Svar: Putning er en dræber

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Jeg har forsøgt også at læse lidt mellem linjerne for at finde ud af, hvad der sker hos jer, og du må forsøge at vælge til og fra, hvad du tænker kan være forklaringen hos jer... Jeg er jo ikke hjemme hos jer og kan kun gå ud fra dine breve :)

For det første er det vigtigt at sikre sig, at puttetidspunktet er rigtigt. Det er vigtigt, at jeres børn føler sig trætte og parate til at sove, når de puttes, for at det kan lykkes. Derfor er det vigtigt at se lidt på hele dagens rytme - det vil sige, hvornår I står op, hvornår de spiser, leger og er aktive, og for den yngste - hvornår der soves middagslur.

Jeres datter på 2.5 har brug for ca. 12.5 times søvn i døgnet, fordelt sådan, at hun sover f.eks. 1 1/2 time til middag og 11 timers nattesøvn. Det betyder, at hvis hun står op kl 7 og sover til middag mellem 12.30-14, så vil hun skulle sove omkring kl 20. Sover hun længere middagslur, så vil hendes nattesøvn naturligt være kortere - og hun skal så evt senere i seng, afhængig af jeres stå op tidspunkt.

For jeres dreng på 4.5 vil søvnbehovet være ca 11-11.5 time i døgnet. Det passer faktisk rigtig fint med lillesøster, fordi han så også kan stå op kl 07 og sove kl 20 og på den måde få sit søvnbehov dækket, men uden at skulle sove til middag.

Det vil være en rigtig god idé, hvis I kan arbejde på et fast stå op tidspunkt for begge børn og ikke lade dem sove længere i weekenden osv. selvom det kan være hyggeligt og dejligt, hvis de er gået sent i seng. Det er vigtigt for dem begge og for deres rytme og fornemmelse for at skulle i seng om aftenen, at dagen starter til samme tid hver dag uanset dagen i ugen og uanset om det er hverdag, weekend eller ferie. Det er stå op tidspunktet som sætter rytmen for resten af dagen.

Derudover så lyder det lidt som om, at der er rigtig mange overspringshandlinger - de bliver ved med at finde på ting, som I skal lege eller lave - i håbet om at de så kan undgå at lægge sig til at sove. Og overspringshandlinger kan både opstå fordi de ikke er trætte nok, eller måske er overtrætte, eller fordi de f.eks. har brug for opmærksomheden, når de skal sove. Det er rigtig dejligt, at I prioriterer at læse for dem og gerne vil være hos dem, når de skal slippe dagen, men det er vigtigt at være opmærksomme på, hvorfor de særligt kræver opmærksomheden her. Det kan måske være et udtryk for, at I har meget travlt i hverdagen, at der måske skal skabes nogle stille stunder om eftermiddagen og i løbet af aftenen, hvor I er nærværende sammen, så de har fået lidt af dette behov dækket, før de kommer i seng..:)

Du nævner, at far ofte kan få dem til at sove inden for 20-30 minutter, men at det godt kan tage flere timer, når det er dig. Du skriver også, at du tænker, om du mon er "for vag".. Jeg tror ikke, at du er en vag mor, du lyder til at være meget empatisk, og du lytter til dine børn og har naturligt svært ved at gå fra dem, når de græder, løber efter dig osv. Det forstår jeg godt. Men du kan måske overveje, hvordan du generelt er omkring dem i hverdagen.

Man kan opdrage på forskellig vis og have lidt forskellige roller som forældre, og det kunne godt lyde som om, at du måske er det, man kalder en "eftergivende forælder". Hvis man er eftergivende i sin opdragelsesform, så er man ofte meget lyttende i forhold til børnenes ønsker, man har ikke ret mange regler og grænser, og hvis børnene bryder nogle af de få regler man har, så har det ofte ikke den store konsekvens. Måske har du tendens til at sige "nej, nej, nej.. jamen så gør det", fordi det vigtigste for dig er, at I er gode venner og nogle gange går det bare lettere, hvis børnene får lov til det de vil. Du kan ikke lide, at de bliver kede af det og vil derfor helst ikke gøre noget, som gør dem kede af det...

Problemet med denne opdragelsesform er, at børn af eftergivende forældre ofte bliver mindre ...

