Svar: Små forkølede næser
Kære Lene
Tak for dit brev :)
Det er til en vis grad normalt, at små børn er tætte i næsen - også uden at være forkølet, og det lyder som om, at det måske er tilfældet hos jer...
Hvis han er forkølet, så kan du fjerne snot i næsen med f.eks. isotonisk saltvand, som du drypper i næsen. Det kan opløse snot og bussemænd, som så lettere kan komme ud. Du kan prøve at kilde ham under næsen med snippen af en stofble, fordi du på den måde kan være heldig at få ham til at nyse - og på den måde renses næsen naturligt. Du kan også købe en næsesuger på apoteket, i Matas eller lignende steder. Det er en lille ballon med en tut, og du klemmer ballonen sammen, sætter tutten op til næsen, slipper ballonen og den suger snottet ud. Det kan være en god idé at bruge lidt saltvand først, så snottet er løsnet og derfor bedre kan komme ud.
Hvis han er tæt i næsen, uden at der er snot, eller hvis næsen kun løber med lidt klar vand en gang imellem, så kan tætheden skyldes, at han måske anatomisk har en lidt tæt næse, så pladsforholdende er små - hvilket de i forvejen naturligt er hos så lille et barn. Det kan også være, at han har forstørrede polypper, det der også kaldes adenoide vegationer eller børnepolypper. Det kan undersøges af en øre-næse-hals-læge. Ved lette tilfælde er der normalt ingen behandling.
Næsetæthed kan også skyldes ...
... allergi, og det vil være rigtig godt, at din dreng ikke udsættes for passiv rygning, og du skal være opmærksom på især indeklimaet - rengøring og frisk luft...
Jeg vil ikke anbefale pebermyntedråber, rød solhat eller lignende. Og han er også for lille til, at du kan bruge næsespray og lignende medicin, som voksne kan have glæde af. Men isotonisk saltvand er helt okay - det er lavet, så det er sammensat som saltvandet i kroppen (som tårerne, når vi græder), og det skader derfor ikke. Du kan købe saltvand som spray eller i ampuller. En ampul indeholder ofte nok til begge næsebor, så du kan dryppe en dråbe i hver side. Læg ham ned, så han ligger foran dig - enten på puslebordet eller i sofaen og dryp så lidt saltvand i hvert næsebor, før du tager ham op på højkant - så det har mulighed for at løbe tilbage i næsen og virke.
Det er rigtig godt, at du lejrer ham, så han ligger højere med hovedet. Og han må også gerne sove udenfor - du kan evt. også elevere hans hovedgærde i barnevognen lidt. Nogle gange kan den friske og lidt mere kølige luft, som vi har netop nu, hjælpe rigtig godt på en lidt stoppet næse :)
Brug bløde kleenex eller en blød klud med lunkent vand, når du pudser hans næse. Kom evt. lidt creme på efterfølgende, så huden ikke bliver rød og irriteret :)
Læs også gerne min bog "Helens bog om Børn & Sygdom"... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






