Svar: Opdragelse - Høre efter

---

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

At få vores børn til at høre efter, er noget af det, som fylder rigtig meget hos forældre. Det er meget vigtigt for de fleste forældre, at vores børn gør, som vi siger og hvis børnene ikke gør det, så opfatter vi dem ulydige, uopdragne, mærkelige, som du selv skriver, ligesom det gør ondt at mærke, når andre "ikke gider ham"...

Det er dog rigtig vigtigt at være opmærksom på, at børn ikke gør noget for at være imod os. De har ikke en skjult dagsorden, om ikke at ville høre efter eller ville modarbejde os. De gør ofte som det gør, fordi de ikke kan andet, eller ikke har lært andet, ikke ved, hvad de ellers skal gøre...

Og ofte er vi nødt til at se på os selv. I stedet for at udgangspunktet er "mit barn vil ikke høre efter", så skal udgangspunktet være "hvad kan jeg gøre som forældre, der gør det lettere for mit barn at høre og forstå hvad jeg siger" - og her spiller rigtig mange ting ind.

Du nævner blandt andet, at I på grund af jeres drengs sensitivitet ofte har holdt ham hjemme fra fødselsdage og større fester, eller kun har ladet ham deltage et par timer, og så er han taget hjem med mor eller far. Jeg forstår godt bevæggrundende for dette, men I skal være opmærksomme på, at børn jo lærer at begå sig i forskellige sociale sammenhænge, ved at være der, og ved at vi guider dem og forklarer hvordan. Jeg kan derfor ikke lade være med at tænke på, om jeres dreng måske ikke helt har lært, hvad der egentligt forventes af ham - det lyder lidt som om, at han først skal til at lære dette nu. Det er naturligvis helt okay, det kan han sagtens lære, men det betyder, at I skal guide ham, forklare osv. meget mere end I måske ellers skulle gøre - og derfor have tålmodighed, ro og vise ham den omsorg, som er nødvendig. I kan altså ikke nødvendigvis forvente helt det samme, som I ser hos andre 5 årige...

Da det er første gang du skriver til mig, så kender jeg jo ikke jeres familie og ved ikke, hvordan I generelt møder jeres dreng i hverdagen. Det lyder umiddelbart som om, at I er rigtig gode til at se ham, lytte til ham, være der for ham, anerkende ham osv. Og der er ingen tvivl om, at I elsker ham højt. Det lyder også som om, at I er meget opmærksomme på, hvordan I kommunikerer med ham - og netop kommunikationen er vigtig for, at han rent faktisk ved, hvad der forventes af ham.

Her kommer lidt forslag til nogle overvejelser, og så kan du selv vælge til og fra, hvad du tænker, du kan bruge :)

Har I haft tendens til at bruge trusler - det kan f.eks. være hvis I siger "Hvis ikke du holder op med at skabe dig, så kører vi hjem?" eller "hvis ikke du tager jakke på nu, så kommer du ikke med over til mormor" eller "hvis ikke du spiser din mad, får du ikke fredagsslik". Vi kan let komme til at bruge trusler i hverdagen, uden at vi tænker over, at der faktisk er tale om en trussel - og hvis du vil have ham til at lytte til dig, så er det vigtigt, at du ikke bruger trusler i din kommunikation.

Har du tendens til at tale meget, forklare meget? Nogle gange kommer vi med så mange og så lange forklaringer, at barnet ender med ikke at kunne høre efter... det kan være forklaringer som "når vi nu skal til fødselsdag så... mormor kan ikke lide når... du kan godt forstå at.. derfor er vi nødt til at lave en aftale om at.. og hvis ikke så...". En masse forklaringer og snak, men hvor du risikerer, at han ikke hører, hvad du egentlig siger. I stedet kan det være bedre nogle gange kort at sige "jeg forventer at du..." - helt kort og præcist.

Nogle gange kan det faktisk være en god idé netop at formulere sig med et "jeg". Det kan være "jeg forventer at du..." eller "jeg vil gerne have at..." eller "jeg vil ikke have...". Når du formulerer dig med et jeg, så bliver det langt mere tydeligt, hvad du mener og dermed lettere for ...

---

---

... jeres dreng at følge. Har du derimod tendens til at sige sætninger med du - feks. "du skal ikke spille bold nu", "du må ikke løbe rundt", "du skal ikke larme nu" - så får det jeres dreng til at føle sig forkert og det er ikke befordrende for hans selvværd, og det får ham ikke til at høre mere efter.

Nogle gange kan det også være en idé at sætte ord på det, som du gerne vil have, fremfor det som han gør forkert. Så i stedet for at sige "jeg vil ikke have, at du går ud på vejen", så kan du sige "jeg vil gerne have, at du går på fortovet". Det gør det betydeligt lettere for ham at høre dig og følge det du ønsker, hvis du siger, hvad det er du gerne vil have...

Det er meget fint, at du en gang imellem tager ham væk fra situationen og sætter dig med ham og taler med ham om, hvad der forventes nu - og når I går tilbage til festen igen. Og nogle gange er I netop nødt til at tage denne snak i situationen - men uden at han bliver udstillet foran de andre. Det skal være på en måde, hvor han hjælpes til at håndtere en given situation bedre. Du må også gerne inden tale med ham om, hvad der skal ske og hvad du forventer af ham - ligesom I måske skal overveje, hvordan I kan gøre visse situationer lettere for ham at være en del af.

Du nævner, at han er meget opmærksomhedssøgende - og her er det naturligvis vigtigt, at I giver ham masser af positiv opmærksomhed i hverdagen, ser ham, lytter til ham, anerkender ham osv. så han ikke føler, at han behøver søge det ekstra, når I er til fødselsdag osv. Men det er samtidig også vigtigt at anerkende, at det er dræbende hårdt at sidde til fødselsdag flere timer i træk og høre på de voksnes snak. Og alle børn vil naturligt have behov for opmærksomhed i en sådan situation - og derfor skal han også inddrages, føle sig set og mødt. MEN han skal måske også have noget legetøj med, noget som han kan sidde med, underholde sig med, når I voksne snakker, så han ikke hele tiden afbryder jer, fordi han naturligt keder sig.

Du nævner, at du ofte skal kalde mange gange eller gentage dig selv - og nogle gange kan det her være en god idé med piktogrammer. Det kan være jeres morgen eller aftenrutine, som hjælpes på vej af forskellige billeder. Med den alder han har, så må du gerne begynde at styrke hans selvhjulpenhed og give ham en følelse af, at han kan mange ting selv. Og her kan billeder/piktogrammer hjælpe på vej. Det kan være billede af vaskeklud, tandbørstning, morgenmad, påklædning osv. som han kan kikke på og følge i stedet for at du hele tiden jager med ham.

---

---

Det kan også være klokken og tal, måske vil det interessere ham at lære et ur og tal at kende nu. Det ka være små aftaler om, at når klokken står på 15 (kvart over) så skal han være i køkkenet parat til morgenmad eller lignende. På den måde kan du vise ham, at du har tillid til, at det kan han klare og har styr på nu - og det vil han vokse af - og netop når han får selvtillid og følelsen af at kunne klare flere ting selv, så vil han naturligt også ofte have mere overskud til at høre, hvad du i øvrigt siger...

Af andre overvejelser kan f.eks. være, hvordan I roser ham, om der f.eks. nogle gange er kritik forklædt som ros. Det kan være overvejelser omkring respekt - at respekt er gensidigt, det går begge veje - I får respekt, hvis I viser respekt. Styrkelse af selvværd og selvtillid er vigtigt, fordi jo mere han hviler i sig selv og ved, at han er præcis som han skal være, jo mindre behøver han gøre opmærksom på sig selv, når I f.eks. er til fødselsdag...

I min bog om "børn og opdragelse" kan du læse mere om, hvordan vi kan møde vores børn, så de f.eks. hører, hvad vi siger. Bogen går fra ca 0-6 år, men da I også har en lillebror, så kunne du måske godt have glæde af den :)

Håber du kan bruge nogle af disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---