Brev:
Klar til at undvære ble?

Kære Helen,
Stort tak for gode råd og vejledning.
I samarbejde med vuggestuen er det endelig lykkedes for lillebror at undvære sin middagslur, og det har gjort en kæmpe forskel for ham og os.
Han sover mere om natten, han vågner glad og veludhvilet, og han har stadig stort overskud i vuggestuen.
Min mand er fleksibel i øjeblikket, så hvis lillebror først sover omkring kl. 20 (eller er vågen om natten – det sker heldigvis sjælendt), lader vi ham sove til 7.30 / 8 om morgenen, så han får for det meste 11,5 til 12 timers søvn.
Som regel sover han kl. 19.30 til 7. Og det fungerer godt for alle.
I vuggestuen får han lov at være på ”oppe-stuen”, når de andre børn sover. Her har pædagogerne stillet en seng klar til ham, som han hvile sig lidt i, hvis han har behov for det. Og de siger, han som regel gerne vil ligge lidt ned og slappe af. Enten synger han for sig selv, eller også leger han liggende med en lille bil eller bamse. Helt perfekt løsning.
Mit spørgsmål går på, hvorvidt du tror, han er klar til at undvære sin ble? Vi er i tvivl, om tidspunktet er rigtigt for ham.
Meget er sket over sommeren – han er blevet meget bedre til at tale og udtrykke sig, han sover mindre uroligt, og han er begyndt at sige til, når han gerne vil skiftes.
Han har fået lov at gå med bar numse, når vejret var til det, og vi havde mulighed for det, og han kunne eksempelvis sagtens finde ud af at stå ud af badebassinet og tisse på græsset i stedet for i bassinet.
Enkelte gange har han tisset på gulvet eller i sine underbukser (dem har vi eksperimenteret lidt med at have på), men det er som regel fordi han er meget optaget af noget fx ipad’en.
Han er god til at holde sig – hvis han har tisset lidt, kan han godt holde resten tilbage, til vi kommer ud på toilettet, og han har også lavet stort derude flere gange. Det sidste synes han er meget spændende.
Direkte adspurgt vil han ikke på toilettet. Men når han først sidder der, hygger han sig, og han synes, det er spændende at trykke på knappen og skylle ud bagefter.
Skal vi gå mere struktureret til værks og forsøge at blive helt fri af bleen? Eller skal vi hellere prøve med en blød overgang, hvor vi sidder på toilettet, når det lige passer og ikke nødvendigvis hver dag?!
Vi skifter ind i mellem tørre bleer, så han kan godt ...
... holde sig i flere timer ad gangen. Men han siger ikke til, inden han skal tisse, men når han tisser eller lige har tisset.
Hver morgen er bleen meget tung, så han kan helt tydeligt ikke undvære den om natten.
Til din information har vi netop holdt tre ugers sommerferie, og det har været lidt svært for lillebror at komme tilbage i vuggestue (som ellers er super god med meget søde pædagoger og børn). Han græder og siger, at vi ikke må gå, eller at han gerne vil med hjem.
Om tre uger begynder han i børnehaven (som han kender – institutionen er integreret), og de er gode til at lade ham komme på besøg nogle timer. I denne uge er han på besøg næsten hver dag, og han begynder rigtigt den 1. september.
Vi har valgt at lade ham ”fortsætte” på den stue storesøster gik på, fordi vi (mor, far og lillebror) kender den bedst og har en rigtig god dialog med de voksne. Men hans bedste ven skal på en anden stue, og det bliver han nok lidt ked af, når det går op for ham.
Han er nysgerrig på børnehaven, men han er ikke begejstret for at skulle gå i børnehave. Storesøster, som han ellers har været på besøg hos i børnehaven flere gange før sommerferien, er nu begyndt i skole. Og selvom han ikke siger det, kan vi mærke, at han savner hende meget. Det er underligt for ham, at han nu er den eneste, der skal afleveres i institutionen om morgenen. Han har været med ovre og hente storesøster på skolen og ved godt, at hun går der nu, men han spørger alligevel en gang i mellem, om storesøster skal i børnehave i dag.
Det er måske også værd at sige, at han helt problemfrit er holdt op med at bruge sut. Han begyndte pludselig ikke at ville have den, fordi han forbandt det med at skulle sove. Og det vil han jo i hvert fald ikke :-) og så glemte vi at få den med over i vuggestuen, og han spørger ikke efter den. Så nu undværer han helt. Han har en liggende i bilen ved siden af sig, men det er som om den bliver opfattet som en slags legetøj. Når vi kommer ind i bilen, siger han "der ligger en bil og en sut og en mønt", og han tager den ikke i munden.
Han er til gengæld glad for bamser og har altid en med i vuggestue, som han henter og krammer, hvis han har brug for det.
Det blev lidt langt og rodet. Beklager. Vi glæder os til at høre dine tanker.
På forhånd tak.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









