Annonce

Annonce

Brev:

Putning af 2 mdr baby


25. juli 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Putning af 2 mdr baby

Hej Helen,

Tusind tak for dit syn på amning af min søn! Det har indtil videre (7-9-13) været et hit at amme i sengen på siden inden han skal sove! Kun en enkelt gang ud af omkring 10 gange er han blevet sur, og det er helt sikkert bare fordi han ikke var sulten 😊 Så hans afvisning af brystet inden puttetid har nok mest handlet om at han har følt sig lidt presset. Tak!! :)

Vi har også en anden udfordring, nemlig putning. Lige nu holder vi meget øje med hans træthedstegn, og med det samme han gnider i øjnene tager vi ham roligt ind i soveværelset, svøber ham, vugger ham til han er i drømmesøvn, lægger ham i tremmesengen og løsner for svøbet. Vågner han op, tager vi ham op af sengen, vugger indtil drømmesøvn og lægger ham igen (og fortsætter med dette indtil han kan lægges uden at vågne helt op). Vi har forsøgt at lade ham ligge i sengen hvis han vågner når vi lægger ham i håb om at han selv kan falde i søvn, men han ligger og vifter med arme og ben og ender med at græde hvis vi ikke tager ham op. Herefter er han meget svær at putte fordi han har været ked af det.

Har du nogle forslag til hvordan vi stille og roligt kan lære ham at falde i søvn selv? Mest optimalt for os vil være hvis vi helt kan ...


Annonce

... undgå at skulle vugge ham, og bare kunne lægge ham i hans seng når han viser at han er træt, men jeg tror at det er ønske tænkning 😂 men jeg synes heller ikke det er helt optimalt at vi til tider har ham oppe af sengen 7-8 gange i løbet af en putning.

Han sover ca. 9 timer om natten (afbrudt af 2-3 amninger) og sover ca. 3-4 lure i løbet af dagen af ca. 1 times varighed. Ofte vågner han efter 30 min, men der kan jeg tage ham op, vugge et minuts tid og lægge ham igen (nogen gange skal det også lige gentages et par gange). Og jeg tænker også her at han måske selv kan komme videre i søvnen hvis han selv er faldet i søvn i sengen.

Det skal lige nævnes at vores putteritual har vi kun brugt i lidt over en uge, da han inden dette ofte nåede at blive meget overtræt i løbet af en putning og generelt tog det meget længere tid at putte ham, fordi vi gjorde det på forskellige måder hver gang. Så jeg tænkte at hvis det blev gjort på samme måde hver gang, ville det måske blive mere trygt for ham, og det virker til at have hjulpet lidt - nu mangler vi bare det sidste 😊

Vi er også meget OBS på når han viser træthedstegn, da det er som om han bliver meget hurtigt ulykkelig/overtræt herefter.

Hilsen Christina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.

Døsig og træt baby

Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce