Annonce

Annonce

Svar: Bløde negle der buer opad


20. maj 2019

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære M

Tak for dit brev :)

Min umiddelbare tanke er, som du selv er inde på, at det naturligvis ikke kan udelukkes, at der er en sammenhæng mellem din datters hydronefrose og hendes negle. Forskellige sygdomme, herunder også nyresygdomme, kan godt give negleforandringer. Og jeg tænker ikke, at det hænger sammen med buttede fingre, eller at I klipper hendes negle lige - det anbefales netop at man klipper neglene lige over, som du gør..:)

Mit umiddelbare råd vil være, at I er opmærksomme på at tilbyde hende en sund og varieret kost, så hun via sin mad får forskellige næringstoffer, der kan styrke hendes negle. Næringsstoffer der især styrker neglene er D-vitamin, som hun jo sandsynligvis allerede får dagligt. Derudover findes dette også i f.eks. fisk, og hun må meget gerne spise fisk til frokost, ligesom I kan spise fisk om aftenen et par gange om ugen :)

B vitamin, især B2 vitamin, styrker også neglene. Dette vitamin får vi især fra dyreriget - det vil sige via æg, fisk, fjerkræ, kød, indmad.. og også fra ost og via mælkeprodukter som f.eks. yoghurt.

Kalk, magnesium, zink er nogle af de mineraler, som styrker ...


Annonce

... neglene. Kalk får hun via mælk og mælkeprodukter, magnesium via fuldkorn, bælgfrugter, grønne grøntsager, frø og kerner. Zink får hun via fisk og skaldyr - og også via indmad og mælkeprodukter.

Jeg ved ikke, om du på grund af hendes hydronefrose har fået nogle særlige retningslinjer omkring hendes kost, måske skal disse revurderes og måske vil det være rart for jer at tale med en diætist...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

I kan naturligvis også overveje eller tale med læge om, hvorvidt det vil være relevant at tilbyde jeres datter en daglig multivitamintablet, som kan give hende lidt ekstra vitaminer og mineraler. Det bør i givet fald være en tyggetablet til børn i alderen 1-10 år, og du bør knække den i kvarte eller knuse den, så hun ikke får den galt i halsen. Indeholder vitaminpillen d-vitamin (10 mikrogram) skal hun ikke tilbydes d-dråber ved siden af.

Normalt skal børn ikke tilbydes multivitaminpiller, fordi deres behov generelt vil blive dækket af en almindelig varieret kost, men det kunne godt være, at jeres datter kunne have glæde af det.. det synes jeg, at du skal tale med jer læge om :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce