Svar: At undvære mælk om natten etc.
Kære Christine
Tak for dit brev :)
Du har naturligvis ret i, at jeres datters urolige søvn godt kan være et udtryk for, at hun har behov for lidt mere mad, og hvis du vil forsøge at ændre noget i jeres dagsplan, så kan det være at adskille grød og frugt om morgenen og i stedet tilbyde frugt som et mellemmåltid. Hun må gerne få frugtmos som mellemmåltid både formiddag og eftermiddag.
Det betyder, at en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i jeres seng som nu
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød og fisk i mosen, de dage hvor du giver mos fra glas bør det være mos til 6 måneders babyer :) Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur som nu
Eftermiddag 15-15.30: Tilbydes frisk frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3. lur som er en powernap
Aften 18.30: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk. Udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden.
Ammes og puttes til natten ca 21-21.30 som nu (i takt med at hun bliver ældre, så begynder hun sandsynligvis at kunne springe dagens 3. lur over og i stedet vil hun så på sigt gå tidligere i seng)
Sen aften/først på natten: Ammes rigtig godt
Begynder stille og roligt at kunne undvære mælken midt nat...
For at vænne hende til at undvære brystet midt nat, så kan det være en god idé at du afkorter amningen her mere og mere, så du trækker brystet til dig og hun på den måde ikke fylder sig med mælk. I takt med at du lirker brystet ud af munden på hende, må du gerne indføre bestemte kærtegn, putteklud, beroligende ord eller lignende, så hun fremover kan hjælpes med netop dette og ikke længere behøver brystet.
Derudover tænker jeg, at hendes urolige søvn også handler om alder og udvikling. Der sker udviklingsmæssigt meget med hende netop nu, både motorisk og mentalt og det gør naturligt, at hun sover uroligt om natten. Motorisk begynder hun nu at kunne flytte mere på sig. Hun triller omkring, sparker, bruger sine hænder, griber ud osv. og hun er meget bevidst om rummet hun er i, legetøj som ligger omkring hende, som hun ser og forsøger at få fat i. Hun forsøger at krybe, strække sig, skubbe sig frem - ofte går det baglæns i stedet for fremad, hvilket frustrerer enormt meget...
Og også om natten får hun lagt sig i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra. Hun triller over mod sengens sider, skubber sig op i hjørnet, sparker fra med benene, kommer om på maven, kan ikke finde ud af at komme tilbage på ryggen osv. osv. Og hun har brug for sin hjælp til netop stillingskift om ...
... natten. Hun har brug for at du hjælper hende om på siden, tilbage på ryggen, giver hende dynen på, som hun har sparket af osv.
Mentalt har hun også en urolig periode. Hun oplever verden mere og mere bevidst. Hun kan se længere, oplever verden betydeligt større, suger til sig af indtryk, får rigtig mange stimuli - og drømmer derfor også mere. Hun vil derfor godt kunne vågne op om natten, ligge og småklynker, græde, nogle gange ligge og virre med hovedet, slår ud med armene, nogle gange grine eller pludre i søvne - alt sammen på grund af drømmeaktivitet...
Uroen om natten hører derfor til en vis grad alderen til og det ændrer sig med tiden. Det vigtige er, at du ikke begynder at indføre dårlige vaner om natten - at du f.eks. forsøger at undgå at amme hende igen og igen, eller at du giver hende sut i munden, hver gang hun vågner, eller at du begynder at tage hende op, gå rundt med hende i din favn, sætter dig og hopper på en pilatesbold eller lignenden.. men i stedet netop forsøger at holde fast i de gode rutiner, som I allerede har - at hun puttes i sin egen seng, at hun hjælpes til ro med amning, beroligende hænder, beroligende ord, kærtegn, stillingskift osv.
Hvis du følger ovenstående dagsplan, så burde det ikke være sult, som gør at hun vågner. Du må gerne øge hendes indtag af skemad lidt, så hun måske spiser ¾-1 dl. grød eller grøntsagsmos af gangen, hvis hun kan det. Start stille og roligt op, så det ikke giver bagslag og hendes mave pludselig går helt i stå, eller hun får ondt i maven. Prøv at følge hendes naturligt lyst til at spise og tilbyd også mad i hånden, som hun kan sidde og gumle på. Det styrker hende mundmotorisk og vil også forlænge måltidets varighed, så hun føler mæthed på en anden måde... Hvis du fornemmer, at hun trives bedst med ½ dl. grød eller mos af gangen, så er det også fint at bibeholde dette. Det er bedre at hun spiser ½ dl. tre gange dagligt, end at hun spiser 1.5 dl. på en gang...
Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at du gerne vil kunne give flaske, og I kan naturligvis godt lade far forsøge sig med en flaske sen aften. Det vil sige, at far kan forsøge med flaske f.eks. kl 23-01, hvornår I tænker, at hun er parat, og måske vil jeres datter tage imod den, fordi hun på det tidspunkt stadig er halvt sovende... Det vil give dig mulighed for at gå tidligere i seng og lade far tage over om natten, så du kan få lidt sammenhængende søvn og på den måde måske hænge bedre sammen :) Nogle oplever også, at modermælkserstatning mætter mere end modermælk, så en flaske sen aften kan nogle gange være det som gør, at jeres datter efterfølgende sover et længere søvnstræk. I kan forsøge med modermælkserstatning eller forsøge med en flasken vælling - måske vil hun kunne lide smagen af vælling... :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









