Brev:

Opdragelse - Høre efter

Kære Helen.

Vi har en dreng på 5 år som vi har lidt udfordringer med.

Han er selvfølgelig sød og kærlig og vi elsker ham højt. Han har altid - lige siden spæd - reageret meget på høje lyde, mange mennesker og blevet hurtigt påvirket af mange indtryk. Jeg tror han er det man kalder sensitiv, men i stedet for at trække sig ind i sig selv, reagerer han ved at blive meget hyper. Dette har betydet at vi har valgt at lade ham blive hjemme til større fødselsdage/fester eller kun ladet ham være med et par timer for så at tage med far eller mor hjem.

Han er nu fem år, og vi har været igennem nogle forskellige faser. Det jeg skriver til dig om nu handler om det med at høre efter og ikke stoppe hvis man beder ham om det.
Han er egentlig blevet god til det når vi henter fra børnehave, hvor vi før skulle bruge rigtig lang tid på at få ham med hjem. Når vi så fik ham med i garderoben kunne han finde på at lægge sig på gulvet og sige whaa, whaa, højt (ikke som en sød lille baby, men mere lidt skrålende) eller begynde at snakke vollapyk (lange historier der ikke hang sammen) med forældre, der var på vej ud af døren, uden at stoppe, når de lagde an til det eller når vi høfligt bad ham om det.

Det var en både frustrerende og trist på samme tid. Primært fordi jeg følte at det var synd for ham, at han ikke var klar over, at det fik den modsatte effekt end det han ønskede. Altså at de andre forældre blev irriterede og (følte jeg) syntes han var mærkelig/så ned på ham. Men selvfølgelig også fordi det var svært for os at han ikke stoppede eller i det hele taget gjorde hvad han fik besked på.

Vi har altid prøvet at tale roligt til ham og ikke hævet stemmerne i de situationer, men vi ser os selv i en situation hvor vi hele tiden siger "nej" "skaaat" og hele tiden gentager det samme og det samme igen. "Nu vil jeg gerne have at du tager dine sko på", "nu vil jeg gerne have at du kommer med mig".

Nu er det blevet meget bedre, men vi har stadig en udfordring når vi er sammen med familie eller venner. Det der sker er at han bliver larmende og nærmest hopper rundt i sofaen eller tænder for fjernsynet uden at spørge eller omvendt slukker hvis det er tændt på noget andet end det han vil se.

Især op til og under spisning har været en udfordring hvor vi ikke rigtig kunne føre en samtale uden at han skulle tale over os ...

... eller fx sætte sit ansigt helt op i min søsters kærestes ansigt. Igen ved jeg jo godt at det er for at få opmærksomhed, og at han bare virkelig har glædet sig til at se alle, men det har desværre bare stik modsatte effekt. Vi er sammen med hele familien hver weekend - og jeg er som regel mega presset hver gang vi mødes, fordi jeg ikke laver andet end at sige "nej" og "stop".

Jeg prøver at tage ham væk fra situationen ved at tage ham med til et andet rum. Her prøver jeg at tale med ham om det jeg ikke vil have at han gør og giver ham chancen for at få en lille pause, men lige så snart vi går ned igen, starter det forfra. - Og desuden lytter han heller ikke rigtig på mig, når jeg sidder med ham. Jeg er godt klar over at det handler om at tage den slags samtaler på et tidspunkt han er lydhør og åben over for dem, men hvad gør jeg så i situationen?

Vi forsøger også at forberede ham inden vi skal hen til mine forældre og tale om at det er vigtigt at give plads til alle og hvordan man kan gå hen og sige hej på en god måde osv. osv.

Min søsters kæreste er han meget glad for, men jeg kan også mærke på ham at han ikke gider vores ældste søn så meget som han vil vores yngste - fordi han har det med at blive kørt op. I starten når min søsters kæreste var der havde han (kæresten) meget tendens til at gejle ham helt op og tale meget højt (det gør han stadig), men når vores ældste søn så var kørt op, så stod min søsters kæreste af. Dette sker dog ikke så meget mere. Til gengæld vælger han nærmest min ældste søn fra fra start og jeg kan mærke på ham at han ikke orker/gider ham.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil det bedste for vores søn - og jeg vil så gerne have at folk omkring ham kan lide ham (eller ihvertfald at de ikke ikke kan lide ham).

Hvordan hjælper vi ham, og hvordan får vi ham til at stoppe/lystre/høre efter, når vi beder ham om det?

Jeg synes jeg er blevet en rigtig øv mor, der hele tiden siger nej og skal tale om forventninger og hvordan man skal opføre sig.

Vi bruger selvfølgelig også rigtig meget tid på at rose ham i hverdagen og fortælle ham hvor højt vi elsker ham, at han er helt unik og at han gør rigtig mange gode ting.

Vi mangler i den grad værktøjer til at få vendt situationen, så vi håber du kan hjælpe.

Med venlig hilsen
en fortvivlet mor, der vil sit barn det bedste.

Læs Helens svar »

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Udfordringer med opdragelse af 4 årig

Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...

Læs hele brevet og Helens svar

20. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Ikke så robust 4,5 årig

Kære Helen. Vi er forældre til en søn på 4,5 og en datter på 2 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar

11. september 2023 | Renlighed | 5 år, 3 mdr.

Toiletproblemer

Hej, Jeg har tidligere skrevet omkring vores datters "lave stort" problem på...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juli 2023 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.

SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor

Kære Helen Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle...

Læs hele brevet og Helens svar

9. maj 2023 | Opdragelse | 4 år, 9 mdr.

4 årig som ikke vil lege selv

Kære Helen Jeg skriver til dig, med en udfordring, som har stået på i flere...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: