Brev:
4 mdr. og dagsplan

Kære Helen.
Min søn er 4 måneder og 1 uge gammel. Han er sund og rask og i trivsel. Vejer cirka 7,4 kilo og 66 cm lang. Han er en meget glad baby og han bliver fuldammet.
Jeg vil høre dig om du tænker vi skal arbejde på en fast døgnrytme eller om det stadig er lidt for tidligt med tre lure. Han har egentlig noget der minder om en rytme, men han er vågen næsten hele aftenen og går først i seng sammen med mig meget sent. Mellem 22 og 23 og det passer ikke så godt med at storebror på 4 år sover klokken 19 og står op 5.30 og vi savner også at have lidt voksentid, hvor begge børn sover.
Hans rytme i korte træk:
Han sover længe om morgenen. Hvis jeg bliver liggende i sengen, så sover han gerne til 8.30-9.00.
Han er vågen en times tid og er så klar til lur ved en 9.30-10.00 tiden. Hvor længe han sover varierer dog. Nogle dage sover han rigtig meget og nogle dage kun korte lure. Men han sover typisk et par timer på dette tidspunkt. Det sker også at han vågner og vil ammes og derefter sover videre (1 time eller mere). De fleste dage sover han derfor en rigtig god lang lur her.
Han er så vågen 1-2 timer. Hvis han ikke har sovet så meget ved første lur, er han ofte hurtigt meget træt. Anden lur er ofte ikke så lang, men det varierer også og afhænger lidt af længden af ...
... første lur. Men han sover typisk en time eller mere.
Han er herefter vågen et par timer. Hvornår tredje lur ligger er dog lidt forskelligt da det skal tilpasses med at hente storebror i børnehaven og to børns behov. Længden af luren her er også forskellig, men ofte er luren en times tid eller lidt mindre. Har han sovet længe ved første lur, så er den måske en times tid. Hvis han kun har sovet to kortere lure først på dagen, kan han godt tage et par timer på dette tidspunkt. Men han vågner typisk fra denne lur ved 18-tiden.
Derefter er han så vågen stort set hele aftenen. Han tager dog en lille powernap, gerne i armene på mig ifm. amning på en halv times tid eller lidt mere og den 4. lur er jo så årsagen til, at han går så sent i seng. Den ligger fx klokken 20-20.30 og så er det han først er klar til at sove til natten klokken 23.
Det er dejligt at han sover så længe om morgenen, men det vil passe bedre med familiens rytme, hvis han går før i seng til natten og står lidt tidligere op om morgenen.
Jeg tænker lidt om vi skal arbejde på, at den lille powernap er det tidspunkt hvor han kommer i seng til natten og om du har et forslag til en plan/rytme. Også gerne hvor lang tid der skal gå mellem hans lure om dagen, da længden af dem ofte varierer.
Bedste hilsner
Gry
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









