Annonce

Annonce

Brev:

Surhed og vrede - hvad gør jeg?


12. november 2019

Kategori:
Alder:
4 år

Surhed og vrede - hvad gør jeg?

Kære Helen,

Jeg er lige tilbage med et spørgsmål her i nødens stund. Eller løvens gab. Eller hvad man nu skal sige. Jeg føler i hvert fald nogle gange min nyligt fyldte 4årige datter A er ved at æde mig levende med sine vredesudbrud ;)

Jeg har brug for din hjælp til a) at finde ud af, om det, hun gennemgår pt, ”bare” er aldersrelateret, børnehavsnak eller om der er noget dybere på færde og til b) at få nogle redskaber til at håndtere det hele... Her kommer beskrivelsen af problematikken:

Generelt har A været en sød og harmonisk pige, der har været (måske unormalt) god til at lytte efter og tage mine forslag om god opførsel til sig. De få konflikter eller sammenbrud, der har været, har jeg formået at håndtere ved at være tålmodig, rummelig og tilgængelig, og de er altid blevet løst relativt hurtigt. Men lige pludselig for et par uger siden begyndte hun at tale virkelig hårdt til mig med ytringer som ”....så gider jeg aldrig sove/se iPad/lege/have fødselsdagsgaver (indsæt selv flere muligheder) igen aldrig mere”, ”så kan jeg ikke lide dig”, ”du er ikke sød” osv.

Disse kommer som svar på alt lige fra at have placeret hestehalen det forkerte sted, sagt at jeg ikke kan lege lige nu, fordi maden så koger over, eller jeg har stillet (store som små) krav til hende. Hun kan simpelthen dreje på en tallerken og ryge fra vildt glad til ekstremt vred på et sekund uden man egentlig nåede at opfange, at man havde sagt noget forkert.

Ligeledes må jeg heller ikke røre eller kærtegne hende det meste af dagen, selv når hun er i godt humør, og hvis hun er vred eller ked, må jeg slet ikke komme tæt på hende – ikke engang for at vise hende min tilgængelighed og nærvær (noget jeg gør, når jeg ved, at hun ikke er klar til trøst, men jeg gerne vil vise hende, at jeg er der for hende). Jeg vælger generelt mine kampe, men jeg synes heller ikke, jeg bør gå på listefødder hele tiden i frygt for hendes potentielle raseri.

Jeg forsøger altid at have en rolig og anerkendende, men bestemt tilgang til konflikterne, for jeg tror ikke på, at det er hverken nyttigt, sundt eller løsningsfordrende at råbe eller true - og synes derfor også, det er underligt, hvor hendes utallige trusler stammer fra. Det er dog virkelig svært at opretholde en glad og positiv tilgang, når man hele dagen har fået surt smidt i hovedet til hver eneste (positivt, neutralt eller negativt) udsagn jeg må have ...


Annonce

... ytret. Og jeg synes, det er svært at vise, at nu er det alvor, uden netop at råbe eller komme med trusler.

Når hun fx slår efter mig, siger jeg, at i vores familie slår vi ikke, og det gør jeg med en meget streng stemme, men når der så bliver råbt som svar, at jeg "ikke er sød", "så er vi ikke bedste venner" eller at så må jeg "ikke bo her mere", hvad stiller jeg så op?

Måske lyder det ikke som noget voldsomt, men hun er simpelthen så vred så ofte, og jeg kan ikke lade være med at bekymre mig lidt. Er det pga vores livssituation, hvor hun og jeg har boet alene i DK efter at være flyttet fra USA i april? Hendes far har besøgt nogle gange men sidste gang var i starten af september, og jeg har på fornemmelsen, at hun virkelig er begyndt rigtigt at føle konsekvenserne; jeg gør meget ud af at italesætte, og hun er selv enormt god til at sætte ord på (fx "jeg vil ikke have far er i USA, jeg vil have ham her hele tiden"), men er hendes væremåde en reaktion på dette, eller er det ”bare” sådan man er som 4årigt børnehavebarn? Hun led enormt meget af natterædsel ca 3 mdr efter vores flytning, og efter en måneds tid med det, var der ikke mere, og da hun ofte har reageret på omvæltninger gennem sin søvn, antog jeg, at det var hendes reaktion på situationen, men nu spekulerer jeg på, om det måske ikke er slut endnu?

Hvordan kommer jeg hendes humørsvingninger til livs (så at sige)? Og hvordan skal jeg håndtere hendes raserianfald, når de tager over? Og hvad med hendes afvisning af mine kærtegn? Jeg har virkelig svært ved ikke at måtte kramme hende, når hun tydeligvis har brug for det, men hun løber bare væk... Jeg er blevet foreslået bare at holde hende fast, men jeg synes, det føles som overgreb på hende... Hvad tænker du?

Det hele føles meget som, da hun var yngre, hvor når man netop var kommet ind i rytmen med noget søvn/spisning/e.l., så ændrede hun mønster, og så kunne man starte forfra. Jeg er helt ny i lige præcis denne problematik, så måske fylder det mere end det bør, og måske har jeg også bare dårlig samvittighed over at have påført hende så store omvæltninger, og måske fornemmer og trykker hun så på den knap?

Som bonusinfo kan jeg melde, at jeg har talt med hendes (velnormerede) børnehave om, om der er grund til bekymring, og de ser udelukkende en velfungerende, alderssvarende pige.

Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig.

Mange hilsner,
En træt mor til A.

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

25. maj 2020 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Optagethed af lort og tis/vil ikke toilettræne

Kære Helen. Jeg skriver, da jeg har et par spørgsmål vedr min søn på 3,5 år...

Læs hele brevet og Helens svar


12. maj 2020 | Sovevaner | 3 år, 6 mdr.

Putteudfordringer med 3,5 årig

Kære Helen Min datter på nu 3,5 år har altid haft et godt sovehjerte. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2020 | Sygdom | 3 år, 5 mdr.

Forkølelse og Covid-19

Hej Helen Vi har en dreng på 3 år, han er frisk og er sjælden syg. Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


28. april 2020 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Behovsdato/boernehavestart

Kaere Helen Vores familie staar overfor nogle omvaeltninger, som jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2020 | Udvikling | 3 år, 9 mdr.

Et sansende barn

Kære Helen, Tak for dit forrige svar. Virkelig spændende læsning! Jeg klør...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Præmature børn, det vil sige børn som er født før 37 uge, har mindre jernreserver end børn født til tiden. Jerndepoterne er ofte opbrugt i 2 mdr´s alderen - afhængig af graden af præmaturitet og eventuelle fødselskomplikationer. Samtidig har præmature børn større væksthastighed.

Det er derfor nødvendig at starte med jerntilskud allerede fra 4 ugers alderen og fortsætte til barnet er et år, uanset om det får mere end 400ml modermælkserstatning dagligt.

Læs mere i Babylex

Lattergas

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og gives f.eks. til kvinder i fødsel. Lattergas virker på den måde at kvinden mærker smerten, men ikke alder sig gå på af den - hun bliver lidt "ligeglad". Det er lidt ligesom at blive lidt fuld og svimmel.

Når masken lægges fra kvinden, så forsvinder virkningen hurtigt igen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce