Svar: 9 mdr dreng - utilfreds hele dagen
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Der er ingen tvivl om, at det brokkeri og den generelle utilfredshed, som du oplever hos din dreng lige nu, hænger sammen med din drengs alder. Han er rigtig godt igang med separationsfasen, og det er den, du mærker.
Selvom han endnu ikke kravler og rejser sig ved tingene, så er han rigtig godt igang med at gøre flere ting selv. Han triller omkring, kryber, spiser selv, øver sig at være på afstand af dig - og han kan ikke separere sig uden at føle sig knyttet til. Derfor vil han i denne periode klynge sig ekstra til dig, han vil have ekstra svært ved at være alene, han vil helst kunne se dig hele tiden. Det betyder, at hvis du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen, eller hvis du går på toilettet uden ham, så kan han blive rigtigt ked af det. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du er, når du er ude af syne. Han har brug for at se dig for at føle sig tryg. Han kan heller ikke forholde sig til tid, så han ved ikke, når du går om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage, han mærker bare, at du ikke er der - og så bliver han ked af det.
Han er naturligt også mere og mere bevidst nu. Han lægger meget mærke til, hvad der er omkring jer, både derhjemme, når I triller ture med barnevognen, når I er oppe at handle osv. Og han har brug for at dele forskellige oplevelser med dig. Nogle gange kan han blive meget frustreret, hvis du ikke ser, det han ser eller ikke reagerer på det han forsøger at kommunikere - hvilket naturligt er svært, fordi han jo endnu ikke har så meget sprog og det er naturligt ikke alt, at du derfor kan forstå.. og når han ikke føler du forstår det, hvad det er han ser eller måske vil have fat i, så bliver han frustreret og ked af det.
Han vil naturligt også vise mere og mere egen vilje. Der vil komme flere protester i løbet af dagen. Han kan f.eks. protestere over at skulle sove. Han vil ikke lægges ned i barnevognen, tiden skal ikke soves væk. Der skal ske noget, han vil opleve, mærke verden, følge med... også selvom du tydeligt fornemmer, at han har brug for sin lur. Han vil heller ikke have ble på. Han vrider sig på puslebordet, vil ikke ligge stille. Han vil ikke have skemad, protesterer, når du forsøger at made ham med en ske - han vil spise selv og forsøger så godt han kan, men kan naturligt ikke det hele endnu..
Han vil gerne have fat i sit legetøj eller forsøger måske at få fat i fjernbetjeningen, din telefon eller lignende, men når han forsøger at komme hen til det, så får han skubbet sig baglæns i stedet for fremad. Det er enormt frustrerende for ham rigtig gerne at ville mange ting og stadig ikke lykkes med det. Måske forsøger han at komme op i kravlestilling, og det er også svært. Han mangler stadig både kræfterne og teknikken, for at det kan lykkes, og det frustrerer ham naturligt også. Det er naturligt svært, når man vil rigtig meget, og kroppen bare ikke rigtigt kan det hele endnu.
I denne alder, hvor han naturligt begynder at gøre tegn til at bevæge sig mere omkring og forsøger at komme op i kravlestilling, vil man ofte opleve at børn har en monoton lyd. At de sidder og laver samme lyd igen og igen som f.eks. ...
... "mmm-mmm-mmm". Det hører alderen til øger derfor helt normalt. og det lyder som om, at det faktisk er tilfældet hos jer.
De lyde han laver kan også sagens være udtryk for, at han netop er igang med at udforske lyd, altså hvordan forskellige lyde lyder - lyde han selv kan lave med munden eller lyde han kan frembringe ved at vælte et tårn af byggebægre, slå hånden i bordet, skubbe tallerkenen ud over bordkanten osv. Ligesom han naturligt også er igang med at undersøge, hvad det han gør, gør ved dig.
Derfor skal du være opmærksom på, om du altid tager ham op, bærer rundt på ham osv. fordi du så netop lærer ham, at hver gang han brummer, bliver han båret rundt. Hvis han er ked af det, har brug for at mærke dig og være tæt på dig, så skal du naturligvis tage ham op, men det vil også være rigtig godt, at du nogle gange lader ham være på et tæppe i nærheden, eller han kan f.eks. sidde i den høje stol, når du laver mad, så han kan følge med i, hvad du foretager dig, og du kan tale med ham på afstand.
Prøv også at motivere ham til at lege med stemmen og lave forskellige lyde, så han ikke kun brummer, men også øver at sige "mam-mam-mam" eller måske begynder at sige små dyre lyde som "pprrr", "pip", "miav" osv. Så du anerkender hans lyst til at lave lyd og samtidig pludrer med ham om ting og med lyde, som du synes er lidt sjovere at høre på:)
Rådet, du har fået om nogle gange at lade ham ligge, handler sandsynligvis om, at hans temperement og vilje nogle gange kan gøre, at han faktisk får flyttet på sig selv. Så når han ligger på maven og kæmper frustreret for at få sig vendt eller for at komme op på alle fire, så kan det nogle gange være en god idé at trække tiden lidt, fordi det faktisk kan gøre at han får mobiliseret de sidste kræfter der skal til for at det lykkes...:)
Jeres dagsplan ser umiddelbart rigtig fin ud og det er helt naturligt, at han stadig har brug for en 3 lur fordi han starter dagen så tidligt som han gør. Ellers bliver eftermiddagen simpelthen for lang for ham :)
Det kan være godt på sigt at indføre en godnatgrød efter badet, så han i 10 måneders alderen kan begynde at få 2 flasker dagligt - aften og sen aften - og flasken om natten kan komme væk. En aftenrytme kan se således ud:
Aften 17.30: familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk,kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov
Tilbydes en godnatgrød ca kl 18.15-18.30. Det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Vand eller mme af kop.
Får børstet tænder
Flaske og puttes til natten 18.30-19.00
Sen aften 22: Drømmeflaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så begynder med morgengrød.
Når alt dette er sagt, så skal du naturligvis altid sikre dig, at hans utilfredshed ikke skyldes, at han har ondt - det kunne være f.eks. øreproblemer eller lignende...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer lige nu - og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget heldig lykke og rigtig god jul
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Sproglig udvikling - pege og sige ord
Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder







