Brev:
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen
Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til brevkassen for at få endnu nogle gode tanker fra dig om udvikling og opdragelse.
H er lige blevet 3 og er startet i børnehave for et par måneder siden. Det er gået rigtig godt. Det er integereret institution og derfor velkendt.
H er en rigtig sød og kvik dreng. Pædagogerne kalder ham klog og udadvent og god til at finde på, og ret viljestærk og bestemt. Han er begyndt at elske fantasilege og er virkelig dygtig til mange ting - han har f.eks. på ingen tid efter opstart i børnehaven pludselig lært alle tal og bogstaver og kan også genkende/'læse' nogle ord, og det egentlig uden at vi har øvet ham i det. Det er jeg virkelig blevet imponeret over.
Efter nogle uger er han begyndt at reagere lidt på skiftet til børnehave, og vi kan se, han prøver flere grænser derhjemme og oftere bliver frustreret, vred og ked af det. Umiddelbart er han faktisk glad hele dagen i børnehaven, og der er sjældent noget særligt at rapportere. Han er også i godt nok humør hjemme, og han sover og spiser fint mv, men vi kan mærke han hører mindre efter og har kortere lunte og mange udbrud ala "Du bestemmer ikke over mig!!"
Jeg tænker egentlig, det er naturligt at reagere fra skiftet til børnehave.
Dog har jeg selv nogle tanker omkring opdragelse og hans udvikling, som jeg er i tvivl om.
H er enebarn og bliver nok/måske ved med at være det. Jeg tænker nogengange på, at jeg ikke vil have han skal lide for meget under det, i forhold til at blive alt for forkælet og vant til at få sin vilje - men han vil jo naturligt være vant til at få opmærksomhed og aldrig dele sine ting med andre børn hjemme.
Han oplever sjældent konkurrence fra andre børn andre steder end i institutionen. Og han har meget svært ved at dele sine ting, hvis vi har gæster. Hvis vi fx taler om, at et andet barn (en fætter, en ven eller lignende) kommer på besøg, siger han med det samme ting som: "Han må IKKE låne min gravko!" Og han kan blive tydeligt frustreret og have meget svært ved, at nogen leger med hans egne ting. ...
...
Jeg er egentlig mest i tvivl om, om man overhovedet kan forvente af en treårig, at de kan lære at dele, eller om det er bedre helt at undgå konfrontationerne herhjemme og fx. Flytte legeaftaler til andre steder, hvor der er færre ejendele at slås om?
Dertil, hvis vi skal have legeaftaler hjemme, hvordan man bedst og på en anerkendende måde kan hjælpe H til at kunne acceptere at dele sine ting?
Han kan også være meget bestemt overfor andre børn i børnehaven, og han kan blive meget vred i legene, når han ikke får lov til at bestemme eller nogen "gør det forkert", i forhold til hvad han synes. Han bliver aldrig fysisk overfor andre børn, men kan råbe højt.
De voksne i institutionen siger, at han i de tilfælde går fra legen og siger, at ikke gider at lege med nogen, og at han er sur - på en måde trækker han sig for at "dampe af" eller rase ud, før han kommer tilbage til legen. Og ofte lader de andre børn ham så være med.
Jeg tænker egentlig det er en fin måde han håndterer det på - men jeg bekymrer mig om, om det kan få konsekvenser for ham at være så bestemt, i forhold til det sociale- hvis nu de andre børn ikke længere vil lege med ham.
Jeg er klar over, at alle børn kan opleve, det er svært at dele, tage tur og lære at lege sammen. Men jeg har sådan en frygt for at han skal blive afvist af andre, hvis han altid skal prøve at bestemme så meget og blive sur.
Jeg vil så gerne have, at han skal være en god ven og lege godt - det tænker jeg, at alle forældre ønsker om deres børn.
På den anden side, så har jeg en bevidsthed om, at han er sådan en man nok nemt kan komme til at stille 'for store krav' til, fordi han er kvik sprogligt og kan sætte ord på mange ting, derfor kommer han til at virke mere moden, end han nok egentlig er. Og det er da også tit børnene på 3.5-4 år, han gerne vil lege med, da de har sprog der matcher hans og selvfølgelig virker seje og spændende. Så måske kan jeg slet ikke forvente af ham, at han skal kunne så meget i samspil med andre børn endnu - eller hvad tænker du om det hele?
De bedste hilsner
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig