Brev:
Pasning - hvor meget?
Kære Helen
Mange tak for gode råd og altid kyndig vejledning – især ifm. putterutiner og søvnmønster. Heldigvis sover begge børn nu godt de fleste næstter :-)
Denne gang har jeg et mere generelt spørgsmål vedrørende pasning. Og jeg håber, at du kan nuancere mine og min mands synspunkter lidt, når det gælder, hvad der er godt / ikke godt i forhold til hvor meget, vores børn bliver passet.
Da vi fik vores første barn, læste vi Lola Jensens bog om Far, Mor & Børn, hvori Lola beskriver, at børn det første lange stykke tid ikke har brug for at blive passet ude. Det er alene forældrenes behov at være uden barn/børn. Hun skriver også, at det er vigtigt ikke at lade børnene passe af mange forskellige ”barnepiger”, men at man bør vælge 2-3 faste omsorgspersoner (udover forældrene) for at sikre stabilitet og tryghed.
Vi kørte derfor helt bevidst mormor og morfar i stilling i forhold til pasning, fordi de boede meget tæt på os og altid havde mulighed for at træde til (især ifm. sygdom), men også fordi de var to og dermed kunne supplere hinanden. Farmor kom til lidt senere, men har ikke haft storesøster på overnatning mere end et par gange, og farmor har (desværre) ikke været lige så højt prioriteret fra vores side, fordi hun ikke er frisk nok til også at have lillebror.
Nu da storesøster snart fylder seks år og lillebror snart fylder tre år, er de så store, at vi eksempelvis har booket en kærestetur med tre overnatninger til efteråret. Her skal børnene passes hjemme men med mormor og morfar ved roret. Og det er vi begge to helt trygge ved. Derudover passer mormor og morfar eller vores faste barnepige nok en gang om måneden, og farmor henter begge børn i institution en gang om ugen og passer, indtil vi kommer hjem fra arbejde. Dvs. børnene bliver kun puttet af andre / overnatter hos mormor og morfar en gang om måneden.
Men, når vi sammenligner os med mange af vores venner, er vi nok præget af vores historik med dårlig søvn. Vi får i ...
... hvert fald ikke passet nær så meget som flere af vores venner med (mindre) børn. Mange får passet minimum en gang om ugen af bedsteforældre, mostre, fastre, onkler og venner, så de kan gå ud. Og det får os selvfølgelig til at tænke på, om vi er for forsigtige og sarte på vores børns vegne?
Jeg tænker meget over ikke at lave nogle planer, hvis vi i forvejen får vores børn passet i weekenden. Jeg ikke planer, hvor jeg skal være væk om aftenen i løbet af ugen, hvis jeg ved, børnene skal passes fra lørdag til søndag (selvom min mand er hjemme med børnene). Jeg vil også gøre meget for at undgå pasning to dage i træk.
Generelt oplever vi, at vores børn søger os meget – storesøster spørger tit efter kram og kildeture. De søger os aktivt både i leg og nærhed. Og det tager vi meget stort hensyn til. Men kan det blive for meget? Gør vi dem en bjørnetjeneste, fordi de nærmest bliver FOR ”afhængige” af os? Vi er helt sikkert heller ikke så gode som mange andre til eksempelvis at insistere på, at børnene skal lege selv – selvom de sagtens kan.
Både min mand og jeg vil da super gerne mere ud, både sammen og hver for sig. Er det misforstået hensyn at prioritere at være hjemme så meget som muligt, og er vores børn så store nu, at de skal lære, at mor eller far og nogen gange begge er ude en aften om ugen?
Jeg tager meget gerne hensyn på forhånd og tænker over, at vores datter kan have haft nogle svære dage i børnehaven, og så sørger jeg for at have weekenden fri for arrangementer.
Det samme gælder nu hvor, storesøster skal begynde i skole (både SFO og skole begynder i august) og lillebror i børnehave (til september) – i både august og september planlægger jeg derfor at skulle så lidt som muligt (socialt) for at være sikker på at have tid sammen med dem og ikke ”stresse” med pasning. Hvordan lyder det for dig? Er jeg bare en værre hønemor? :-)
Alle betragtninger modtages med kyshånd.
På forhånd stort tak for dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Produktnyheder
Allomin 2 er på dit hold i madkampen!
Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juli 2019 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Danske eller kinesiske sove/arbejdstider?
Kaere Helen. Jeg har ind til nu forsoegt at bibeholde mange danske vaner og...
17. juni 2019 | Renlighed | 2 år, 10 mdr.
Kære Helen, Endnu engang tak for dine råd og vejledning. Det hjælper os...
17. juni 2019 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Kære Helen, Tak for dine altid konstruktive og beroligende svar. Det...
13. juni 2019 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Stadig bøvl med den juniorseng.
Kære Helen Vi har brug for din hjælp til putning endnu en gang. Det gik jo...
12. juni 2019 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen, Jeg skriver til dig, fordi jeg vil omlægge vores rutiner hvad...
Viden om børn:
Passiv rygning
Børn som udsættes for passiv rygning har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis og astma.
Børn som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen vil få dårligere lungefunktion.
Risikoen er større jo mere røg barnet udsættes for. Undgå derfor altid rygning i nærheden af børn.
Vær opmærksom på at rygning har betydning, når man taler om vuggedød.
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine