Svar: 19 måneder svær for forældre at putte til nat

---

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

Hvor må det efterhånden være frustrerende, når I aften efter aften igennem det sidste års tid faktisk har forsøgt at putte jeres datter - og det bare er rigtig svært - og når så jeres familie forsøger sig, så går det helt uden problemer, og hun sover i løbet af få minutter... Aargh :(

Spørgsmålet er, hvad de gør forskelligt fra jer....

I fortæller, at I er opmærksomme på søvntoget, at jeres datter er prat til at sove og at puttetidspunktet er rigtigt. Og det lyder også sådan, når hun sover uden problemer, når familien putter. Det er altså ikke tidspunktet og rytmen som umiddelbart spiller ind hos jer lige nu.

Det lyder som om, at I har forsøgt flere forskellige ting - I har forsøgt at blive på værelset, I har forsøgt at gå fra hende, måske har I forsøgt at gå til og fra. Nogle gange har I måske talt med hende, andre gange forsøgt at være stille, I forsøger at bede hende selv lægge sig osv. osv. og intet af det synes at virke... Men hvad er det jeres forældre gør - hvilket ritual bruger de? Det vil være rigtig godt, hvis I alle putter på samme måde og med samme ritual. Jo flere forskellige ting I forsøger, jo mere forvirret bliver jeres datter, og jo sværere kan det være for hende at finde ud af, at I faktisk ønsker, at hun skal sove nu...

Hvad signalerer I med jeres kropsprog, jeres mimik, jeres holdninger og ord? Måske har bedsteforældrene lettere ved at sende tydelige signaler, hvor jeres datter har sværere ved at aflæse jer.. skal hun sove, lege, synes I det er sjovt, bliver i sure osv. Det er vigtigt, at jeres datter kan mærke på jer, at det er sovetid og ikke legetid.. Ikke at I skal skælde ud og blive sure på hende, men det er vigtigt at I signalerer, at der er forskel på, hvad der skal ske, når man skal sove, og hvad der sker, når det er tid til at lege...

Er I generelt tydeligt omkring hende i jeres kommunikation? Altså ikke kun når hun skal sove, men også i løbet af dagen, når I leger, det er spisetid, når der skal tøj af og på, når der skal børstes tænder osv.

Når man taler om opdragelse og måder at opdrage på, så taler man ofte om, at der er 3 overordnede måde at være forældre på eller opdrage på.

Autoritær: Som autoritær forældre lægger man vægt på myndighed og kontrol. Der er meget klare forventninger til barnet og hvordan barnet skal opføre sig, og hvis barnet ikke gør, som man siger, så falder der ofte en straf. Det kan f.eks. være "hvis ikke du spiser din mad, så får du ikke lov til...". Man diskuterer ikke, taler ikke om tingene - det er som de voksne siger, fordi de voksne som udgangspunkt har ret og ved bedst. Udgangspunktet er "gør som jeg siger, fordi jeg siger det".

Eftergivende: Hvis man er eftergivende forældre, så er man ofte meget lyttende og imødekommende, men det kan være svært at sætte grænser og få sagt fra på en god måde. Barnet ofte ofte lov til det mestre og der er ofte ingen konsekvenser, hvis barnet bryder reglerne. forældrene siger f.eks. ofte "nej, nej, nej - jamen så gør det da", fordi det giver or og så er alle glade. Udgangspunktet er "bare vi kan være gode venner".

Myndige forældre: Hvis man er myndig i sin opdragelsesform, så forklarer man hvorfor der er regler og forklarer, hvorfor reglerne er som de er. Der stilles krav til børnene, men det er krav, som passer til barnets alder og den udvikling, som barnet går igennem. Myndige forældre ser og anerkender barnet, lytter til barnet og hvad barnet gerne vil og indgår i dialog for at finde en fælles løsning. Hvis ting er nødt til at være som den voksne vil, så viser man stadig barnet forståelse for at barnet måske vil noget andet og forklarer hvorfor det er nødt til at ...

---

---

... være som den voksne siger. Udgangspunktet er "hvordan kan vi finde en løsning, som fungerer for os begge".

Jeg er tilhænger af, at man forsøger at være myndige forældre.. og måske er I lidt for eftergivende, lyttende og anerkendende i jeres tilgang... ? Det er ikke sikkert, men det kunne måske være en forklaring på, hvorfor jeres datter har svært ved helt at finde ud af, hvor hun har jer, og hvad der skal ske, når I putter hende, og hvorfor jeres forældre måske har lettere ved det...

Når det så er sagt, så kan det også sagtens handle om, at hun har en alder nu, hvor hun naturligt er godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer. Og det er helt naturligt, at hun afprøver flere grænser overfor jer forældre, at hun siger mere nej til det I siger, forsøger at gøre det modsatte af, hvad I vil og ikke vil :) Det handler om, at hun er meget tryg ved jer og har en helt klar fornemmelse af, at I elsker hende højt. Så uanset hvordan hun opfører sig, så vil I altid være der for hende. Den samme sikkerhed er der naturligt ikke overfor bedsteforældre, en dagplejer, pædagog og lignende og derfor prøver børn ofte ikke grænser over for disse på samme måde, som de gør overfor mor og far. Hendes reaktioner overfor jer kan derfor også sagtens være udtryk for noget positivt og dejligt - men I har naturligvis ret i, at hun jo skal have sin søvn :)

Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe et helt fast putteritual om aftenen f.eks. med aftensmad, bad og efterfølgende godnatgrød. Så kan hun få brørstet tænder og og blive lagt i seng med godnathistorie, snak om dagen eller lignende. Måske har hun brug for at sidde lidt i jeres favn, så I sidder med hende på skødet ved siden af tremmesengen, få læst lidt historie der og derefter så komme over i sin seng, hvor I læser videre, taler lidt om dagen, synger en godnatsang eller lignende. Herefter må I så vurdere, om I skal blive siddende fordi hun så falder i søvn inden for 10 minutter, eller om det vil være bedre at gå til og fra.

---

---

Hvis hun hopper rundt, leger, kaster med sin sovebamse og lignende, så kan det være en god idé at gå kortvarigt fra hende, fordi I dermed signalerer, at det er sovetid og ikke legetid nu. I mener, at hun skal sove, og I sidder der ikke for at underholde, og det viser i netop ved at gå. I skal ikke være væk længe, det er ikke meningen, at hun skal blive ulykkelig og begynde at græde, bliv helt ikke væk mere end 3 minutter og gå tilbage til hende, selvom hun ikke græder. Måske behøver i kun at gå 2-3 gange, så forstår hun godt, at det er sovetid, og hvis hun gerne vil have, at I bliver hos hende, så skal hun lægge sig ned, ligge og lytte til godnatsangen, putte med sin bamse eller lignende...

Hvis hun virker tørstig, virker til at have behov for lidt vand, måske virker til at have glæde af at ligge og drikke lidt før søvnen, så kan I give hende en drypfri kop med lidt vand. Max 100-150 ml (som skal dække behovet for resten af natten). Det er ikke for at lære hende at drikke en masse vand, men fordi det nogle gange kan gøre, at hun måske kan ligge stille, koble fra og finde bedre ro og dermed overgive sig bedre til søvnen. Den drypfri kop kan hun selv ligge med og selv styre behovet for netop fordi den er drypfri.

Har hun en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, så vil det være rigtig godt. Den kan følge hende hele dagen igennem, bruges også til middagsluren, hvis hun skal passes, hvis hun er ked af det, sidder og hygger i sofaen osv. Så den bliver en naturlig del af hendes hverdag og noget hun kan berolige og betrygge sig selv me spå sigt :)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---