Annonce

Annonce

Brev:

Barn vil ikke puttes


11. august 2019

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Barn vil ikke puttes

Hej Helen,

Jeg har en dreng, som lige er fyldt et år og som er rigtig svær at putte. Han har altid været og er en meget aktiv og tilfreds dreng og har altid været ekstremt glad for at bevæge sig. Han var hurtig til at lære at kravle og gå og vil egentlig altid helst fyre rundt og klatre på ting etc.

Men vi har aldrig bare kunne lægge ham i barenvogn eller seng for at sove, det har altid taget et stykke tid for ham at falde i søvn, hvor vi skulle tage ham op igen, give ham sut, lægge en hånd på hovedet, gå med barnevogn etc. Vi havde i en periode klaret at få ham til at sove uden at tage ham op igen, bare ved at lægge ham ned igen og igen, hvis han rejste sig, og ved ikke at snakke med ham.

Men det sidste stykke tid har det nu kun været muligt at putte ham ved at bære ham i lang tid til han falder i søvn eller i hvert fald bliver meget træt i vores arme. Ofte skal man tage ham op igen rigtig mange gange, ellers bliver han meget sur og kravler ud af sengen etc.

Vi har følgende udfordringer:

1. Han er begyndt i vuggestue for to måneder siden og jeg kan mærke på ham, at han har brug for mere nærvær end før. Han vil (også om dagen) ofte op på armen eller sidde ved os og bliver ked af det, når man forlader rummet.

2. Han har ofte været syg på det sidste (pga. vuggestuestart) og når han er syg, er han endnu mere opsøgende og sover dårligt.

3. Han vil pludselig ikke bruge sut mere. Han plejede at være rigtig glad for sut og sov altid med den, men efter en omgang med halsbetændelse ville han slet ikke bruge sut mere. I en periode blev han helt sur, hvis man gav ham den, nu virker det mere som om han betragter den som legetøj. Han bider lidt i den på alle sider og holder den hånden. Ofte taber han den hurtigt og jeg føler egentlig, at det distraherer ham mere end at det gør ham rolig, så derfor giver vi ham heller ikke sut mere om aftenen.

4. Han har allerede lært at klatre ud af sin tremmeseng... Vi fandt ham flere gange på sofaen ved siden af hans seng midt om natten, hvor han var ved at kravle rundt og græd. Vi har derfor af sikkerhedsmæssige hensyn allerede fjernet den ene side af hans tremmeseng, så han kan komme ud af sengen på en mere sikker måde. Men nu er det selvfølgelig blevet endnu nemmere for ham at komme ud af sengen.

Vores aftenritual er det følgende:

1. Aftensmad kl.18. Da han spiser meget aftensmad, får han ikke sin aftenflaske flaske mere.
2. En gang mellem kl.19 og kl.20, når vi tror, han er træt, skifter vi ble og børste hans tænder.
3. Jeg (eller mind mand) går ind i hans værelse med ham. Han har sovet alene i sit eget værelse, siden han var 8 måneder gammel, da jeg selv har søvnproblemer og ikke kan sove godt i det samme værelse som ham (pga. hans små lyde, der vækker mig). Jeg sørger altid for, at der er godt luftet ud og helt mørkt i hans værelse. Jeg giver ham nattøj og sovepose på, mens jeg synger en godnatsang. Allerede der bliver han nogle gange lidt sur.
4. Jeg lægger ham i sin seng og fortsætter med at synge.
5. Og så starter det. Hvis han ikke allerede var sur, bliver han det nu. Han rejser sig med det samme og kravler ud af sengen. Jeg prøver roligt igen og igen at få ham til at lægge sig ned igen, men han bliver helt hysterisk, og løber rundt i værelset (på trods af at han har sin sovepose på). Han banker på døren og vil ud. Nogle gange, når han er kommet ud af sengen, er han pludselig glad og vil lege. Jeg tager ham så op og lægger ham i ...


Annonce

... sengen igen, hvor han med det samme kravler ud igen. Så tager jeg ham op og går rundt med ham. Nogle gange bliver han så rolig, mens han er på armen, men når jeg lægger ham, vil han så op igen. Andre gange vil han op, men bliver slet ikke rolig af det, sparker og vil med det samme ned igen... efter mange gentagelser og en masse gråd, lykkes det så til sidst at lægge ham. Det hele tager måske 15-60 minutter. Min mand og jeg skiftes nogle gange undervejs i putningsprocessen, fordi vi bliver frustrerede.

Når han vågner om natten, prøver vi generelt at forstyrre ham så lidt så muligt og venter altid lige med at gøre noget for at se, om han selv kan berolige sig selv og falde i søvn igen. Det kan han faktisk nogle gange, men typisk ikke. Hvis han stadig ligger ned, prøver jeg altid først at lægge en hånd på ham eller lignende og det er nogle gange også nok. Men typisk er han meget ked af det og når vi kommer ind i værelset, ligger han næsten aldrig ned, men står op eller er ved at kravle ud af sengen. Han skal så igen op på armen og bæres i et stykke tid, lægges ned, evtl. flere gange. Dog tager det typisk markant mindre tid end om aftenen, heldigvis. Men det er stadig hårdt (han vejer jo 11kg...) og virker som et skridt tilbage i forhold til tideligere, hvor vi ofte kunne nøjes med at give ham sut uden at tage ham op.

Han vågner nok i gennemsnit ca. 5 gange om natten, dog mest 2-3 gange i starten af natten og så 1-2 gange i den sidste halvdel. Men det er bare gennemsnittet, nætterne er ofte meget forskellige, han skiftes ofte mellem at have nogen rigtige gode og rigtige dårlige nætter, uden at vi kan se, hvorfor.

Vi har overvejet, om vi skal have en længere/anderledes/mere tydelig putteritual, men vi ved ikke helt, hvordan. Da vi bor i lejlighed, har vi ikke mulighed for at lade ham sove ude i barnevogn om dagen, så han holder sine lure også i sin seng og det er lige så svært at putte ham som om aftenen. Burde vi have den samme rutine inden putning om dagen som om aftenen?

Vi har overvejet at give ham sin aftenflaske igen, måske direkte i sengen, men ved ikke, om det er en god ide, fordi han plejer at blive ret sur til sidst, når flasken er tom. Udover det kan han muligvis ikke tåle modermælkserstaning så godt, han havde i hvert fald meget forstoppelse de første par måneder, da han kun fik det (jeg ammede ikke). Når han vågner om natten, prutter han også ofte en del og græder, og vi tror måske at mælk gør det værre. Vi har nogle gange her om sommeren givet ham vand om natten i sin sutteflaske, det plejer han at være meget glad for, så måske kunne det blive en fast del af aftenrutinen?

Ellers er han meget glad for at få læst og kigge på bøger, men han vil ikke ligge ned imens, men sidde ved en eller ved siden af og selv bladre. Og så løber han ofte væk med bogen bagefter... den størreste udfordring for os er nok, hvordan vi fysisk kan få ham til at ligge ned og blive i hans seng. Jeg er også i tvivl, om vi tydeligt skal sige ‘nej’, hver gang han prøver at forlade sengen? Vi prøver jo egentlig ikke at snakke med ham for at gøre det så kedeligt som muligt.

Det skal også lige siges, at han i vuggestuen er ret nem at putte... men der er han selvfølgelig også spændt fast i barnevogn og kan ikke løbe væk. Alligevel har det fået mig til at overveje, om vi gør noget forkert.

Det ville være så dejligt, hvis du havde et par tips, jeg er lidt desperat for tiden.

Mange tak på forhånd,

Laura

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce