Svar: Græder ved putning om aftenen

---

Kære S

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Min umiddelbare tanke er, at jeres dreng reagerer som han gør, fordi der sker flere ting på en gang. Det skyldes sandsynligvis hans alder og udvikling, hvilket så har været sammenfaldende med, at han har været i kolonihave med farmor :)

Når børn bliver omkring 1.5 år så oplever mange forældre, at barnet virker mere tryghedssøgende, lidt mere pylret, og de sover ofte meget uroligt. De har svært ved at give slip på dagen og alle oplevelserne, og mange børn vågner også med skrig og gråd i løbet af natten. Nogle gange meget voldsomt. Det handler om, at børn i denne alder begynder at få lidt farefornemmelse, altså fornemmelse for, at verden ikke kun er sjov og ballade, men at den kan være farlig.

Jeres dreng er motorisk stærkere nu. Han bevæger sig mere og mere omkring på egen hånd, han begynder at klatre op, og han oplever at han falder og slår sig. Han begynder også at opleve modstand fra andre børn - de skubber til ham, tager hans legetøj fra ham osv. Og han oplever også modstand fra jer forældre og andre voksne - I siger mere "nej!" i løbet af dagen, holder ham fast, fordi han ikke må løbe ud på vejen osv.

Og det er denne spirende udvikling, som gør at han lige nu søger jer ekstra meget, ligesom det kan være svært for ham at koble fra, når han skal sove. Jeg kan naturligvis ikke udelukke at besøget i kolonihaven, og det at skulle møde en masse nye mennesker uden mor og far har "skubbet lidt til hans farefornemmelse", men sådan er det så. Det er helt okay:) Det vigtige er, at I forsøger at være der for ham, anerkender hans behov for at have jer tæt på lige nu, samtidig med at I også skal vise ham, signalere og opfordre ham til, at han godt kan lidt selv, at det er okay også at forsøge at være lidt på afstand af mor og far, fordi I netop stadig er der for ham og passer på ham.

Han er nu også så gammel, at han begynder at have lidt fornemmelse for rummet han er i, og at I er i stuen, når han er på værelset - og det er derfor at han rækker ud mod døren, peger og gør opmærksom på, at han vil med jer ud, når I går. Og det er jo sådan set rigtig fint, at han på den måde nu kan gøre opmærksom på, at han hellere vil være i stuen sammen med jer...:)

I skal naturligvis sikre jer, at hans puttetidspunkt er rigtigt. I skal regne med, at han har brug for ca 13-13.5 times søvn i døgnet, og det lyder derfor passende, når I forsøger at putte ham omkring kl 19-19.30... og han sover et par timer til middag og starter dagen kl ca 06. Det kan naturligt variere lidt, hvis han i weekenden sover længere om morgenen end i hverdagene, så det kan være en god idé at forsøge at bibeholde samme rytme uanset hvad dag på ugen, der er tale om :)

Det kan nogle gange være en god idé at indføre et aftenbad og et godnatmåltid, før han skal i seng. Det kan hjælpe ham til at koble fra og bedre finde ro, når han skal sove. Det vil sige at en aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: Spiser aftensmad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, får lidt massage, bliver smurt med lidt creme osv. Kommer i nattøjet og gøres klar til natten.

Tilbydes et godnatmåltid ca kl 19... det kan være en godnatgrød, en portion havregryn med lidt mælk, det kan også være rester fra aftensmaden f.eks. en klapsammenrugbrød sammen med lidt kylling, kartofler, en frikadelle eller lignende... Vand eller letmælk af kop.

Får børstet tænder og puttes så til natten 19.15-19.30...

Det kan være en god ide med en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, som han kan putte sig med. Det vil være godt, hvis den følger ham hele dagen igennem, så den er med ham i barnevognen, i dagpleje/vuggestue, i bilen, når I sidder på sofaen, når han puttes i sin seng osv. Den vil på sigt kunne fungere som substitut for jer og de ...

---

---

... fleste børn begynder at bruge en putteklud/puttebamse bevidst, når de er mellem 12-18 måneder, så det vil være oplagt at introducere dette nu :)

Derudover vil det være rigtig godt, hvis I om aftenen kan begynde at læse lidt historie. Du kan putte ham i seng og sidde ved siden af sengen og læse højt. Selvom han er aktiv og har svært ved at ligge stille, så kan det netop være en måde at hjælpe ham til ro - når han ligger stille, så læser du, viser ham billeder, bladrer og læser lidt videre, så han hele tiden er med i det du læser. I forhold til hans alder, så skal det være meget simpel læsning f.eks. blot en tegning med en lille tekst "her er en bamse" og så viser du ham billedet af bamsen, "bamsen spiser mad" og viser ham billedet af bamsen, som spiser sin mad"...

Det kan også være en god idé at tale om dagen og fortælle ham en historie om ham selv, og hvad der er sket. Det kan være en måde at få bearbejdet nogle af alle dagens oplevelser, så hans tankemylder bliver mindre, og han derved lettere kan finde ro. Det kan være f.eks. at sige "I morges da du stod op, så fik du havregrød.. mmm det smager godt", og "så kørte vi i vuggestue, hvor du legede med... det var sjovt" eller "så faldt du og slog dig, av, det gjorde ondt" osv. Så I mindes noget af det sjove og noget af det mindre sjove.

Det skal være trygt og dejligt at skulle sove, og det skal forbundet med noget rart. I må dog gerne holde fast i, at jeres dreng skal sove i sin egen seng, da han altid har gjort det og generelt har været glad for dette - så det kan han stadig. Men måske har han brug for at I er i nærheden, når han skal sove. Her kan et nogle gange være en idé at bruge det, som jeg kalder for stryge-tøj-metoden.

---

---

Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så går I ikke fra ham, men stiller jer i stedet i nærheden og laver noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Han skal kunne se jer fra sin seng, så I skal stå på værelset eller være lige uden for døren. Det er vigtigt, at han ikke behøver rejse sig for at sikre sig, at I er der.

I må meget gerne kommunikere sammen, det er vigtigt, at i har kontakt og han må ikke føle, at I ignorerer ham. Så I må meget gerne berolige ham med ord, men uden at I sidder direkte hos ham - I er der, men på afstand. Hvis han kalder på dig "moar?!" så kan du svare feks. "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller lignende. Det at du beder ham selv om at lægge sig er godt, fordi det gør, at han ofte vil blive liggende, hvorimod, hvis du går hen til ham og lægger ham ned igen og igen, så vil han blive ved med at rejse sig. Hvis han smider sin bamse ud af sengen eller lignende, så lader du den ligge og stryger færdig eller lægger en bluse sammen, og når du så har gjort det, så går du hen til ham, tager bamsen med på vejen, putter ham med den, kærtegner ham osv igen og går tilbage til dit stryge-eller vasketøj :)

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, og der er ikke noget han går glip af eller ikke er en del af. Han får på den måde en fornemmelse for, at I ikke bare sidder og venter på, at han skal sove, ligesom I holder fast i, at han skal være i sin seng og på sit værelse, det er sovetid nu - og det er trygt og helt okay at være der, I er der stadig og passer på ham :)

Hvis han bliver dybt ulykkelig på sit værelse eller i sin seng, så kan det være en god idé at tage ham væk derfra, hjælpe ham med at finde roen og så forsøge at putte ham igen lidt senere, når der atter er ro på. Netop fordi søvn skal forbindes med noget trygt og rart.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---