Brev:
Snart 9 måneder og gumler stadig ikke på maden
Hej Helen
Min søn på snart 9 måneder har fået tilbud hapsere af alverdens slags siden han var 6 måneder, men han er stadig ikke begyndt at gumle på dem, og det ryger fortsat ud igen. Han hygger sig gevaldigt med at undersøge, men han er ikke igang med at lære at gumle. Han undersøger med fingrene, og så lige kort ind og vende i munden inden det bliver spyttet ud igen. Den strategi betyder, at han ikke lærer det, og han er ikke et skridt tættere på nu end for 3 måneder siden.
Det viser sig at han har et ret stramt tungebånd og læbebånd på trods af at han blev klippet da han var helt lille, og vi er blevet bedt overveje at få det klippet igen med bedøvelse. Hvad er konsekvenserne? Hvor meget smerte vil han have efter operationen? Hvad skal man overveje for og imod.
Skal man overveje at tage læbebåndet nu man alligevel er i gang? Min sundhedsplejerske fortalte, at han vil falde en dag, og så vil det blive revet op og bløde voldsomt meget. Men hvorfor ikke gøre det under kliniske forhold og uden forskrækkelsen?
Det viser sig, at han også har væske på ørerne, og han siger ikke hverken mama, baba eller dada. Han var startet på mama og baba, men det stoppede - sandsynligvis omkring da væsken i ørerne startede. Nu lyder han nærmest som en ...
... døv. De vil dog først lægge dræn om 2 måneder efter to yderligere tjek. Men hvis hans sproglige udvikling allerede nu er så påvirket, og han har flere tudeture hver nat, hvorfor så vente så længe? og hvis han alligevel skal have klippet tungebåndet?
I min familie er der flere af hans kusiner, der ikke lærte at tale ordentligt før godt oppe i skolealderen 6-7 år, så min bekymring her er at både tendensen til væske i ørerne og det stramme tungebånd og læbebånd, som sandsynligvis er årsagen for at han ikke kan finde ud at at lære at spise, betyder, at han kommer til at kæmpe med sproget. Jeg har set hvad det gør ved selvværdet, og han er i forvejen ret sensibel bl.a. ift. mange /nye mennesker.
Jeg er dybt bekymret. Bør jeg være det? eller overdriver jeg? Hvor alvorligt er det at han ikke har fremdrift på at lære at spise med hans nuværende alder? eller bør jeg slå kold vand i blodet, fortsætte som hidtil, og så en skønne dag vil det være løst?
Da jeg har haft emnet oppe at vende af mange omgange med min sundhedsplejerske, føler jeg, at sundhedsplejersken/kommunen lader stå til for længe, hvor jeg bare gør hvad alle andre forældre gør: giver dem noget mad at øve sig på. Er min bekymring valid, eller bør jeg insistere på "noget"?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.