---

---

... selvstændige, og de vil ofte være udforskende og vil ofte mangle selvbeherskelse. De kan blive i tvivl om, hvem der egentlig bestemmer og sætter rammerne - og for at finde ud af dette, afprøver de igen og igen... Og det kan måske være en del af forklaringen på, hvorfor det er så svært for dig at få jeres børn til at falde til ro, og hvorfor de ikke lytter til dig, når du beder dem lægge sig ned :(

Du skriver, at du om aftenen oplever at din tålmodighed er vældig tyndslidt, og du ender med at hæve stemmen, og nogle gange går du uden for døren, simpelthen for at trække vejret. Det lyder rigtig hårdt, og det lyder som om, at dine personlige grænser bliver overtrådt - og det er rigtig vigtigt, at du begynder at mærke efter, hvad du vil være med til, og hvad du ikke vil. Det er vigtigt, at du har en indre fornemmelse af, hvad du vil acceptere - og at du så melder dette klart ud til dine børn. De må ikke blive i tvivl om, hvor de har dig og der skal være en sammenhæng mellem det du siger, og det du med dit kropsprog signalerer. Det er helt okay, at I har visse regler, og du må gerne stille krav til dem, men det skal naturligvis være krav, som passer til deres alder og udviklingstrin. Det kan f.eks. være regler om, at I læser to historier, de kan vælge en hver - og derefter så er der ikke flere historier. Det kan være regler om, at de skal ligge i sengen, imens du sidder ved siden af og læser. At de skal være stille og ligge stille ned, imens du læser - for ellers læser du ikke. Det kan være regler om, at når du har læst, så går du - men at du naturligt kommer tilbage efter kort tid, eller regler om at du og far skiftes til at gå frem og tilbage...

Det skal naturligvis være med anderkendelse af deres behov, så måske har de brug for at døren står åben, så de kan høre jer, eller måske behov for en lille natlampe eller lys i gangen osv. Det kan også være, at de vil have glæde af, at du eller far sætter jer i døråbningen og arbejder lidt på computer, eller at I stiller jer og ordner vasketøj eller stryger tøj. At lave noget praktisk signalerer, at når de skal sove, så har I noget kedeligt at lave. Der er ikke noget de går glip af, og det er ikke tid til leg nu... Det er vigtigt, at I er så tæt på dem, at de ikke behøver stige ud af deres seng, for at se om I er der, men netop kan blive liggende. I må gerne tale sammen med dem imens "jeg er lige her, læg dig ned" eller lignende. Det er vigtigt, at I ikke ignorerer dem, men er tilgængelige, dog på afstand.

---

---

Stille og roligt kan I begynde at gå til og fra med et formål "jeg henter lige en skjorte, så kommer jeg igen". Det signalerer noget andet end "nu går jeg og I skal sove". Og I kommer tilbage med en ny skjorte i favnen og går igang med at stryge den. Så I er kortvarigt væk og kommer tilbage som lovet og på den måde vænnes børnene til, at de trygt kan blive liggende i deres seng... Hvor lige nu, så lyder det som om, at når du går, så er det fordi du har fået nok og er nødt til at gå, for ikke at "bryde sammen" eller "blive unødigt vred" - og det er naturligt ikke trygt for dem, når du ender med at måtte gå på denne måde.

Jeres dreng kan i en alder af 4.5 år godt blive informeret om, at der nu vil ske nogle ændringer om aftenen, og I kan godt tale med ham om, hvordan han gerne vil falde i søvn. Hvad han synes er hyggeligt og dejligt - og ud fra dette lave nogle regler og aftaler, som alle er okay med. Og så naturligt holde fast i disse. I kan også tale med ham om, hvad der skal ske, hvordan I skal løse det, hvis det så alligevel går galt om aftenen, måske har han selv lidt idéer...

Det kan være en god idé at lave lidt hyggelige putterutiner om aftenen, de må f.eks. begge gerne få et bad, få et godnatmåltid ved middagsbordet, få børstet tænder, komme i seng med godnathistorie, puttebamse osv. Så der stadig er en hyggelig og dejlig afslutning på dagen, men så dagen netop også afsluttes og ikke trækkes ud i timer.

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke - og knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---