Annonce

Annonce

Svar: Opstart i børnehave og dagpleje


8. august 2019

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Tak for dit brev og finde beskrivelse af jeres situation og alle dine tanker :)

Først - hvor er det dejligt, at det er gået så godt med at flytte hjem, og det lyder virkelig som en god måde, I har arrangeret jer på, så børnene har kunne starte med at vænne sig til huset, I har nydt sommeren hjemme, og så starte i institution og dagpleje derefter. Det er så fint. Og dernæst - prøv at lukke ørerne for kommentarer om, at det er din skyld, at de ikke vil afleveres, at du ikke er parat til det, og at det er fordi du har haft dem hjemme. Den tid I har haft sammen har været guld værd, og det er helt okay og helt naturligt, at jeres børn reagerer. Det er ikke fordi du gør eller har gjort noget forkert!

Er det nødvendigt, at du afleverer begge børn? Kan far evt. i en periode aflevere lillesøster, imens du afleverer storebror, eller omvendt.. kan I evt. bytte en gang imellem... Lige nu hvor begge børn skal vænne sig til at skule væk hjemmefra, så lyder det som om, at det kunne være rart for alle, hvis ikke du skulle aflevere dem begge. Måske kan det også nogle gange lade sig gøre, at I afleverer lillesøster først og derefter storebror...

Lillesøster spejler sig i storebrors uro, hun bliver ked af det, når han er ked af det, og vil derfor have sværere vd at finde ro i at skulle være i dagpleje, så skiftet bliver på den måde sværere for hende. Faktisk kan det også tænkes, at skiftet for storebror er sværere fordi lillesøster er med, når han afleveres - han ser jo, at mor og lillesøster går, og selvom han måske godt ved, at hun skal i dagpleje, så kan det godt forstærke hans følelse af at blive ladt tilbage i børnehaven og gøre det ekstra svært for ham.

Det er helt naturligt at børn har svært ved at skifte situation. Altså skifte mellem de to verdener som hjemmet og dagpleje/børnehave er. Man taler om, at børn har et dobbelt socialiseringsrum, det er der, hvor de to verdener mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet, og når man bliver afleveret.

For jeres dreng er det vigtigt, at hans nye bedste ven er der. Når den anden dreng er der, så ved jeres dreng, hvad han skal - han skal lege med ham. Det gør, at han med det samme har noget at tage sig til, han ved hvad han skal gøre af sig selv. Samtidig med at det jo er rigtig dejligt, at han mærker, at han er ventet på, og at en anden rigtig gerne vil ham. Men når den anden dreng ikke er der eller ikke er tilgængelig, fordi han f.eks. leger med en anden, så bliver jeres dreng naturligt ked af det. Han bliver usikker og utryg på sin rolle, ved ikke hvad han skal tage sig til. Det er stadig så nyt for ham at være i børnehaven, at han ikke ved, hvad kan kan lave eller gøre på egen hånd, ikke ved hvordan han kan opsøge den pågældende dreng eller finde en anden at lege med.. og det er en pædagogisk opgave at hjælpe ham med ...


Annonce

... dette.

Det er helt naturligt, at han ikke har opbygget et tillidsforhold til nogen af pædagogerne endnu, og det vil være rigtig godt, hvis I kan lave en aftale med pædagogerne om, hvem der tager imod ham om morgenen - så han har en fast pædagog hos sig, der hjælper ham med at sige farvel og som hjælper ham igang med dagen. Det vil også hjælpe ham at han kan henvende sig til pædagogen, hvis han i løbet af dagen bliver usikker og det er vigtigt, at hun er opmærksom på ham, når han i løbet af dagen bliver ked af det, fordi han naturligt savner dig. Det er vigtigt, at pædagogen ser det, reagerer på det, anerkender det helt naturlige savn og beroliger og betrygger med f.eks. "savner du mor, det kan jeg godt forstå", "mor kommer igen, når vi har spist frugt" og "kom med mig herhen, lad os gøre det her sammen", så hans følelser anerkendes, så han betrygges i at du kommer tilbage, og så han hjælpes videre med dagen.

Det kan som sagt være en god idé at lillesøster ikke oplever, at du/I afleverer lillebror og han bliver ked af det, fordi det kan være med til at gøre, at hun også bliver bange for at blive forladt. Det lyder som om, at hun er helt med på, at om lidt så går mor fra hende, og derfor græder hun før I overhovedet er kommet hen i dagplejen - og hele tiden imens I er der. Det lyder derfor som en god løsning, at du forsøger at være der hos hende, så hun mærker, at du er tryg ved stedet og kan spejle sig i dette - eller at far forsøger at aflevere fordi han naturligt signalerer noget nyt og andet end dig :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det lyder umiddelbart som om, at jeres datter har brug for tid sammen med jer og dagplejer, for at finde tryghed og ro ved stedet og de andre børn. Men, når det er sagt, så kan det nogle gange også være en god idé at du ikke bliver hos hende. At du i stedet afleverer hende i favnen på dagplejer og de to siger så sammen farvel til mor og så går du. Fordi det at du bliver siddende nogle gange kan forstærke følelsen af, at du er utryg ved stedet. Altså at du ikke bryder dig om at gå, og hvis hun føler dette, så vil hun naturligt protestere mor at være der. Hvis du derimod signalerer "nu går jeg og dagplejer passer på dig og det kan du være helt tryg ved for det er jeg", så vil hun måske falde bedre til ro og dagplejer vil måske kunne få hende bedre ind i dagen...

Mange børn har brug for og glæde af at have "et bindeled" mellem dagpleje/institution og hjemmet. Det kan f.eks. være et fotoalbum med billeder af mor, far, lillesøster, storebror, sengen, barnevognen, huset osv. Så når man savner mor og far og søster/bror så kan den voksne kikke på billedet og tale om det, minde en om at I ses igen og på den måde give ro. Et bindeled kan også være en puttebamse, putteklud eller lignende, som man kan trøste sig med, bruge når man skal sove osv. Altså en form for substitut for mor og far, når man ikke er sammen :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg vil også anbefale dig min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard. Den handler netop om, hvordan vi giver vores børn en god dag i dagpleje, vuggestue og børnehave og jeg tænker, at du vil kunne finde mange flere gode råd og tanker i den, som kan hjælpe jer lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og knus med herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce