Annonce

Annonce

Svar: Optimalt døgnmønster


4. september 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina

Tak for dit brev, og hvor dejligt at høre, at du har haft glæde af mine tidligere svar :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig igen.

Jeres dreng lyder til at trives. Han får sammenlagt den mængde søvn, som han har behov for, og han lyder glad og tilfreds i løbet af dagen. Selvom han sover mange korte lure, så vågner han ofte op og virker veludhvilet og parat til at starte dagen... og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, som fungerer.

Du skriver, at du om dagen har forsøgt at vugge ham for at få ham videre i søvnen, men at det ikke rigtig har nogen effekt, og som sagt virker han frisk, når han vågner. Det lyder derfor som om, at han trives med sine korte lure, og det er helt okay.

Hans døgnmønster vil sandsynligvis ændre sig i takt med at han bliver ældre. For det første så ændrer hans søvn sig rent fysiologisk. Den vil begynde at indeholde flere stadier end den gør nu, og vil i sammensætning komme til at minde mere og mere om den søvn, som større børn og vi voksne sover. Dertil kommer, at han vil begynde at blive mere opmærksom på verden, vil begynde at have længere vågenperioder, vil bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt og det vil alt sammen have betydning for hans rytme.

I 4-6 måneders alderen vil han naturligt også begynde med lidt skemad, og det spiller også ind på hans rytme og døgnmønster. Det vil være rigtig godt, at han på sigt spiser til nogenlunde faste tider, og at I forsøger at arbejde på en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så tilbydes mælk, som en fast del af hans putteritual. Så... døgnmønsteret og rytmen ændrer sig lidt hele tiden og lig end lyder det helt okay, det du fortæller - som sagt skal man ikke ændre noget, som fungerer :)

Og ja, på sigt vil det sandsynligvis blive sådan, at han sover 3 lure dagligt og derfor vil lurene blive lidt ...


Annonce

... længere end de er nu, ligesom hans vågenperioder også vil blive længere...

Mange børn tager et længere søvnstræk først på natten - både når de ammes, og når de får flaske. Det er sådan, at din mælk er mere koncentreret om aftenen og ofte vil børn der ammes die hyppigt om aftenen, for på den måde at fylde sig ekstra op til natten. De små slurke af koncentreret mælk mætter ekstra og gør, at barnet så sover mere sammenhængende først på natten, før det er tid til at die igen. Modermælkserstatning mætter ofte lidt mere end modermælk og derfor vil børn der får flaske ofte også sove et lidt længere søvnstræk, før de melder sig igen.

Du skal endelig nyde, at du har mulighed for selv at få lidt sammenhængende søvn først på natten og så lade din dreng die lidt hyppigere hen mod morgenstunden, så I også kan vente med at stå op der :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis du gerne vil forsøge at forlænge hans dagslure lidt, så kan du prøve at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur for på den måde at aktivere ham rigtig godt både motorisk og mentalt - og samtidig også forlænge hans vågenperiode midt på dagen. Derefter kan du evt. lægge dig med ham i dobbeltsengen og lad ham falde i søvn med din nærhed og brystet - evt. blive liggende hos ham, for at se om du så på den måde kan holde ham sovende lidt længere. Eller du kan putte ham i barnevognen og trille ham en tur, for at se om det at gå med ham kan hjælpe ham til at sove lidt mere. Det, at han har fået et bad først og derefter er fyldt godt op med mælk kan godt gøre, at han så sover en længere middagslur og derfor begynder at kunne nøjes med 3-4 lure dagligt i stedet for de nuværende 5 lure ... :)

Dejligt at høre, at supplement med flaske faktisk gjorde en stor forskel hos jer, og at din dreng (og du selv) igen nyder amningen :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce