Svar: Soverutiner og Shelter i haven
Kære T
Tak for dit brev og stort tillykke med brylluppet! Og det lyder fantastisk med et Shelter til haven. Kan godt forstå I nyder at kunne sove ude - især med de varme nætter, som vi har i øjeblikket... bare det var mig :)
Jeg synes det lyder som en god idé at I bibeholder muligheden for at kunne sove i Shelter i weekenden og så sover indendøre i hverdagene og på den måde gør tingene lidt fleksibelt, også i forhold til vind og vejr. Og jeg tænker umiddelbart, at det burde kunne lade sig gøre.
Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind hos jer. Jeg ved fra jeres tidligere breve, at jeres datter har være påvirket at sygdom en stor del af sit liv og derfor mere eller mindre altid har sovet dårligt. Det betyder dog ikke, at I ikke kan forsøge at skabe bedre søvnvaner for hende nu, og det lyder heldigvis som om, at hun faktisk sover ret godt, når hun endelig sover, så det er super dejligt.
Derudover er hun naturligt også påvirket af sin alder og den udvikling, som hun går igennem netop nu. Rigtig mange børn vil omkring halvandetårs alderen have en periode på nogle måneder, hvor de har svært ved at finde ro og overgive sig til søvnen. Det handler blandt andet om at de i den alder begynder at få lidt farefornemmelse, altså lidt fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og rar, men også giver en del modstand og kan være farlig. Hun oplever det i løbet af dagen, hvor hun bevæger sig hurtigere rundt, hun falder, slår sig, kravler op, kan ikke selv komme ned osv. Og hun oplever mere og mere modstand - det kan være fra jer, fordi I siger mere og mere nej i løbet af dagen, I holder fast i hende, når I går ved vejen osv. Og hun oplever også modstand fra andre børn, som skubber, tager legetøjet fra hende eller måske bider eller slår...
Og det er netop den øgede farefornemmelse, som er med til at gøre det svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne. Det er svært at koble fra, finde roen og lægge sig til at sove, og det har hun derfor brug for, at I hjælper hende med.
Derudover spiller hele dagens rytme ind. Det spiller ind, hvornår hun står op, hvornår hun spiser, hvornår hun leger og er aktiv, hvornår hun sover sin middagslur osv. og det er vigtigt, at I forsøger at skabe så fast en rytme dagligt som muligt. Jo mere fast rytme hun har, jo mere påvirkes hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for at skulle sove, når det er sovetid. Rytmen hjælper hende med at være parat til at sove, når hun puttes. Og samtidig hjælper rytmen jer med at finde ud af, hvornår hendes rette puttetidspunkt er. Det er vigtigt, at I ikke putter hende for tidligt, ligesom det er vigtigt, at hun ikke puttes så sent, at hun bliver overtræt.
Det kan naturligt være lidt sværere at sove nu, hvor det er lyst udenfor og dermed også sværere at sove ude, end indendøre, hvor I f.eks. kan sætte mørklægningsgardiner op i værelset. Mørke er med til at appellere til søvn, lys er med til at holde hende vågen. Men stadig tænker jeg, at I godt kan putte hende i Shelter, gerne sammen med storebror, så hun kan spejle sig i ham og på den måde finde ud af, at det er ...
... sovetid. De skal sandsynligvis puttes samtidig.
I skal regne med, at hun har brug for ca 13 timers søvn i døgnet. Det vil ofte være rigtig fint fordelt, hvis hun sover en middagslur på ca 2 timer og en nattesøvn på ca 11 timer. Det betyder, at hvis hun f.eks. står op kl 07, så vil det være fint, at hun sover til middag mellem kl 12-14 og så puttes igen når I nærmer jer kl 20...
Det er super fint med godnatlæsning, puttebamse osv. Netop disse ting kan hun have som ritual uanset om hun puttes inde eller ude, og det vil derfor være genkendeligt og trygt. Deruover tænker jeg, at I skal øve at være der for hende på afstand.
Da vi har gode sommeraftener lige nu, så tænker jeg, at I forældre kan sidde i haven, hygge jer efter aftensmaden og småsnakke - imens børnene ligger i jeres Shelter og er puttet med historie og en bamse. I er der stadig væk, børnene er tæt på jer og kan se jer fra Shelteret, og på den måde føle sig helt trygge ved at sove. Rejser jeres datter sig og søger jer, så siger I bare "hov kommer du der skat" tager hende i hånden, giver hende et lille kram og siger "kom tilbage i seng med dig" og følger hende tilbage, putter hende igen med bamsen, kærtegn osv. så hun igen og igen mærker, at det er trygt og okay, og det er det, som forventes af hende nu.
Og det samme skal I så gøre indefor. Det vil være rigtig godt, at I her er i nærheden af hendes værelse, I må f.eks. meget gerne stå og lave noget praktisk som at stryge tøj. Jeg kalder dette for "stryge-tøj-metoden". I skal være på værelset eller lige uden for døren, så hun kan se jer og også kalde på jer, småsnakke med jer - og I svarer og beroliger og betrygger imens I står og stryger eller lægger tøj sammen. "Mor?!" og du svarer "ja, jeg er lige her, jeg står og stryger" eller "ja skat, sove nu, nat-nat" eller lignende. Hun behøver ikke stige ud af sin seng for at se om I er der, men kan trygt ligge og kikke og finde roen. I kan også sige "læg dig ned skat, læg dig ned", som en lille venlig kommando, som hun selv kan følge. Sandsynligheden for at hun bliver liggende er større, hvis hun selv lægger sig ned. Hvis du igen og igen går hen og lægger hende, så virker det som en fjeder og ligeså snart du vender ryggen til hende, så står hun op igen.
Stille og roligt kan denne metode så udvides ved at du går frem og tilbage, henter en ny skjorte eller noget vasketøj og vender tilbage... og til sidst kan du være væk i længere tid og f.eks. sige "jeg går lige ud og vasker op" og så kan du vende tilbage, tjekke til jeres datter og hun vil forhåbentlig være faldet i søvn af sig selv fordi hun gradvist har lært, at hun kan være tryg ved at ligge og finde roen selv, hun er ikke alene, du kommer hele tiden og kikker til hende og alt er godt :)
Ved at kombinere jeres ude-sovning, og at I sidder i nærheden af Shelteret og på den måde er tilgængelige sammen med jeres inde-sovning og tilgængeligheden netop er der, så tænker jeg umiddelbart, at I kan komme rigtig langt, og at de to måder supplerer hinanden rigtig godt :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder











