Svar: Baby sover ikke om natten
Kære Sanne
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og da du ikke har skrevet til mig før, så kender jeg jo ikke jeres lille familie. Derfor vil jeg give dig lidt af mine tanker med på vejen og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker kan passe på jeres situation.
Du nævner, at din dreng ofte smider sutten om natten og det er ikke altid, at han vil have den igen. Det er vigtigt, at du her er opmærksom på, at selvom han falder i søvn med sut i munden, så skal han ikke have den i munden, hver gang han vågner. Det er naturligt sådan, at når han sover dybt, og slapper af i alle sine muskler, så falder sutten ud af munden på ham - og hvis du giver ham sut i munden igen og igen, når du forsøger at hjælpe ham videre i søvnen, så kan han faktisk begynde at vågne, fordi han taber sin sut - det jeg også kalder vanebetinget afbrudt søvn. Det er derfor helt okay, at han får sutten, når han skal sove og han må også gerne få den et par gange i løbet af natten, men helst ikke en gang i timen eller mere :)
Derudover så er det vigtigt, at du medtænker, hvordan han falder i søvn. Det er vigtigt, at han ikke falder i søvn i jeres arme, men falder i søvn i sin seng, så han forbinder sin seng med stedet ,hvor han sover. Hvis han er faldet i søvn et andet sted og flyttes når han sover, så vil han vågne op og opleve at være et andet sted, og det vil være utrygt for ham - og derfor gøre det svært for ham at sove trygt videre. Derfor er det vigtigt, at du putter ham der, hvor du gerne vil have at han skal sove.
Du næver tandfrembrud, ører osv. som forklaringer - og det har du naturligvis ret i. Det kan ikke udelukkes, at han også vågner af smertejag og utilpashed, og det er derfor rigtig godt, at I har fået ham tjekket igennem ved lægen :)
Alder og udvikling spiller også ind. Han er en fysisk stor dreng og lyder til at være motorisk godt igang, og han vil naturligt kunne få sig lagt i stillinger om natten, som han endnu ikke selv mestrer at komme væk fra og derfor får vækket sig selv. Derfor er det godt, hvis I om natten kan hjælpe ham med stillingskift - uden at I behøver tage ham op, vugge ham, give ham sut, mælk eller andet.. netop blot hjælpe ham med at blive lagt i en rar stilling, så han kan sove videre :)
Og så nævner du også, at han ofte drikker 3 slurke mælk, når han vågner, ligesom du fortæller, at han faktisk er begyndt at sove meget uroligt i forbindelse med hans opstart af skemad. Du fortæller, at han spiser tre måltider dagligt, og det er rigtig fint. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, ...
... at jeres udfordringer måske ligger her...
Det er vigtigt, at mælk stadig udgør størstedelen af jeres drengs indtag og da han er en fysisk stor dreng, har han naturligt behov for rigtig meget væske/mælk. Det er derfor vigtigt, at du holder mængden af skemad nede, så han stadig har plads til mælk i maven. Hvis han ikke drikker nok om dagen, så vil han naturligt søge det om natten. Det er derfor bedre, at han spiser ¾-1 d. grød af gangen, 3 gange dagligt, end at han spiser måske 1.5 dl. grød eller mos af gangen. Fordi det netop giver plads til mælken efterfølgende. Det er altså bedre, at han spiser ¾ dl. skemad og derefter drikker sin mælk (bryst eller flaske) end at han spiser 1.5 dl. og ikke drikker mælk nok eller måske helt afviser mælken om dagen.
Jeg kan ikke ud af dit brev helt tyde om du ammer eller giver flaske, men en dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske og sover lidt videre
Morgen 8: Tilbydes ¾-1 dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes ¾-1 dl. grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur - måske omkring kl 13 - afhængig af, hvornår han er stået op af sin formiddagslur og hvor lang den er
Eftermiddag 16-16.30: Ammes eller flaske
Puttes til dagens 3 lur, som ofte er den korteste lur
Aften 18: Tilbydes ¾-1 dl. grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca. kl 20 som nu
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske - det der også kaldes et drømmemåltid
Midt nat: Ammes eller flaske. Hvis han får flaske vil han måske trives med en rytme, hvor han sover et længere søvnstræk først på natten, så han f.eks. får flaske kl 20, sover til 02 og får flaske der, og derefter sover til 06, hvor han så får sin morgenflaske. Bliver han ammet vil han sandsynligvis have behov for et ekstra mælkemåltid og derfor have behov for bryst både sen aften, midt nat og tidlig morgen.
Hans pylren i løbet af dagen kan sagtens hænge sammen med, at han har brug for mere rytme jf. dagsplanen - så han får lidt skemad og vand af kop, når han vågner og altid ammes eller tilbydes flaske, før han puttes til lur... Der kan altså også godt være en sammenhæng her :)
Hvordan natten forløber hænger naturligt sammen med hele dagens forløb, og jeg tænker at dagsplanen kan vise jer, hvordan døgnet bedst muligt skrues sammen nu, og hvad der vil være forventeligt i forhold til jeres drengs alder :)
Jeg håber, at dette hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









