Svar: Indsovning, 10 måneder
Kære Anna Katrine
Tak for dit brev :)
Det lyder bare så fint, det du fortæller! Jeres datter lyder til at stortrives på alle punkter og er rigtig godt igang med en sund og god udvikling både motorisk og mentalt. Hun sover godt, spiser godt, leger, hygger sig... :)
Jeres datter er i separationsfasen, og der er derfor - som du skriver - tale om en lidt svær periode lige nu. Hun har naturligt en stor uro i kroppen, når hun skal sove. Det er rigtig svært at finde ro, koble fra, slappe af. Kroppen vil hele tiden være i bevægelse og hun mærker en fysisk rastløshed - alt sammen fordi hun er igang med at kravle, rejser sig ved tingene og øver sig i at bevæge sig mere omkring på egen hånd.
Det er svært for hende at koble fysisk fra, når hun skal sove og ofte er det også svært om natten. Hun kan vågne op, lægge sig op i kravlestilling, hvor hun ligger og vugger frem og tilbage, måske får hun bevæget sig helt op i gavlen af sengen, hvor hun så ligger og banker hovedet ind i sengen. Hun sparker sin dyne af, kan ikke helt finde ud af at komme om på siden, eller triller måske om på maven og formår ikke i søvne at komme tilbage igen. Derfor har hun brug for at I med jeres hænder, nærhed, hjælper hende til fysisk ro, hjælper med stillingskift, får dynen på, som hun har sparket af osv.
Hun oplever naturligt også mere og mere i løbet af dagen, hvilket giver hende en mental uro. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra og sige farvel til dagen, og derfor hjælper det også her, at I prioriterer at sidde hos hende, når hun skal sove. Og om natten gør dette, at hun også kan drømme ekstra meget og derfor igen sove uroligt eller have mange lyde om natten - hvor det ikke er alle lyde, som I skal reagere på, men ...
... blot lægge en beroligende hånd på hende og på den måde hjælpe hende videre i søvnen igen.
Det er rigtig godt, at I netop hjælper hende til ro i hendes egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Det er vigtigt at bibeholde denne rytme, og godt at I ikke begynder at gå rundt med hende i armene, vugger hende, hopper på en pilatesbold eller lignende - for så vil hun naturligt begynde at forbinde dette med sit putteritual. Så bibehold endelig alt det gode, som I allerede gør. Det vil kun hjælpe jer og hende på sigt.
Normalt anbefales juniordyne ikke før 12 måneders alderen, men hvis hun er en fysisk stor pige vil hun måske godt kunne have glæde af denne nu - en juniordyne er større og mere fyldig og svøber sig derfor om hende på en anden måde, og den kan derfor nogle gange give bedre fysisk ro og derfor være med til at erstatte jeres hænder om aftenen.. det var måske en julegave idé hos jer :)
Det er helt okay, at I lige nu sidder hos hende og bruger 10-15 minutter på dette fremfor at gå fra hende, og hun så bliver ked af det, føler sig utryg ved at I går og putningen begynder at trække ud i halve til hele timer. Når det er sagt, så skal I naturligvis holde øje med, om hun begynder at forlænge tiden, hvor I skal sidde der - om hun måske begynder at ligge og holde øje med, at I går, og derfor kæmper mod søvnen, eller om hun begynder at se jeres tilstedeværelse som underholdning og mulighed for leg. Hvis hun gør dette, så kan det være en god idé at få frem og tilbage, som I har forsøgt. Men så længe det gør hende tryg ved at sove og hun kan overgive sig så hurtigt netop ved at I er der, så er det rigtig fint at være der :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!
Rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











