Svar: Bange for at sove - 14 mdr.

---

Kære M og S

Tak for jeres brev og fine beskrivelse - og alle jeres tanker :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng netop nu, og jeg tænker, at det er det I mærker hos jer. Netop i 13-15 månedersalderen, oplever man ofte det der kan kaldes for en slags "separation-gentilnærmelses-fase". Det minder lidt om det man ser i 8-10 måneders alderen, og selvom I skriver, at I ikke oplevede det særligt der, så kan det altså godt ses nu.

Denne fase er ofte karakteriseret ved, at barnet er begyndt at gå rundt og derfor på en gang øver sig i at separere sig, men også knytte sig igen. Han vil f.eks. kunne skubbe jer væk, protestere mod at blive holdt om, vil ikke være i favn - og på den anden side, så vil han netop gerne op, holdes om, have et lille knus. Så han vil op, og når han så kommer op, så vil han alligvel ikke og gør tegn til at ville ned.. Det kan være rigtig svært at finde balancen mellem, hvornår man skal være der for ham, og hvornår man skal "give slip":)

Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. Det betyder, at hvis I går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen, eller hvis I f.eks. putter ham på værelset og går fra ham, så kan han blive rigtigt ked af det. Og lige så snart han ser jer igen, så lyser han op i et smil og er oprigtigt glad. Nogle forældre tolker denne glæde som en form for udspekulerethed, at han har regnet ud, at han ved at græde kan få mor og far til at komme eller blive hos sig - men det er ikke tilfældet. Det er fordi han ikke forstår, hvor I går hen og han føler sig forladt og alene, ved ikke, hvornår I kommer tilbage - om der går 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Så han bliver oprigtigt glad, når han ser at I stadig er der :)

Han har dog en alder nu, hvor han begynder - i kraft af sin motoriske udvikling - at kunne følge efter jer. Han begynder at kunne bevæge sig fra rum til rum, bevæge sig efter jeres lyde, ligesom I kan kalde på ham, så han kan høre, at han ikke er alene, og at han nogle gange måske kan lede efter jer. Derfor kan det i denne alder være en rigtig god idé at lege gemmeleg, hvor I f.eks. gemmer jer og siger en lyd og den anden forældre går så sammen med ham, lytter, leder efter lyden og dermed jer. ...

---

---

... For på den måde at styrke hans bevidsthed om, at I stadig er der, selvom han ikke kan se jer.

Udfordringen hos jer er lidt, at han netop nu også starter i dagpleje - og han vil derfor blive rigeligt "trænet" i adskillelse, og det er man nødt til at tage hensyn til. Jeg tænker derfor, at I lige nu er nødt til at give ham den ekstra omsorg og nærhed, som han viser behov for, når han skal sove.

Det er rigtig dejligt at læse, at I har flyttet hans seng ind i soveværelset. Jeg får helt klart indtryk af, at I lytter til ham, anerkender hans behov og blot rigtig gerne vil være der for ham, og det er så dejligt, ligesom det skal være :) og I må gerne lige nu vælge at lægge ham i jeres seng og så bibeholde godnatlæsningen, putte med puttebamse osv. hvad I nu har af putteritual - og så lade ham falde trygt i søvn på denne måde. Det er dog rigtig godt, hvis I fortsat kan flytte ham over i egen seng, lige før han sover dybt.. lykkes det dog ikke lige nu, så er det også okay.

---

---

Min tanke er, at hvis I lige nu kan give ham denne ekstra nærhed og tryghed, så han igen bliver tryg ved at sove og tankes op med bevidstheden om at I naturligt er der for ham, ikke går fra ham osv. så han kan være helt tryg og glad ved at sove, så kan I stille og roligt putte ham i egen seng - men stadig sidde hos ham, læse godnathistorien højt, putte ham med hans bamse, synge godnatsang. Det handler om at indføre nogle rutiner, som I kan overføre til egen seng, så I ændrer så lidt som muligt. Det betyder også, at det vil være rigtig godt, hvis han ligger i jeres seng, og I sidder op - og han ikke sidder i jeres favn og falder i søvn der - fordi det på sigt vil gøre det lettere at putte ham i egen seng, og I så stadig sidder ved siden af.

I skal altså forsøge at finde balancen mellem, at give ham den tryghed og nærhed, som han lige nu viser naturligt behov for, og samtidig også forsøge at holde fast i de gode rutiner I har, hvor han sover i sin egen seng om natten. Han bliver naturligt også mere og mere bevidst, så derfor er det vigtigt at holde fast i, at han godt kan sove i egen seng og ikke pludselig vænnes til at sove i smørhullet mellem mor og far :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---