Svar: 8 måneder

---

Kære trætte men glade mor

Tak for dit brev - det lyder virkelig som om, at jeres datter stortrives på alle måder og hun lyder faktisk til at være rigtig godt igang motorisk og på visse punkter foran sin tid.. hvad skal hun dog nå...?! :)

Jeg vil besvare dine spørgsmål i den rækkefølge de kommer, så er det lettere at holde overblikket :)

Ad 1) Søvnmønster om dagen. Det vigtigste lige nu er, at du forsøger at holde nogenlunde fast i jeres datters stå op tidspunkt om morgen og hendes puttetidspunkt om aftenen. Imellem disse to tidspunkter må hendes lure så variere. Så nogle gange sover hun to lure dagligt, hvor det skifter mellem, om det er formiddagsluren eller middagsluren der er længst, og de dage, hvor hun sover meget korte lure, har hun så behov for en ekstra lur. Det er okay, du er nødt til at være lidt fleksibel omkring dette, men hvis ydertidspunkterne holdes nogenlunde ens, så vil det hjælpe jer også fremadrettet :)

Ad 2) Mad. Dejligt at høre, at du er glad for min bog om mad :)

Hun må gerne få f.eks. havregrynsboller, grahamsboller eller boller som du køber, som er lyse i konsistensen, men som stadig godt kan have et højt fiberindhold. Gulerodsboller lyder også lækkert :) Rugbrød bør også være uden hele kerner.

Når du vælger brød, så bør du vælge brød, som "ligger tungt i hånden", når du holder det, og du kan med fordel gå efter fuldkornsmærket. Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang, og de fås blandt andet fra frugt, grøntsager og kornprodukter, især fra brød lavet af groft mel. Fra 8 måneders alderen anbefales det, at ca. halvdelen af det brød du tilbyder din datter bør være rugbrød og fuldkornshvedebrød - resten bør være de lysere typer...

Giver du for mange hele kerner og for groft brød, så vil din datter ikke kunne tygge og nedbryde kernerne - du vil kunne se, at de kommer hele ude i bleen. Og hun vil derfor ikke få glæde af dem, og det vil give risiko for tynd mave. Derfor anbefales det, at du giver brød lavet af groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, fordi kernerne her er blevet formalet eller valset, så kostfibrene kommer med, men uden at der er hele kerner.

Med hensyn til A38 (3.5%), tykmælk og neutral sødmælksyoghurt, så anbefales det ikke, at du tilbyder dette før 9 måneders alderen. I 9-12 måneders alderen kan hun tilbydes 50 ml, som så gradvist øges til 100 ml ved 1 års alderen. Produktet skal indeholde 3.5% fedt og ikke mere end 3.5 gram protein pr 100 gram og det bør være neutrale produkter, hvortil du så selv tilsætter lidt frugt eller bær.

Med hensyn til bolle om eftermiddagen, så kan du godt bibeholde grøden her. Det afhænger dog af, hvorvidt du fornemmer, at hun begynder at have behov for en godnatgrød. Mange børn har i 8-9 månederes alderen glæde af at få et godnatmåltid som f.eks. en flerkornsgrød eller mysligrød, før de skal sove. Det kan blandt andet være med til at gøre, at de kan undvære en amning/flaske om natten og begynde at sove igennem. De har stadig brug for mælken aften og sen aften, men kan som du har læst begynde at undvære den om morgenen.

Hvis du begynder at tilbyde din datter grød som en fast del af hendes putteritual, vil det være rigtig godt, at du giver hende noget andet om eftermiddagen. Som tommelfingerregel bør grød kun udgøre 2 af dagens måltider, fordi det netop levner plads til anden og mere varieret kost :)

Ad 3) Antal amninger/flasker. Det lyder meget fint med de 4 mælkemåltider nu - hun er knap 8 måneder gammel, og de fleste børn er mellem 8-9 måneder, når de begynder at kunne nøjes med 3 amninger eller flasker i døgnet. Måske vil det netop hjælpe med en godnatgrød om aftenen...

Prøv om du tidlig morgen kan afkorte amningen mere og mere, så hun gradvist vænnes til ikke at skulle fyldes helt op med mælk på dette tidspunkt. Samtidig med at du har hende liggende hos dig, så prøv at indføre kærtegn, putteklud eller lignende, som du kan berolige hende med fremadrettet. Så i takt med at amningen trappes ud tidlig morgen, så sættes kærtegn og klud i stedet. På den måde ...

