Svar: Putning af 2 mdr baby
Kære Christina
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går bedre med amningen, og at det ofte virker, når du lægger dig ned og ammer i dobbeltsengen. Det er super godt! Nogle gange må du gerne lade din dreng ligge i jeres seng, så du helt undgår at flytte ham, men bare lader ham sove videre, hvor han er faldet i søvn. Men du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, han må ikke kunne trille ud af sengen!
Du nævner blandt andet drømmesøvn, og at I ofte sidder med jeres dreng i armene og først putter ham, når han sover drømmesøvn... Du nævner også, at I forsøger at aflæse hans træthedssignaler, og at I har oplevet, at han nogle gange blev overtræt, hvilket gjorde det betydeligt sværere at putte ham.
Det er sådan, at små børn har det, der hedder bevidsthedsstadier, det vil sige, at de har lidt forskellige måde at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. De forskellige bevidsthedsstadier er:
Stille årvågenhed: Det er der, hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Her bevæger han sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv, og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig. Igen ikke ensbetydende med at han skal sove lige nu ...
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Tegn på døsighed kan ofte også ses lige der, hvor han er ved at vågne op fra en lur. Han bevæger sig, øjnene har svært ved ...
... at fokusere, de virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og han ruller med øjnene.
Det er, når han er døsig, at han skal puttes, eller gerne lige før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn. Det kan være svært helt at finde ud af, hvornår det rette tidspunkt er - nogle gange lyder det som om, at det har været lidt for sent, og han er blevet overtræt, grædende og har været vågen for længe. Andre gange putter du ham måske for tidligt, hvorfor det tager rigtig lang tid for ham at finde ro, måske befinder han sig her i "stille årvågenhed" og har blot brug for at ligge og kikke lidt, men endnu ikke brug for at sove... og så lyder det også som om, at du nogle gange har ham for længe i din favn, før du putter ham fra dig, så han bliver frustreret og vågner igen og igen, fordi han ligger et andet sted, og det virker måske utrygt for ham. Derfor vil det være godt, hvis du kan forsøge at putte ham fra dig lige før han sover - altså der, hvor han er døsig - meget træt, men dog ikke sover helt... :)
Generelt børn han ikke være vågen i mere end ca 2 timer af gangen og bliver han for træt, har han fået godt med stimuli og har han naturligt svært ved at koble fra overfor verden, så vil det være fint, at du prøver at putte ham i barnevognen, måske putter ham med en sut og en klud, triller ham lidt og på den måde luller ham til ro - eller at du lægger dig med ham i soveværelset, for nedrullede gardiner og med ro omkring jer...
Det er meget fint, at du forsøger at gøre nogenlunde de samme ting, hver gang du putter ham, fordi genkendelighed giver tryghed, og når han oplever det samme igen og igen, så forberedes han naturligt på, hvad der nu skal ske - og forberedes derfor på, at han skal til at sove. Det kan være en sut, sutteklud, kærtegn, beroligende ord, at han bliver lagt i sin barnevogn eller tremmeseng, har en uro han kan kikke på og lignende, jo mere genkendelighed jo bedre :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder











