Svar: Dagssøvn - opfølgning
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage og jeg vil meget gerne uddybe mine tidligere svar til dig :)
Afføring i forbindelse med amning er naturligt, så længe din datter ikke er ældre end hun er. De første måneder vil det ofte føles sådan, at når der kommer noget ind, så kommer der også noget ud. Der vil dog naturligt begynde at gå lidt længere tid imellem afføringerne nu, hvor din datter bliver ældre - så på den måde arbejder tiden også lidt for jer. Det kan altså sagtens være, at du i løbet af nogle dage til få uger kan begynde at amme hende som en fast del af putteritualet - i hvert fald før nogle af hendes lure :)
Derudover tænker jeg, at du også kan forsøge at dele amningen i to, så du starter med at amme hende, skifter hende og derefter ammer hende igen. På den måde kan du være heldig, at hun kommer af med sin afføring, men samtidig ikke har spist så meget, at hun ikke kan die igen - og du får hende også fyldt lidt ekstra op med mælk, så hun måske kan sove et lidt længere søvnstræk, når hun endelig sover - før hun så naturligt vågner op og atter er sulten/tørstig.
Nogle børn sender meget utydelige signaler - der går nærmest ingen tid, fra de er vågne, glade, opmærksomme og har masser af energi - til at det pludselig bliver for meget, og de derfor skal puttes. Og det kunne godt lyde som om, at der hos jer ikke er langt imellem overskud og overtræthed... Det kan nogle gange være en god idé, at du ser lidt mere på klokken end på din datters signaler, fordi det kan give dig lidt idé om, hvorvidt hun måske er ved at være putteklar. Det vil sige, at når hun f.eks. har været vågen et par timer, så går du igang med at amme, skifte hende og amme hende igen - og putter hende så derefter.
Når det så er sagt, så lyder det som om, at du har en ret god fornemmelse for, hvornår hun er træt og du skal naturligvis ikke holde hende vågen imod hendes vilje. hvis hun er træt og parat til at sove, så er det vigtigt, at I ikke leger, men at du istedet hjælper hende med at koble fra, finde roen og derefter falde i søvn. Præcis som du forsøger nu enten ved at lægge dig med hende, amme hende, svøbe hende, trille hende en tur eller lignende. Bliv endelig ved med det :)
Badet virker bedst, hvis det ligger en lille times tid før putning og afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. Så hvis du har badet hende og direkte derefter forsøgt at putte hende, så kan det godt være fordi putningen sker lidt for tidligt, at du oplever, at badet virker ekstra opkvikkende på hende. Det kan ofte også være en god idé at du ammer hende af to omgange her - så hun ammes, før hun ...
... kommer i bad og derfor har noget mælk/energi at forbrænde og efter badet, så masseres hun lidt, I pludrer og hygger, og hun gøres klar til at skulle sove - og så ammer du hende igen :)
At hun er begyndt at powernappe hører ofte alderen til, og det er rigtig godt, at du putter hende i slyngevuggen, triller hende så lang en tur i barnevognen, at du på den måde passerer det tidspunkt, hvor hun normalt vågner op, eller igen lægger dig med hende og ammer hende i søvn i din seng. Når hun viser tegn på at ville vågne op, så må du her også gerne forsøge med brystet igen, hvis det kan få hende videre i søvnen. Men når det så er sagt, så er det også vigtigt at se på, hvordan hun virker, når hun vågner. Hvis hun vågner glad og smilende op, så har hun måske ikke behov for at sove mere end den lur hun har taget, og det er okay. Så tager du hende op, leger med hende, aktiverer hende, pludrer osv. og igen skifter hende og ammer hende, før hun så skal sove igen - og så vil hun måske kunne tage en lidt længere lur, næste gang hun puttes. vågner hun derimod grædende op, virker til tydeligt stadig at være træt og mangle overskud, så vil det være rigtig godt, at du forsøger at hjælpe hende med at sove et længere søvnstræk og ikke lade hende sove så korte lure...
Hvis hun ofte vågner op med gråd, så er det sandsynligvis, fordi hun vågner af den dybe søvn, og det er netop tegn på, at hun har brug for at sove længere lur... Hvis hun ofte græder før hun falder i søvn, så kan det være tegn på, at hun på den måde lukker overskudsenergi ud og derefter vil være mere parat til at sove. Nogle børn græder på den måde et par minutter, men falder så i søvn og sover derefter godt - og det er helt okay. Også selvom det naturligt kan være hårdt at høre på, at hun græder sig i søvn..:(
Jeg kan ikke helt ud ad af dit brev tyde, hvordan du har det... hvordan er dit overskud, hvordan oplever du at holde barsel? Jeg har indtryk af, at det er ret hårdt for dig, og at du føler dig meget "lukket inde" der hjemme... Det kan være en overvejelse værd, at I forsøger med en flaske med modermælkserstatning. Ikke at du skal stoppe med at amme men hvis hun vil tage en flaske en gang imellem, så kan det være med til at give dig lidt frihed, far eller bedstemor kan tage over, modermælkserstatning kan nogle gange mætte mere end modermælk og derfor også gøre, at hun så måske vil sove et lidt længere søvnstræk... Jeg ved ikke, hvad du tænker, eller hvordan du vil have det med det... men det er okay også at prioritere lidt tid til dig selv og få lidt ekstra kræfter på denne måde, hvis du har brug for det... :)
Stort knus med på vejen - håber du kan bruge dette lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to






