Svar: Flytte på eget værelse at sove
Kære L.
Tak for dit brev og ærlige tanker - jeg kan godt forstå, at du synes, det er trygt at sove i samme rum som jeres dreng :)
Det giver dig en ro at vide, at du kan høre ham om natten, og det er helt okay. Der er intet i vejen for, at I vælger at sove i samme rum sammen, og som du beskriver det, så lyder det faktisk som om, at det fungerer rigtig godt. Du fortæller blandt andet, at du ammer i stuen, og når han derefter puttes i sin seng i soveværelset, så sover han ofte i løbet af 15-120 minutter.. nogle gange alene og nogle gange med en beroligende hånd fra mor eller far... Og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer :)
Når det anbefales, at barn og forældre sover i samme rum de første 6 måneder, så er det fordi dette forebygger vuggedød. Det betyder dog ikke, at barnet skal på eget værelse efter 6 måneders alderen - det afhænger helt af, hvordan det fungerer bedst i hver enkelt familie.
Man kan sige, at der udviklingsmæssigt sker meget med børn de første år og hvor søvnen naturligt vil blive påvirket. I de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, så sover de ofte også dårligt. Og det betyder, at det f.eks. kan være svært at putte børn på eget værelse i 8-10 måneders alderen, i 13-15 måneders alderen og igen i 18-20 måneders alderen. Det kan derfor være en god idé at gøre det i de perioder/aldre som ligger imellem disse. Det vil altså være lettere at putte jeres dreng på eget værelse nu, end når han bliver 8 måneder, ligesom det vil være lettere at gøre det, når han er 11-12 måneder, end når han er 10 måneder eller 13 måneder...
Da du lige nu føler stor tryghed ved, at I sover sammen, og det fungerer så godt som det gør, så synes jeg, at I skal bibeholde dette. Når han så bliver 11-12 måneder, så kan I overveje, om det er der, han skal på eget værelse. Om dette er det rette tidspunkt afhænger dog også af, hvorvidt han skal starte i dagpleje eller vuggestue på dette tidspunkt. Det er en god idé ikke at ændre på søvnen og rutinerne i de perioder, hvor der sker store skift i hans liv, ligesom ...
... det er en god idé ikke at ændre på rutinerne i perioder, hvor han f.eks. er påvirket af sygdom.
Der er også masser af familier, som vælger at sove sammen. Det der kaldes samsovning, Og det er naturligvis også en mulighed, hvis I gerne vil dette. Det kræver blot at der er plads nok til alle, men så længe jeres dreng sover i sin tremmseng og nyder at sove i den, så er der plads nok. Jeres dreng kan ikke blive for gammel til at sove på eget værelse, han kan sagtens blive flyttet på eget værelse, selvom han når at blive 1.5 år, 2 år, 3 år, 4 år.. alt efter hvad I tænker vil fungere bedst. Der vil naturligt være nogle andre udfordringer i takt med at han bliver ældre, fordi han også bliver mere bevidst, men der er også nogle fordele ved at flytte ham, når han bliver ældre, fordi man kan indføre andre ritualer i takt med at han bliver ældre, f.eks. læse godnathistorie eller lignende.
I takt med at børn bliver ældre, - og man gerne stadig vil sove sammen alle sammen - så skal man gøre sig lidt tanker omkring sexliv. Det er vigtigt at man som forældre har mulighed for at have et godt sexliv, og i det hele taget har mulighed for at vise hinanden kærtegn og nærhed, og det kan være svært med et barn i dobbeltsengen eller i soveværelset. Jo ældre barnet bliver, jo mere nødvendigt vil det være, at sex foregår et andet sted end barnet er. Et barn, der vågner op og ser mor og far igang med noget det ikke forstår, kan godt forskrækkes, og det kan virke meget voldsomt ...
Der er naturligvis ingen der siger, at man ikke kan have sex alle mulige andre steder end i soveværelset, og det kan sagtens fungere - men foregår det i soveværelset, så vil det være hensigtmæssigt, at der ikke er større børn i soveværelset imens...
Lige nu ser jeg dog ingen problemer i at I sover i samme værelse, hvis I alle tre trives med det og det giver alle den bedste søvn og nattero - og det fungerer :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver dig lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke! Og dejligt, at du har bestilt min bog om børn og mad, tak :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder











