Annonce

Annonce

Svar: Bange for potte


6. september 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære L.

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter er blevet utryg ved potten, og det lyder derfor som den helt rigtige beslutning at holde pause, ligesom de også har rådgivet omkring i vuggestuen... spørgsmålet er naturligvis, hvor lang den pause skal være, og det er jo også det, I spørger ind til :)

Det lyder som om, at jeres datter er fysiologisk parat til at træne renlighed. Det betyder, blandt andet, at hun skal kunne holde sig tør i mindst 3 timer, ligesom det er vigtigt, at hun kan fornemme tissetrang. Hun skal altså kunne mærke, når hun skal tisse og derefter holde sig indtil hun når toilet/potte - og det lyder det som om, at hun kan. Hvis hun først reagerer, når hun har tisset og derfor "kun" reagerer på en våd ble og ytrer ønske om at få en tør ble på, så er det ikke helt nok til at være parat...

Derudover skal jeres datter også være mentalt parat. Hun skal være klar og meget gerne give udtryk for, at hun har lyst til at forsøge at sidde på potte eller toilet, ligesom det er rigtig godt, hvis hun selv giver udtryk for, at hun gerne vil forsøge at være uden ble. Jo mere interesseret hun selv er, jo større sandsynlighed er der for, at et samarbejde kan begynde - og det skal netop være et samarbejde.

Og her lyder det ikke helt som om, at jeres datter er parat. Hun er opmærksom på sin ble, hun ved at toilet og potte findes, I læser bøger om emnet, og hun lyder til at være klar over, hvad det handler om - og hvad I et eller andet sted begynder at forvente af hende, men hun lyder ikke mentalt klar endnu...

Der er flere ting som taler imod at vente med at træne renlighed. Det ene er, at hun naturligt helst skal være klar både mentalt og fysiologisk. Det andet er, at vi jo går den kolde tid i møde nu, og det varer ikke længe, før det er tid til flyverdragt og ekstra tøj... Og det gør det alt andet lige sværere at træne renlighed, og svært at nå toilettet i tide.

Du er også gravid (stort tillykke med det) og det er naturligt en stor ting pludselig at skulle dele mor og far med en lille ny. Nogle børn "går lidt tilbage" i deres udvikling, og det kan være svært at håndtere så stort et krav, som det at smide bleen naturligt er. Det skal man naturligvis tage hensyn til, for det kan godt betyde, at hun har brug for ekstra tid, før hun bliver klar til at smide bleen. Når det så er sagt, så kan det at blive storesøster også nogle gange have en positiv virkning, fordi hun måske vil føle sig stor i forhold til den lille baby - og måske vil have en følelse af, at det er babyer der bruger ble, det gør storesøster ikke... men hvordan hun reagerer, må tiden så vise :)

Min umiddelbare tanke er, at I skal forsøge at motivere hende til at sidde på toilettet, som noget helt naturligt f.eks. i forbindelse ...


Annonce

... med, at hun skal i bad og alligevel har tøjet af eller hvis I skal køre en tur og I alle tisser af, før I skal ud af døren. I skal ikke spørge hende, om hun skal tisse, eller om hun vil prøve at sidde på toilettet, for så siger hun nej. I kan i stedet tage hende i hånden og sige "kom du skal lige tisse på toilettet, før vi kører" eller lignende, som noget helt naturligt nu - ligesom mor og far tisser af, så gør hun også det. Og hvis hun er mere bange for potten end for toilettet, så drop potten og lad hende sidde på toilet ligesom jer voksne, så hun også spejler sig i dette og kan se, at det er sådan det foregår nu :)

Men, når det er sagt, så skal I naturligvis finde balancen mellem at kræve at hun forsøger, berolige og betrygge, forklare hende, at I er der, hjælper hende og det er okay... og så naturligt respektere, hvis hun siger nej eller bliver helt ulykkelig. Det er vigtigt, at I ikke presser hende unødigt eller på nogen måde overskrider hendes grænse, så vil det naturligt kun blive værre og ikke hjælpe hende på sigt. Derfor er det rigtig vigtigt, at I forsøger at tyde, hvor tryg/utryg hun er ved det hele lige nu.

Hvis hun i en periode vil være tryg ved at sidde på toilettet med sin ble på, eller måske blot sidde på toilettet med brættet slået ned, når hun f.eks. skal have tørret sine hænder, redt sit hår, børstet sine tænder, så er det også en mulighed, for på den måde at gøre hende tryg ved at sidde der. Og hen af vejen kan I så løfte brættet op. Det vil også være godt med en lille fodskammel, så hun har støtte, når hun sidder der, eller I kan sætte jer foran hende, og hun kan have sine fødder på jeres lår, så det på den måde også gøres trygt at sidde der.. netop for at komme over den mentale hurdle, som hun lige nu har...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så lyder det som sagt også som om, at hun måske skal have lidt mere tid. Som I selv skriver, så sker der jo rigtig meget med hendes udvikling, og hun begynder at tale mere, tænker mere over tingene, forstår flere sammenhænge osv. Og det betyder, at I naturligt vil kunne begynde at lave små aftaler med hende. Hun er stadig en meget lille pige, er ikke fyldt 3 år endnu, så der er tid nok :) Måske vil start i børnehave være godt for hende, til den tid har hun vænnet sig mere til at være storesøster og er måske blevet lidt mere tryg ved tanken om at skulle smide bleen. Toiletterne i børnehaven er ofte i børnestørrelse, hvilket også giver ekstra tryghed, og så vil hun også i børnehaven kunne spejle sig i de andre børn, og i det de gør....

Så prøv om I kan hjælpe hende til at få et okay forhold til toilettet, før I begynder at tage bleen af hende og forsøger at tisse der... Det er netop vigtigt, at hun er tryg hele vejen igennem :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce