Svar: Sutteafvænning 6 mdr og dårlig samvittighed

---

Kære Anne

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om, at I har haft en hård start, og at lillesøsters kommen til verden allerede i graviditeten gav dig nogle udfordringer - og jeg kan godt forstå, hvis du er træt og efterhånden synes det er lidt svært at bibeholde overblikket og overskuddet. Og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder ikke som om, at du gør noget forkert, så alle de tanker du gør dig, som giver dig dårlig samvittighed, dem skal du forsøge at lægge fra dig. De ting som har givet jer udfordringer er jo ikke noget, du har været herre over - bækkenløsning, kolik, mælkeallergi, ammeproblmer osv. er ikke noget du har kunne styre... Og så har I givet jeres yngste datter en sut, hvilket i princippet er rigtig godt :)

Det at sutte virker beroligende. Det udløser hormonet oxytocin, som er "kærlighedshormonet", det får jeres datter til at slappe af, finde ro og det nedsætter naturligt hendes gråd - og hun har grædt meget og græder stadig meget. Sutten har også hjulpet på amningen. Den har gjort, at hun har kunne amme så længe, som hun har og den har været med til at hjælpe mælken igennem mave-tarm systemet, og det er derfor rigtig fint, at du har brugt sutten, som du har.

Jeg synes ikke, at du skal stoppe med at bruge sutten. Jeres datter er kun 6 måneder gammel, og det er helt naturligt, at hun har brug for sin sut. Den giver stadig ro og er stadig vigtig og en hjælp for både hende og dig. Og jeg forstår derfor ikke helt, hvorfor du nu pludselig har et ønske om at fjerne den...? Jeg tænker, at det ikke er et spørgsmål om at fjerne den, men i stedet et spørgsmål om at få skabt lidt rytme for jer, hvor sutten indgår naturligt, som en fast del af jeres datters putteritual, og hvor du netop bruger sutten til at hjælpe hende, når hun skal sove - så hun får den søvn, som hun har behov for, fordi søvnen også er med til at give hende mere overskud - ligesom søvnen og de afbræk søvnen giver også giver dig overskud igen... :)

Rytmen om dagen skabes ved, at du nu begynder at indføre et fast stå op tidspunkt. Det vil sige, at din datter skal op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, og uanset hvordan hun har sovet i løbet af natten. Som udgangspunkt skal man jo ikke vække børn, der sover. Men i jeres tilfælde kan man godt forsvare at indføre et fast stå op tidspunkt, fordi jeres datter nu er 6 måneder gammel, og fordi det vil påvirke rytmen for resten af dagen - så dagen ikke skrider for jer og så du naturligt for mere overblik og ro :) Og jeg vil anbefale dig, at I står op senest kl 07.30. Hvis hun vågner før dette, så er det super fint. Hvis hun ikke vågner, så vil jeg derfor anbefale dig, at du vækker hende kærligt og omsorgsfuldt. I må gerne starte dagen sådan, at hun hver morgen tilbydes morgengrød omkring kl 07.30-8.

Hun skal tilbydes mange små måltider nu og det vli være rigtig godt, hvis du kan begynde med havregrød og øllebrød. Ligesom hun nu skal tilbydes kød og fisk i sin grøntsagsmos og også skal tilbydes mad i hånden, som hun selv kan sidde og sutte og gumle på. Netop det at begynde med mad i hånden vil også være med til at stimulere hendes suttebehov og på den måde naturligt nedsætte behovet for sutten - men hun skal stadig tilbydes sutten, som en fast del af sit putteritual.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos, og der begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i ...

---

---

... hånden, samt vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes og sover måske en powernap...

Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes der med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsstænger, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv.

Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet varierer dog efter, hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure dagligt.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og begynder at kunne sove igennem uden mælk til næste morgen tidlig. Det vil sige sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05.. det vil være et realistisk mål :)

---

---

Selvom jeres datter måske allerede har fået tænder, så må hun stadig gerne bruge sut. Du skal ikke være bekymret for, at hun får suttebid på nuværende tidspunkt. Det vigtigste er, at hun netop får sutten, så hun hjælpes til ro og til en god søvn :)

Du skriver, at du er bekymret for sutten og hendes vejrtrækning.. sutten vil normalt ikke påvirke hendes vejrtrækning, og hvis hun f.eks. er forkølet og har svært ved at trække vejret, fordi hendes luftveje stoppes til af snot, så vil hun normalt spytte sutten ud helt af sig selv.

Det er naturligvis vigtigt, at hun ikke har sutten i munden hele tiden, men at hun nu også får mad i munden, drikker vand af kop osv. når hun viser behov for netop at sutte og bruge sin mund. Og så er det også vigtigt, at du nu opfordrer hende til at bruge munden til at pludre og sige flere og flere forskellige lyde. Det kan være svært at pludre rigtigt med en sut i munden :) Det er vigtigt, at hun nu begynder at øve forskellige lyde - brumme dybt, skrige højt, øve svælglyde, læbelyde osv. så jo mere I kan pludre og øve lyde, jo bedre er det. Nogle gange kan du måske opfordre hende til at pludre og sige forskellige lyde "f.eks. sikke du kan skrige, kan du også sige brr-brr-brr" for på den måde at få nogle af de lyde frem, som du gerne vil høre og dermed også få fjernet sutten lidt fra munden :)

Du skal passe på dig selv! Det er vigtigt, at du mærker efter, hvordan du egentlig har det, og at du er ærlig omkring dine tanker og følelser. Du skriver, at du er tyndslidt, føler dig utilstrækkelig og har dårlig samvittighed, og med jeres forløb er du naturligt i risiko for at få en efterfødselsreaktion. Det rammer mellem 5-10% af alle kvinder og mænd, og hos 50-60 procent starter det allerede i graviditeten....

Man kan have mange forskellige symptomer. Kvinder kan f.eks. have tankemæssige forstyrrelser, som tanker, der gør at man isolerer sig, at man har tanker om at miste kontrollen eller måske får tvangstanker som "hvad nu hvis...". Man kan også have følelsesmæssige forstyrrelser, hvor man græder og bliver ked af det, uden egentlig at kunne forklare hvorfor. Det kan være følelsen af ikke at være en god nok mor, følelsen af håbløshed, ikke at kunne glæde sig, skyldfølelse og måske tanker om, at ens barn ville være bedre tjent med en anden mor. Og så kan man have fysiske symptomer - ondt i hovedet, i maven, ryste på hænderne, føle sig svimmel, følelsen af en klump i halsen, smerter, føle sig rigtigt træt uden egentlig at kunne sove...

En efterfødselsreaktion skal behandles og i første omgang, er det vigtigt, at du taler med din mand/kæreste om, hvordan du har det og så vil det være godt at søge læge. Din læge kan være med til at vurdere, hvordan du egentlig har det, og hvad du i givet fald vil have behov for - samtaler, medicin osv.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort knus :)

Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jeres lille familie videre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---