Annonce

Annonce

Svar: Snart 9 måneder og gumler stadig ikke på maden


10. december 2019

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære du

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du gør dig mange tanker omkring din dreng, hans spiseudvikling og hans sproglige udvikling - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, selvom jeg ikke er læge, og det er nogle meget lægefaglige spørgsmål du sender :)

Jeg ved fra et af dine tidlige breve, at jeres dreng ikke har sanseintegrationsproblemer, så dette forklarer ikke, hvorfor han ikke vil synke brødhapsere osv. Du har også tidligere fortalt, at han af en kraniosakral terapeut har fået rettet sin gane, hvilket på det tidspunkt hjalp på hans spisning... du har også bevidst arbejdet med at mundstimulere ham dagligt, men stadig lyder det som om, at han har lidt problemer.

Han er nu set af en øre-næse-hals-læge og har her både fået konstateret kort tungebånd og kort læbebånd. Hans tungebånd blev klippet, da han var ganske lille. Derudover har man konstateret væske på ørerne og drøfter, hvorvidt han på sigt skal have lagt dræn...

Med hensyn til læbebånd, så er det sjældent at man klipper dette. Det kan dog være så kort/stramt, at det går ud over amningen, og her kan man vælge at klippe det. Det er sjældent, at man ser børn som "kun" har et stramt læbebånd, ofte har de så også et kort tungebånd. Med hensyn til læbebåndet, så ser man ofte tiden an. Så længe det ikke giver problemer for barnet mundmotorisk, så gør man normalt ikke noget ved det. Hos nogle børn vil et stramt/kort læbebånd medføre mellemrum mellem fortænderne, og så kan tandlægen senere hen anbefale, at man vælger at klippe det der. MEN det vil man ikke kunne vurdere hos din dreng endnu. Og alle babyer har mellemrum mellem deres fortænder, og mellemrum mellem fortænderne behøver ikke være andet end for nogen et kosmetisk problem :)

Tungebånd klipper man ikke per automatik, og han har allerede fået det klippet. Det gør ondt at få tungebåndet klippet og som udgangspunkt skal man ikke gøre noget, som ikke er nødvendigt..

Dertil kommer, at der er rigtig mange blodkar og nerver i tungen og munden, så det er meget vigtigt, at man ved, hvad man gør og hvorfor. Tungen består af muskelfibre og man kan klippe "let" og "dybt". Ofte er det tilstrækkeligt at klippe "let", men nogle gange vil man vælge at klippe "dybt". Det der også kaldes bageste tungebånd, selvom der kun er ét tungebånd... At klippe dybt er kompliceret, fordi man risikerer at skade blodkar og nerveforbindelser i tungen. Der kan også opstå arvæv, som kan hæmme tungens bevægelighed på sigt.

Det kunne godt lyde som om, at I er blevet foreslået at man laver et "dybt klip", og at jeres dreng netop skal være i bedøvelse, fordi det gør ondt, og fordi man skal være helt sikker på, at klippe rigtigt...

Det er altid et lægeligt skøn, hvorvidt det er nødvendigt, og jeg tænker umiddelbart at du bør tale med din egen læge om problematikken og tale med lægen om, hvorvidt det vil være relevant, at I bliver henvist til børneafdelingen, hvor flere læger kan undersøge og vurdere din dreng, og hvad der vil være bedst for ham. Det er naturligt ...


Annonce

... vigtigt at finde ud af, hvorfor han har så svært ved at tygge og bearbejde føde i munden, og hvordan man kan hjælpe ham videre :) Det er lægerne, som skal vurdere, hvorvidt det vil hjælpe noget at klippe tungebåndet igen, ligesom det skal vurderes, hvorvidt hans læbebånd også har betydning og måske også skal klippes... tungen og læberne arbejder naturligt sammen, når han skal spise, men det er en lægelig vurdering, hvor meget man skal klippe og om man overhovedet skal klippe, for at hjælpe ham.

Med hensyn til dræn i ørerne, så lægger man ofte først dræn i ørene, når barnet har været behandlet for mellemørebetændelse eller væske i ørerne flere gange. Enten med medicin (antibiotika eller smertestillende) eller ved at man punkterer trommehinden - ofte springer trommehinden også spontant. Som jeg læser dit brev, så har I fået tid til to tjek mere i løbet af de næste to måneder og alt efter, hvad disse tjek viser, så kan han evt. få lagt dræn derefter. Det lyder som anbefalingen, og det man normalt vil vælge at gøre...

Jeg er helt med på, at væske i ørerne gør det svært for din dreng er høre nuancer i sproget og gentagende mellemørebetændelser kan godt nedsætte den sproglige udvikling. At I har kusiner i familien, der har haft sproglige vanskeligheder helt op i 6-7 års alderen kan dog skyldes andre ting. Det vigtigste i forhold til din dreng er, at du er opmærksom på at støtte ham sprogligt, og hvis det viser sig, at han har brug for særlig støtte af f.eks. en talepædagog, så ikke venter for længe med at sætte dette igang, men begynder, når han virker parat til det. Dette vil du også kunne tale med vuggestuen om, når det bliver aktuelt.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det er okay, at du er bekymret, og din bekymring skal naturligvis tages alvorligt. Derfor er det også godt, at du holder fast i at du gerne vil have din dreng undersøgt og at der bliver lagt en plan for, hvordan I forholder jer. Det er naturligt helt relevant at finde ud af, hvorvidt hans tunge og læbebånd er årsagen til, at han har svært ved at spise. Ligesom det er helt relevant, at du fortsætter med kontrol af hans ører, så I holder øje med, hvordan det udvikler sig og hvorvidt drænlæggelse skønnes nødvendigt. Der har været lidt forskellige nyheder fremme omkring, hvor mange børn, der får dræn i ørene - men uden at man egentlig ved ret meget om, hvorvidt det har effekt. Hos nogle børn ville øreproblemerne måske gå over af sig selv, uden at efterlade mén.. Derfor er det vigtigt, at lægerne hos jer vurdere hele situationen og vurdere, hvad din dreng har behov for, hvad der vil være bedst for ham.

I forhold til hans madindtag, så giv ham forsat mad i hånden og så meget variation som overhovedet muligt. Jo mere varieret kost du kan give ham nu, jo bedre er det. Det vil sige forskellige smage, forskellige konsistenser, forskellige temperaturer osv. Jo mere jo bedre, det vil forebygge kræsenhed senere hen, at du giver ham variation nu :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker videre - rigtig meget held og lykke med det hele:)

Rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce