Annonce

Annonce

Svar: Søn på 4,5 år - social adfærd


15. august 2019

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære S´s mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Du fortæller, at I har været i en familiegruppe, hvor I over en periode på 4 måneder har fået direkte sparring på forskellige situationer f.eks. i forbindelse med leg og spisning. Det lyder rigtig godt, det er naturligt altid lettest at hjælpe, når man står i en konkret situation og det er rigtig dejligt, at I har taget imod den mulighed.

Du skriver også, at du egentlig har skrevet brevet for 1 år siden, og det betyder, at jeres dreng er gået fra at være 3.5 år til 4.5 år. Det gør naturligt en stor ændring i hans udvikling, og jeg tænker, at I må have oplevet, at der er sket flere ting, så det hele trods alt ser lidt anderledes ud nu. Både fordi jeres dreng er blevet ældre, hvilket betyder, at I kan stille lidt andre krav til ham, kan kommunikere med ham på en anden måde, kan inddrage ham mere i hverdagen osv. men også fordi I netop i kraft af den vejledning I har været igennem, forhåbentlig har fået nogle redskaber, som hjælper jer.

Du spørger ind til, hvordan I kan irettesætte ham på en anerkendende måde, du spørger, hvordan I får ham til at bruge ord fremfor at slå fysisk, og du spørger, hvordan I hjælper ham til at blive den attraktive legekammerat, som han har potentiale for at blive... Jeg tænker, at I har rigtig meget fokus på, at lære ham noget andet, end det han gør, og at jeres fokus er, at han et eller andet sted skal lave sig om... Og det lyder mellem linjerne som om, at der generelt har været et stort fokus på, at noget ved jeres dreng er forkert. Det synes jeg er rigtig synd, og jeg tænker, at måden I hjælper ham på måske hænger sammen med, at I skal begynde at se ham lidt i et nyt lys. Han er ikke "ham som altid slår" eller "ham som altid laver ballade" eller ham som "aldrig kan finde ud af at...". Du nævner selv, at I er bekymrede for hans selvbillede, og at I kan se, at han har mange personlige styrker - og jeg tænker, at det er dette, som skal være jeres fokus nu. Fremfor at fokusere på, hvad han gør forkert, så prøv at fokusere på alt det gode han gør og alt det, som I gerne vil se mere af, så I netop får styrket disse sider ....

Jeg vil tage udgangspunkt i den alder, som jeres dreng har nu - for 4årige er rigtig skønne børn. Der er ingen tvivl om, at det babyagtige nu er forsvundet, og jeres dreng er en aktiv dreng, hvor der skal ske noget, og hvor det er naturligt svært at sidde stille længere tid af gangen. Han oplever humor nu og kan fjolle rigtig meget, ligesom han vil begynde at elske vittigheder eller han kan synes det er enormt sjovt med en pruttepude eller lignende. Børn i denne alder kan nogle gange grine af ting, som vi voksne ikke synes er specielt sjove, men dejligt er det og det gode humør smitter naturligt :)

I skal naturligvis anerkende hans behov for at bruge sig selv og være motorisk aktiv. Måske skal han begynde at gå til en sport - boldspil, gymnastik, svømning eller lignende, hvor han får brugt sin krop på en god måde og måske også får lidt selvtillid, fordi han lærer nogle ting. Måske kan han lære at cykel nu eller køre på rulleskøjter... det kunne også være en mulighed.

Jeg er med på at det kan være dejligt at være i naturbørnehave, når man er motorisk aktiv, men det lyder som om, at det er et stort sted, og I fortæller, at børnene faktisk er meget overladt til sig selv. Jeres dreng trives langt bedre med voksenstyrede aktiviteter og har svært ved at håndtere "fri leg". Og jeg tænker derfor, at det måske var en idé at undersøge mulighederne for en anden børnehave. Et ...


Annonce

... sted, som stadig giver mulighed for leg, klatring, bruge sig selv motorisk, men hvor der også er faste aktiviter og lidt flere faste rammer, som kan give ham overblik over dagen, hvad han skal og hvad der forventes af ham. Det ville han måske have stor glæde af og måske ville det netop gøre, at han kunne begynde at gøre nogle af de ting, som forventes af ham, så han oplevede små succesoplevelser og ikke hele tiden at få skæld ud eller blive irettesat...

Når man er 4 år gammel, så har man rigtig meget brug for voksnes anerkendelse og man har brug for at føle sig betydningsfuld. Mange børn udtrykker dette ved at sige f.eks. "se mig, se hvor jeg kan hoppe", "prøv at se, hvor jeg kan balancere", "se min tegning, er den ikke flot!". Og I skal naturligvis se jeres dreng og give ham den anerkendelse han søger, men det vil også være rigtig godt, hvis I kan hjælpe ham til at få en rolle i familien, f.eks. som den 4årige, der er rigtig god til at hjælpe mor og far. Han kan f.eks. sagtens være med til at lave mad, dække bord, købe ind, vaske bil, feje blade i haven, ryde op, vaske op osv. Jeg er med på, at I forældre bor hver for sig, og det lyder som om, at jeres dreng skifter familie hver anden uge, og det er naturligt svært hele tiden at skulle flytte base, hvilket man naturligt også skal have forståelse for ... men det kan måske netop hjælpe ham, hvis I har nogenlunde faste regler om, hvad jeres dreng gør hos jer og hvordan han hjælper til derhjemme.

Jeres dreng er rigtig godt igang med at lære det der kaldes sociale kompetencer. Det handler både om, at han f.eks. siger goddag og farvel, siger tak for en gave, kan sige tak for mad, sige undskyld osv. Og det er egentlig ikke så svært at lære dette, for her kan I fortælle ham præcis, hvad han skal sige og gøre hvornår. Det er straks sværere at lære, hvordan man spørger ind til en anden, så den anden føler sig værdsat, hvordan man trøster en anden, eller hvordan man ser, hvor en andens grænser går.. Dette kan I ikke lære jeres dreng ved at fortælle ham om det, men kun ved at være omkring ham, vise ham det, guide ham, forklare ham det igen og igen...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Jeres dreng lærer at bruge sit sprog fremfor at slå, ved at I viser ham hvordan. Ved at I forklarer, sætter ord på det, som I ser han gør og på hvordan andre børn og voksne reagerer - og ved at vise ham, hvad han kan gøre i stedet, hvis det han gør f.eks. virker grænseoverskridende for andre. På samme måde skal pædagogerne i børnehaven være der, guide og forklare, hvis der opstår konflikter med andre børn eller hvis jeres dreng har svært ved at finde ud af, hvordan han kommer med i en leg... Ligesom de voksne skal hjælpe de andre børn med at finde ud af, hvorfor jeres dreng reagerer som han reagerer, så han netop ikke havner i rollen som "ham der altid slår" og de derfor ikke vil lege med ham. Så de forstår, hvad han signalerer og ikke bliver bange for ham... læring går jo begge veje :)

Det kan også være en god idé at læse bøger for ham, som handler om nogle af de ting, som I gerne vil lære ham. Der findes forskellige muligheder f.eks. er der en gammel bogserie fra Maaholms forlag. I den findes f.eks. bøger med titler som "Jeg er høflig", "Jeg viser respekt", "Jeg tager ansvar". Dansk psykologisk Forlag har også lavet en serie til børn i alderen 4-8 år her er feks. titler som "Skal vi være venner?" og "Jeg vil!". Alt sammen bøger, som I kan læse højt og drøfte sammen med jeres dreng.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce