Svar: Anna og søvn

---

Kære Annas mor

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer - og det er vigtigt, at I sikrer jer, at jeres datter ikke har ondt. Når børn pludselig begynder at protestere mod søvnen, mod at ligge ned, når de græder, skriger osv. så kan det være tegn på smerter - det kunne f.eks. være øreproblemer...

Alder og udvikling spiller ind. Netop i 18-20 måneders alderen, hvor problemerne er opstået hos jer, gennemgår børn en stor udvikling - og begynder at få lidt farefornemmelse. Det gør, at de pludselig kan blive bange for at lægge sig til at sove, og når de endelig sover, så sover de ofte meget uroligt, ligesom de kan vågne med voldsom gråd om natten. Anfald af natteskræk opstår f.eks. ofte også i denne alder. Jeg tænker dog ikke, at der er tale om dette hos jer.

Erfaring og utryghed spiller ind - hvis jeres datter igennem de sidste 3 måneder har grædt og protesteret over at sove og allerede græder, når I nærmer jer hendes seng og værelse, så kan dette blive forstærket hos hende, så hun pludselig har en erfaring med sig om, at det er sådan det foregår, når hun skal sove. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at ændre vaner og skabe nogle helt nye ritualer, som gør hende tryg ved at sove igen.

En mulighed er at I tager hende ind i soveværelset og lader hende sove sammen med jer. Udfordringen ved dette er, at hun jo nu er meget bevidst og hurtigt får nye vaner - og derfor let kan lære, at hun fremadrettet skal sove hos jer... Og det vil hun naturligt søge og efterspørge. Det kan derfor være svært at få hende tilbage i eget værelse igen, men nogle gange kan det være nødvendigt for netop at give hende den ekstra tryghed og nærhed.

En anden mulighed er, at I tager en madras ind på børneværelset, så I en periode sover sammen på madrassen på værelset. Det kan nogle gange give hende den ekstra tryghed og nærhed, som hun har behov for. Det kan vænne hende til fortsat at være på eget værelse og dermed undgå, at hun vænnes til at skulle sove hos jer i soveværelset - ikke fordi jeg har noget imod, at hun sover sammen med jer, men mere fordi I siden 1 års alderen har prioriteret at hun sove alene... Det er altså en måde at komme tilbage ...

---

---

... til dette igen.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at sikre en nogenlunde fast dagsrytme. Det betyder, at hun skal op til samme tid hver dag uanset om det er hverdag eller weekend og uanset om hun er faldet i søvn kl 20 eller 22... Stå op tidspunktet sætter rytmen for resten af dagen og det er netop vigtigt, at hendes middagslur, spise- og aktivitettidspunkter ligger fast - fordi det også gør, at hun er parat til at sove til nogenlunde fast tid, når hun puttes om aftenen.

I skal gå ud fra, at hun har brug for ca 13 timers søvn i døgnet f.eks. fordelt sådan, at hun sover ca 11 timer om natten og 2 timers middagslur. Og en dagsplan kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, evt. lidt frugtmos. Vand af kop.

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med kogte grøntsager, rester fra aftensmaden, pasta, kød, fisk.. Må også gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.

Puttes til middagslur måske ca kl 13... og sover måske et par timer...

---

---

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Tilbydes lidt tykmælk eller lignende surmælksprodukt, evt med lidt ymerdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød eller godnatmåltid, måske ca 19.30 og får derefter børstet tænder.

Puttes til natten ca. kl 20 med godnatlæsning, puttebamse, sutteklud, kærtegn, godnatsang og lignende...

Jeg tænker ikke, at I skal bruge stryge-tøj-metoden - jeres datter er for ked af det og bliver for frustreret og ulykkelig. Lige nu lyder det som om, at I skal lægge jer med hende og give hende den nærhed, som hun viser behov for, for at kunne overgive sig til søvnen, så hun atter bliver tryg ved at sove. Præcis som I beskriver at i f.eks. har gjort en dag "puttede hende hos far med det samme, det var uden skrig og hun brugte ca 30 minutter på at falde i søvn". sådan er I nødt til at gøre i øjeblikket og når hun atter er blevet tryg ved at sove og når rytmen kører og I kender hendes puttetidspunkt og ved at hun er træt og parat til at sove, så kan I forsøge med egen seng igen...

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---