Svar: Surhed og vrede - hvad gør jeg?

---

Kære trætte mor til A.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres 4 årige datter :)

Der er ingen tvivl om, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget og det du oplever lyder faktisk som en helt normalt reaktion...

De 4årige er rigtigt skønne børn. Alt det babyagtige er væk, jeres datter er en stor pige nu, og hun elsker at lege, grine, fjolle, pjatte - og opdager rigtigt humor i denne alder. Men det er også en alder, som giver lidt udfordringer, fordi hun naturligt er meget bevidst om sig selv, hvad hun kan, vil osv. og hendes ordforråd øges - nye ord kommer til, også grimme ord, ord som kræver, at du nogle gange siger, at sådan vil du ikke have, at I taler. Hun behersker sproget langt mere nu, og vil derfor nogle gange svare igen - så hun bruger sproget på rigtig mange måder.

Leg betyder rigtig meget for hende. Hun elsker at lege, kan lege dagen lang, kan slet ikke få nok af leg, så når hun hentes fra børnehaven, så er hun ikke altid færdig med at lege, men vil også gerne at du leger med hende. Hun elsker, når du gider og når du bruger tid på hende - hun vil rigtig gerne føle sig betydningsfuld. Hun har brug for at mærke, at hun har en særlig rolle i jeres familie og hun vil ofte opsøge din anerkendelse og ofte med ting hun mestrer "se hvor højt jeg kan springe", "se hvor jeg kan balancere", "se min tegning er den ikke flot" osv. Det er vigtigt for hende at føle sig som en del af fællesskabet, at mærke, at I har noget sammen og hun vil elske at du inddrager hende i små snakke i hverdagen og I små ting, som I kan lave sammen (madlavning, borddækning, handle ind osv. osv.).

Der er dog rigtig meget, som hun skal lære - og i børnehaven møder hun modstand fra andre børn. Der er børn som taler grimt, råber højt, skubber, tager legetøj fra hinanden, holder uden for en leg... og hun øver det hun oplever sammen med dig. Det er en tillidserklæring :) Så når hun overfor dig siger "så gider jeg aldrig lege med dig mere", "så kan jeg ikke lide dig", "så må du ikke være med", "så er du ikke sød", eller "så må du ikke få...", osv. osv. så er det fordi hun møder disse sætninger i børnehaven - sandsynligvis både fra de andre børn og også nogle gange fra de voksne. Og når hun siger dem til dig, så er det både fordi hun kan og nu har flere ord i sit ordforråd, men det er også fordi hun forsøger at finde ud af, hvordan du reagere. Så hun ved at afprøve forkellige ting overfor dig, kan få redskaber til, hvordan man skal håndtere forskellige situationer.

Du skal forsøge at finde ud af, hvad det er hun siger og hvorfor - og så reagere lidt forskelligt alt efter, hvad det er hun siger...

Nogle gange vil det være rigtig fint, at du f.eks. siger "jeg kan høre, at du har brug for at være lidt alene, så jeg går lige ud i køkkenet. Jeg vil gerne være sammen med dig, så du er velkommen til at komme ud til mig, når du er parat". Så du ikke går ind i ...

---

---

... diskussionen med hende, men blot viser, at du naturligt er til rådighed.

Andre gange vil det være rigtig fint, at du - som du nogle gange gør nu - siger "jeg vil ikke have, at du taler sådan" eller "jeg vil ikke have, at du slår mig" og direkte siger fra. Det gøres lettest med et "jeg" når du formulerer dig, fordi det så bliver meget tydeligt for hende, at her har hun overtrådt din grænse...

Atter andre gange vil det være rigtig fint at møde hende i det hun siger - f.eks. hvis hun siger "så er vi ikke de bedste venner" eller "så vil jeg ikke bo her mere".. så kan du f.eks. nogle gange vælge at svare "det vil jeg godt nok være ked af, for jeg er rigtig glad for at bo sammen med dig" eller lignende. Så du hører, hvad hun siger, reagerer på det, men også svarer med et "det ville jeg være ked af" og derfor ikke giver hende ret...

Og ja, jeg tænker også, at det naturligt er svært for hende at forstå, hvorfor I bor i DK og far bor i USA, og det er helt naturligt, at hun savner sin far. Det er rigtig vigtigt at du anerkender dette savn og lytter og svarer på hendes "jeg vil ike have, at far er i USA, jeg vil have ham her hele tiden", så hun føler sig forstået og mødt i følelserne, savnet, frustrationen over at det er sådan.. selvom du ikke kan ændre det lige nu.

---

---

Med hensyn til afvisning af kærtegn, så hører dette også alderen til. Min egen datter sagde engang, da hun også var 4 år: "Mor, jeg gider ikke have, at du kysser mig hele tiden. Du kan kysse mig til jul og til fastelavn, men ellers skal du ikke kysse mig"... Selvom det kan være lidt hårdt, så er det vigtigt, at du ikke tager det personligt, men at du ser det som et vigtigt led i at udvikle sig og blive bevidst om egen krop og egne grænser - og det er fakstisk vigtigt, at hun kan sige fra, hvis nogen kysser, krammer eller rør ved hende, og hun ikke har lyst til det... Det er naturligvis anderledes, når mor gør det, men hun skal nok komme over det igen :) Der er lys forenden af tunnelen ;)

Jeg synes ikke, at du skal holde hende fast mod hendes vilje, men derimod igen sætte ord på, at du er der, at du er parat og rigtig gerne vil give hende et knus, når hun er parat til det.. Ligesom du uden for situationer, hvor I har en konflikt, og hun bliver vred, skal vise hende, at du netop er glad for hende og nyder, når I knuser, krammer, sidder sammen og læser en bog osv. eller sætte ord på, hvor meget du har savnet hende, give hende et knus, når du henter hende i børnehaven osv. så du på helt naturlige tidspunkter sætte ord på, hvor dejligt det er og hvor meget du nyder disse stunder sammen med hende :) Hun ved det godt, men du må gerne sige det højt "jeg har savnet dig sådan, hvor dejligt med et stort kram" :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der spiller ind hos jer, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---