Brev:
Hjælp til nattesøvn til 15 ugers dreng

Kære Helen
Jeg er mor til en stor, glad og sund dreng på 15 uger. Lige siden han blev født, har både søvn og det at koble fra været en stor udfordring. Med en ihærdig indsats, gode råd fra bl.a. din bog og brevkassen her samt tålmodighed, går det fremad med lurene om dagen - men der er ingen reel udvikling i hans nattesøvn siden fødslen.
En gennemsnitlig nat ser sådan ud, at han spiser kl. 21 hvor jeg (forsøger) at lægge ham. Han falder ikke længere i søvn ved brystet og det kan sagtens tage 6+ forsøg at få ham til ro hvor han kommer op i favnen, og forsøgt lagt lige dér hvor han er ved at falde i søvn. Typisk falder han lige hen, og skriger så efter 10 min. Dette kan gentages i en times tid.
Derefter spiser han typisk kl. 24, 02, 04, 05.30 og 7. Det er hverken mere eller mindre end ved fødslen - der har ikke været en reel udvikling i det mønster udover nogle enkelte gange hvor han har sovet et stræk på 3-4 timer. Men det kan vidst tælles på én hånd.
Sådan ser hans dage ud:
Han vågner typisk mellem 6-7.30 og er MEGET glad. Vi har herefter aktiv vågentid i 1,5 time før han er træt og lægges til første lur.
Hans lure er ikke helt faste endnu, men en dag kunne se sådan ud at han sov 4 lure fx fra 9-11, 12.30-14.30, 16-17 og 18.30-19.00. Disse lure har tidligere krævet enorm meget assistance i form at gå-ture med barnevogn, vikle eller slyngevugge. Nu er vi (endelig ) kommet ned på, at han kun skal have hjælp nogle gange undervejs i hver lur.
Han fuldammes og spiser typisk når han vågner - dermed spiser han mindre om formiddagen og mere hen ad eftermiddag/aften. Jeg har forsøgt at få ham til at ...
... spise både når han vågner og når han skal sove, men han er alt for ukoncentreret til at spise anden gang, så det er droppet. (Alt sammen i forsøg på, at han så havde mindre brug for mad om natten – det lader ikke til at virke).
Om natten har jeg både forsøgt at have ham hos mig i sengen, i vugge og bedside - han sover dog alt for uroligt til at jeg får meget søvn hvis han sover op af mig - og så vil han allerhelst sove hele natten med brystet i munden så han bare kan sjatspise lidt hver halve time.
Jeg har forsøgt at "nøjes med" at give ham sutten, et par rolige hænder, strøg osv. når han vågner men han bliver bare meget urolig og dybt ulykkelig hvis han ikke kommer til brystet/op i en vuggende favn.
Hvorfor sover han ikke længere tid af gangen?:
Jeg har virkelig forsøgt at finde ud af, hvorfor han ikke kan sove længere tid af gangen. Uanset om det er dag eller nat sover han max tungt i 1,5 time - derefter skal han hjælpes videre.
Jeg har lidt givet hans store vægtøgning skylden, da han er gået fra at være en gennemsnitsnyfødt på 3500 gram, til at veje 7500 gram da han var 2,5 måned. Derudover tænker jeg, at noget af det også er en vane fra neonatal, hvor han blev vækket hver anden time for at spise. Min egen sundhedsplejerske siger, at det også kan have noget at gøre med, at han er en meget ”vågen”/opmærksom/følsom dreng, der ikke vil gå glip af noget og som har svært ved at lukke ned".
Herefter er mit store spørgsmål: har du nogen råd, der kan hjælpe os til at få forlænget hans søvnstræk om natten, så jeg forhåbentlig snart kan få lidt mere søvn?
De allerbedste hilsner en træt førstegangsmor
Sofie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder









