Svar: Amning efter far har taget over barsel
Kære trætte, arbejdende mor :)
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du har brug for sammenhængende nattesøvn - det er naturligt svært at have overskud til arbejde, hvis man ligger vågen en stor del af natten og "venter på" om lillepigen mon melder sig og skal ammes...
Du spørger, om det vil være en god idé at far tilbyder flaske tidlig morgen i stedet for amning - og det synes jeg faktisk ikke. Jeres datter kan fint springe den tidlige morgenamning over, når hun bliver 8 måneders, og det vil i den alder ofte være passende med 3 amninger i døgnet - før middagslur, aften og sen aften. Og at introducere en tidlig morgenflaske nu og så fjerne den igen om 2 uger, synes jeg vil være fjollet. Samtidig vil mælken om morgenen naturligt tage pladsen op for morgengrøden, og det er bedre, at hun kommer op og starter dagen med en grød.
Jeg er derfor mere tilhænger af, at du bibeholder den tidlige morgenamning et par uger mere, og derefter lader far tage over om morgenen. Som du skriver, så er jeres datter begyndt at sove lidt længere af sig selv, og jeg tænker umiddelbart, at det vil være rigtig godt, at far står op med hende, hvis hun vågner og ikke kan sove videre. Det kan godt være, at hun så en periode vil stå lidt tidligere op, men det er okay. Hun kan få morgengrød omkring kl 07 ....
Det kan godt tænkes, at hun gerne vil have mælk (af flaske eller kop) før middagsluren, når hun ikke længere ammes tidlig morgen, og at hendes rytme derfor ændrer sig lidt her. Hvis det ikke viser sig at være tilfældet, så kan du lade hende blive ammet om eftermiddagen, når du kommer hjem fra arbejde. Det kan være en dejlig måde for jer begge at mødes på efter at have været adskilt, og i weekenden kan du så amme hende før middagsluren i stedet. På den måde vil hun stadig få sine 3 mælkemåltider før middagslur/eller eftermiddag, aften og sen aften. Hvis hun ...
... acceptere en flaske før sin middagslur, så kan du amme hende aften og sen aften.
Disse to amninger - aften og sen aften - kan bibeholdes til hun er 1 år, og din mælkeproduktion vil naturligt indstille sig på netop dette behov :) Jeg tænker ikke, at du behøver malke ud for at stimulere til yderligere mælk. Du skriver dog, at du malker ud nu, og at hun får din mælk i grød og mos, og hvis du derfor ønsker at bibeholde udmalkning, så kan du naturligvis godt gøre det - du kan også vælge at give hende modermælkserstatning :) Det er prisværdigt at du malker ud, og hvis det er vigtigt for dig og fungerer, så kan du naturligt bibeholde det, men det er også hårdt, og du skal naturligvis prioritere dine kræfter og dit overskud.Så vidt jeg ved ud fra dine breve, så har jeres datter ikke mælkeallergi eller andet som gør, at hun ikke må få almindelig erstatning, og der er derfor ingen problemer i at give erstatning, tværtimod kan man f.eks. sige, at det også er med til at sikre hende en vis mængde jern, hvis du bruger erstatning i stedet for modermælk...
Så i stedet for at malke ud om eftermiddagen, så kunne du måske lægge hende til brystet der, fordi I har været adskilt, og som du skriver, så betyder amningen, nærheden og den relation og det bånd som amningen giver dig og hende stadig rigtig meget :) Jeg er helt med på denne prioritering, men måske vil det være okay at amme 3 gange i døgnet og bruge mme i grød og mos - så du ikke ud over amning også skal malke ud...
De 3 mælkemåltider hos jer kunne altså ligge med flaske før middagslur - og amning i weekenden, når mor er hjemme - og så amning aften og sen aften. Eller du kunne i hverdagene amme eftermiddag, aften og sen aften og på den måde stadig springe mælkemåltidet tidlig morgen over, så du efter midnat kan nyde at sove sammenhængende :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