---

---

... vil du også kunne berolige og hjælpe hende med netop dette om morgenen, imens hun ligger i sin egen seng og uden at hun behøver komme over til dig...

Når det så er sagt, så er jeres datter helt sikkert i separationsfasen og dertil hører meget urolige nætter. Hun kravler, rejser sig ved møblerne, er begyndt at gå sidelæns og holder fast imens hun tager sine første skrid, øver sig i at holde sig oprejst osv. Det er super flot! Men det giver naturligt en stor mentalt og fysisk uro - især, når hun skal sove og roen skal komme over hende. Derfor vil det være svært at sove roligt om natten og hun vil naturligt have behov for hjælp til stillingskift, blive lagt ned fordi hun får sig rejst osv. Og det må du gerne og er du nødt til at hjælpe hende med...

Det vigtige er, at du netop hjælper hende med at blive lagt ned og finde fysisk ro i sengen og så vidt muligt forsøger at undgå at hun skal op, vugges i armene eller gås rundt med eller have bryst eller flaske i munden.

Ad 4) Sover hos dig. Er der mulighed for at du kan koble tremmesengen til din seng, altså fjerne tremmerne fra den ene side og sætte jeres senge sammen? Det giver den fordel, at du kan putte hende i egen seng, så hun lærer at sove der, samtidig med at du er lige ved siden af hende, kan lægge en beroligende hånd over på hende og lade hende mærke dig - men uden at du behøver stå op. Hun lærer på den måde at ligge ned ved siden af dig og falde i søvn og vågner hun om natten kan hun kravle over og putte sig ind til dig. Det er naturligvis vigtigt, at hun ikke kan trille ud af eller kravle ud af sin seng og komme til skade, det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

---

---

Hun kan godt, i kraft af sin udvikling og alder lige nu, have brug for ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt - og det skal du naturligvis anerkende og give hende. Det er her dog vigtigt, at du holder fast i, at nærhed med mor ikke betyder at hun også skal have bryst eller flaske. Hun må gerne kunne mærke dig, men skal ikke øge indtaget af mælk. Hvis hun sen aften efter amning/flaske der, kan puttes tilbage i sin seng og sove videre, vil det være rigtig godt. Da hun tager imod en flaske, kan det også nogle gange være en idé at tilbyde hende flasken direkte i sengen, så hun på den måde helt undgår at skulle op eller oplever at blive flyttet. På den måde kan hun få sin mælk og blot sove videre, hvor hun er....

Ad 5) Den motoriske uro er ofte størst i 8-10 måneders alderen, herefter plejer der at komme lidt mere ro på igen.. Omkring 13-15 måneders alderen kommer ofte en ny urolig periode - så er I forberedt :) Så 11-12 måneders alderen er ofte det tidspunkt, hvor der er mest motorisk og mental ro på.. det spiller dog naturligt ind, hvordan hverdagen på det tidspunkt ser ud, om hun skal starte i dagpleje/vuggestue, bliver syg eller lignende, men det kan være lidt en rettesnor :)

Ad 6) Tommelfinger. Når det anbefales, at vi forsøger at få tommelfingeren ud af munden på børnene,så er det fordi - som du selv nævner - at den jo er rigtig svær at komme væk fra. Den sidder altid på hånden, og det betyder, at den hos nogle børn bliver suttet på til langt op i skolealderen. Der er en risiko for at barnet får problmer med tænderne og tandstillingen f.eks. få overbid, hvis det sutter på tommelfinger. Trykket fra tommelfingeren er stærkere og presser på fortænderne og ganen på en anden måde end en narresut gør. Det kan dog også give problemer med en sut og børn kan få det, som kaldes suttebid, hvis de bruger sutten meget, men en sut kan jo trods alt fjernes, hvilket tommelfingeren ikke kan...

Det er en god idé, hvis du kan forsøge at lirke tommelfingeren ud, når din datter sover, så hun ikke vænnes til at have den i munden. Det vil også være rigtig godt, hvis du kan forsøge med en narresut i stedet. Og hvis hun viser tendens til at ville sutte meget, når hun er vågen og ofte søger sin tommelfinger, så vil det være godt, at du tilbyder hende et alternativ - lidt rugbrødsbjælker, en tvebak eller lignende, som hun kan sutte og gumle på i stedet...

Håber jeg er kommet godt omkring det hele - fortsat held og lykke til jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---