Annonce

Annonce

Svar: Pasning - hvor meget?


13. maj 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære L

Tak for dit brev :)

Jeg synes på ingen måde, at du lyder til at være for meget en hønemor. Jeg synes det lyder som om, at du/I har gjort nogle rigtig fine og gode overvejelser i forhold til jeres børn, og jeg er helt enig med både jer og Lola - små børn har som udgangspunkt ikke brug for at blive passet, det er de voksnes behov, og det er vigtigt, at barnet ikke har alt for mange omsorgspersoner at skulle forholde sig til :)

Jeg synes det lyder rigtig dejligt, at du og din mand skal have en kærestetur, hvor I er væk i nogle dage og hvor storesøster og lillebror passes af mormor og morfar. De kender hinanden rigtig godt og er fuldstændig trygge ved situationen - og med den alder jeres børn har nu, så er der ingen problemer i at lade dem passe. Samtidig har de to børn jo hinanden, hvilket vil gøre det lettere for dem begge - de er i samme båd og kan støtte sig til hinanden. De hygger med mormor og morfar, imens mor og far hygger et andet sted - der er i forhold til en knap 6 årig også noget retfærdighed her.

Familier er forskellige, forældre er forskellige, børn er forskellige - og det der fungerer i én familie fungerer ikke nødvendigvis i en anden. Og gudskelov for det. Der skal være plads til forskellighed, og heldigvis er der ikke kun en måde at gøre tingene på, men mange måder. Jeg synes faktisk, at det lyder rigtig godt, at jeres børn er hos mormor og morfar en gang om måneden - og sover der, trods de udfordringer, I har haft? Godt gået! Det lyder også super dejligt, at farmor henter dem begge en gang om ugen, og at de tre bruger tid sammen om eftermiddagen. Jeg synes, det lyder super dejligt og som om, at jeres børn har et godt forhold til bedsteforældrene - det er guld værd. Det kan godt være, at der i jeres vennekreds er andre måder at gøre det på, men for mig at se, så ser jeres børn deres bedsteforældre mere end mange andre børn gør - og det lyder så fint :)

I har fået børn for at være sammen med dem, og da I begge arbejder, så er det jo om aftenen og i weekenden, at man har mulighed for at være sammen. Og selvom vi voksne også skal prioritere os selv og hinanden, så er det naturligt også vigtigt at prioritere børnene. Hvis I derfor ikke er hjemme en weekend og ved at ugen vil være lidt stressende for jeres børn, så synes jeg, at det er rigtig godt, at I prioriterer tid derhjemme. Om du lige frem behøver blive hjemme en hverdagsaften, hvis far er hjemme, kan naturligt diskuteres :)

At storesøster efterspørger kram og kildeture, og at I generelt prioriterer fysisk kontakt er super godt. Kys og kram eller en kildetur er uroligt vigtigt - det skaber kærlighed, tillid, varme og nærhed mellem børn og forældre - fysisk kontakt giver udskillelse af oxytocin, som er vores kærligheds og lykkehormon, og det er rigtig vigtigt. Både fordi det er med ...


Annonce

... til at give overskud og glæde i hverdagen, men også fordi det er med til at gøre, at jeres datter f.eks. vil komme til jer, når og hvis hun en dag har det svært. Hun har oplevet, at I er der for hende, og altid vil være der - og det er bestemt ikke at gøre hende en bjørnetjeneste, tværtimod.

Med den alder jeres børn har nu, så kan I naturligt godt begynde at prioritere jer selv og hinanden lidt mere i hverdagen - det lyder som om, at I begge har lyst til dette. Måske kan I finde en fritidsaktivitet, som I kan gå til hver for sig - og hvor den anden forældre så naturligt er hjemme hos børnene imens. Det kan også være deljgt for jeres børn at mærke og gøre klar til, at du eller far kommer hjem igen - f.eks. lave maden klar eller lignende. Og I må naturligvis også gerne tage ud at spise eller tage en tur i biografen eller hvad I nu har lyst til - og lade bedsteforældre eller jeres barnepige passe.

I takt med at jeres datter begynder i skole, så vil der naturligt ske nogle ændringer. Der vil måske blive arrangeret spise- og legegrupper for børnene, hvor de skiftes til at være hos hinanden, så jeres datter måske pludselig ikke er hjemme til spisning en aften. Det kan også være, at hun vil tage med en ven hjem fra skole og lege og spise der - eller omvendt, at vennerne kommer med hjem til jer. Der kan være skolebio og andre arrangementer, måske vil hun begynde at gå til en fritidsaktivitet sammen med nogle af de andre fra klassen - og hvor I forældre måske skiftes til at køre børnene - og igen på den måde pludselig har tid, hvor hun ikke er der. Måske vil børnene også gerne overnatte hos hinanden...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hele rytmikken i jeres familie vil på den måde naturligt ændre sig, og det vil være naturligt, at hun nogle dage måske slet ikke er hjemme og andre dage er der pludselig flere børn hos jer. Det sker naturligt ikke fra den ene dag til den anden, og det afhænger også af, hvor meget I selv ønsker dette og engagerer jer i, men det er blot for at sige, at tingene jo ændrer sig hele tiden, og det er naturligt og helt okay, hvis I forældre også begynder at få behov for lidt alenetid en gang imellem (sammen eller hver for sig).

Selve skolestarten kan godt være hård - der sker rigtig meget nyt, og der vil være meget at forholde sig til, så af den grund kan det være en god idé ikke at planlægge en masse unødige aktiviteter i den periode. MEN, når det er sagt, så kan man jo altid trække sig tilbage, hvis man mærker, at det er nødvendigt. SÅ hvis I kan mærke på jeres børn og hinanden, at der sker for meget i en periode, så er det naturligt, at holde sig mere hjemme. I andre perioder kan det dog være fint, at I tager mere ud, har flere gæster, at der sker flere ting...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - I gør det rigtig godt og er nogle super søde og gode forældre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce