Svar: Er vores lille pige for tyk?
Kære mor
Tak for dit brev og alle dine tanker - og velkommen til :)
Lad mig begynde med at sige, at det lyder som om, at I har en rigtig dejlig pige, hun er godt i stand, men lyder til at være rigtig "babylækker", og hun trives rigtig godt! Der er dog ikke tvivl om, at hun er større end gennemsnittet, og det må hun også meget gerne være. Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på.
Tommelfingerreglen er, at børn skal fordoble deres fødselsvægt før de er 6 måneder gamle og tredoble deres vægt ved 12 måneders alderen. Jeres datter har allerede fordoblet sin fødselsvægt, og det kan sagtens være sådan, at hun vil veje omkring 12 kg, når hun bliver 12 måneder - også selvom hun vejer 9 kg nu.
I takt med at hun begynder med skemad, så vil hendes vægt ofte ændre sig. Dertil kommer, at hun naturligt vil bruge sig mere og mere motorisk, bruge mere og mere energi i takt med at hun begynder at bevæge sig mere og mere omkring. Og det er meget tænkeligt, at hendes vægtøgning derfor vil stagnere i perioder og stige lansommere det næste halve år - og det vil så være rigtig fint.
Når vi måler børns vægt og længde, så skal dette helst passe sammen - barnet må ikke være hverken for tyk/tynd, lang/kort. Og jeres datter ligger på det man kalder 90 percentilen, når man ser på hendes vægt og højde. Det betyder, at hun ligger inden for normal området, men er større end gennemsnittet. Det er også derfor at familie, folk i møder osv. kommenterer på hendes størrelse - og så er hun godt i stand i forhold til hendes længde, selvom længden også lyder til at følge fint med :)
Hvis du kikker på de længde- og vægtmål og det skema, som jeres sundhedsplejerske og læge bruger, så vil du se, at dette er inddelt i percentiler - p3, p10, p25, p50, p75, p90 og p97. Percentilerne beskriver, hvor stor en andel børn i en normal befolkning, der ligger på et angivet mål. Hvis barnet ligger på f.eks. p90 som jeres datter, så betyder det at 90% af børnene vil være mindre, eller at kun 10% af børnene ligger på denne kurve - men det er stadig indenfor normalområdet.
Da jeres datter får flaske, så skal I være særligt opmærksomme på hendes indtag. Børn som tilbydes flaske kan nemlig godt have tendens til at overspise - og derfor blive for tykke. Det er betydeligt lettere at spise af en flaske end af et bryst, hvilket gør at barnet godt kan indtage lidt for store mængder mælk. Samtidig så tømmes en flaske ret hurtigt og nogle gange før barnet egentlig har fået sit suttebehov stillet. Derfor kan barnet godt efter spørge flaske - ikke fordi det har brug for den ekstra mælk, men fordi det har behov for at få sit suttebehov stillet. Derfor skal du være opmærksom på, hvor store flasker du giver din datter - og det kan være en god idé at du erstatter flasken med en sut. På den måde kan hun få sit suttebehov stillet, uden at få ekstra mælk i maven og dermed uden at blive overfyldt.
Du fortæller, at hun flere gange dagligt spiser 250 ml - hvilket er en ret stor flaske. Og samtidig fortæller du, at du nogle gange er nødt til at give hende ekstra mælk om aftenen, så hun der når op på 300+ ml, hvilket er en meget stor flaske... Normalt ville jeg anbefale, at du gav hende ca. 200 ml af gangen. MEN, når det så er sagt, så lyder det faktisk ikke som om, at jeres datter overspiser. Samlet set drikker hun 1000-1200 ml i døgnet (hvilket er ...
... hendes udregnede døgnbehov), hun sover igennem hele natten - hvilket er meget flot i hendes alder - og jeg tænker umiddelbart, at det at hun nu begynder med skemad, naturligt vil skabe lidt ændringer hos jer.
Du fortæller, at du er begyndt med lidt smagsprøver, og det lyder som om, at det er gået rigtig godt. Når hun kan spise ½ dl. grød til frokost, så må du gerne begynde at tilbyde hende lidt grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre, at hun spiser ½ dl. to gange dagligt end 1 dl. på en gang. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop, og det vil på sigt naturligt begynde at udgøre en del af hendes væskeindtag, så hun ikke længere kun drikker mælk. Hu skal stadig tilbydes sine ca 6 flasker i døgnet, men i takt med at mængden af skemad øges, så vil det være rigtig fint, at du skruer mængden af mælk i hver flaske lidt ned, så hun drikker 180-200 ml i stedet for de nuværende 250-300+...
I takt med at hun får mere og mere skemad, tilbydes flere måltider dagen igennem, så vil du sandsynligvis opleve, at hun begynder at søge en flaske sen aften - det man kalder et drømmemåltid, og det må hun meget gerne få. Hun vil altså det næste stykke tid sandsynligvis skulle bibeholde de 5-6 flasker i døgnet, men mængden i hver flaske vil blive lidt mindre...
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød, max ½ dl. og vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16-17: Flaske og sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, max ½ dl. og vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeflaske. Du skal forberede dig på, at selvom hun i en længere periode ikke har vist behov for en drømmeflaske, så vil hun sandsynligvis begynde at få behov for denne fremover...
Det er naturligt, at babyer har tykke lår, arme, hage, kinder osv. Det skal de have. Ser man på børns normale udvikling af BMI, så vil der være en stigning fra fødslen og indtil barnet er mellem 6-9 måneder gammel, og så sker der et gradvist fald. De fleste babyer som er overvægtige ved 1 års alderen, vil være normaltvægtige, når de rammer puberteten. Og undersøgelser viser, at jo ældre børn med overvægt bliver, jo større er risikoen for at overvægten følger ind i voksenlivet.
Med den alder din datter har, så er jeg ikke bekymret for hendes vægt, da jeg tænker, at hendes vægt ændrer sig stille og roligt i takt med, at hun begynder med skemad, kravler mere omkring og naturligt bliver ældre. Men du skal naturligt være opmærksom. Jeg vil ikke umiddelbart anbefale dig, at du skærer ned på fedtstof i grød og mos, da hendes mad stadig bør energiberiges. Du bør dog ikke give for mange sukkerholdige fødevarer og drikke - når hun bliver gammel nok til dette. Det kan være saft, juice eller færdiglavede smoothies, som kan indeholde en del sukker. Du behøver heller ikke komme fedtstof på brødet under leverpostej og lignende smørbart pålæg, når hun omkring 8 måneders alderen skal til at spise dette... :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". Rigtig meget held og lykke - håber du har fået lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder







