Annonce

Annonce

Svar: Foretrækker amning fremfor mad


9. maj 2019

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen tilbage - dejligt at høre fra dig igen og hvor skønt, at I har fået en lillesøster, stort tillykke med det :)

Det er skal helt okay, at der også er spørgsmål med nummer 3 - faktisk siger nogen, at man altid bliver overrasket over netop nummer 3, fordi man har en naturlig forestilling om, at han eller hun må ligne enten nr. 1 eller nr. 2, men selvsfølgelig er nummer 3 også bare helt sin egen - og derfor er man nogle gange helt på bar bund :)

Der er ingen tvivl om, at jeres datters appetit mangler, fordi hun får alt for meget mælk hos dig. I 7 måneders alderen vil det være passende med 4 amninger i døgnet og i 8 måneders alderen trappes med til 3 amninger - og jeg anbefaler, at disse tre amninger ligger før middagslur, aften og sen aften.

Det betyder at din datter ikke længere skal ammes efter midnat - og når hun ikke længere får mælk om natten, så vil hendes lyst til morgengrød/morgenmad naturligt være større. Hun skal heller ikke længere ammes om formiddagen, men skal lære at sove uden mælk før sin lur - i stedet skal hun her tilbydes et mellemmåltid og vand af kop, og så vil det naturligt betyde, at hendes appetit til frokost vil være større, når hun så vågner, og det er spisetid igen.

Hun skal stadig ammes før sin middagslur, men det kan hun roligt blive, for her har hun jo så spist både morgengrød, mellemmåltid og frokost - amningen topper hende op og hjælper hende med at sove en god lang lur midt på dagen. Hun skal også ammes før hun puttes om aftenen og igen sen aften - men efter midnat, er der lukket for mælkebaren.

Det går naturligt altid lettest, hvis man kan fjerne en amning af gangen og gradvist erstatte med lidt mad på en ske og vand af kop. Af forskellige årsager, så lykkes dette ikke altid, og sådan er det hos jer. Det er dog vigtigt, at du holder igen med amningen nu og det er meget vigtigt, at du kommer væk fra tankegangen om, at "noget skal hun jo have". jeg kan fornemme på dit brev, at du ofte tænker "hun har jo ikke spist noget, så hun har brug for mælken" og det forstår jeg godt - men det er vigtigt, at du nu tænker "hun skal ikke have mælken, for der skal være plads til anden mad".. også selvom det vil være svært. Når hun søger brystet, tydeligt viser dig, at det er brystet hun vil have, så skal du altså tilbyde noget andet - skemad, mad i hånden, små hapsere, vand af kop.

En dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes kortvarigt - denne amning trappes ud i løbet af de næste uger, men lige nu er det helt okay, at hun tilbydes brystet kortvarigt her.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop. Tilbydes grød sammen med sine brødre og på samme tidspunkt, som de spiser. Hvis hun ikke vil have grød af ske, så kan du lave klatkager til hende, som hun kan spise i stykker.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og lidt frugtmos/ellas kitchen eller lignende. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med leverpostej, makrel eller lignende. Og suppleres med grøntsagsmos - det kan være fra glas eller tube (Ellas Kitchen eller lignende) og mosen må også gerne bruges som smørbar pålæg på brødhapserne. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Tvebak, frugtsmoothie (Ellas kitchen eller lignende) osv. Vand af kop. Og skal IKKE ammes om eftermiddagen.

Puttes evt. til en powernap her, hvis du oplever, at hun ikke har sovet ret lang middagslur, så er det helt okay...

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Udgangspunktet er den mad, som I andre spiser og hun må derudover gerne suppleres med mos fra glas eller tube (Ellas Kitchen eller lignende). Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet kan variere efter, hvorvidt hun har sovet 2 ...


Annonce

... eller 3 lure dagligt.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter videre resten af natten uden mælk...

Jeg er helt med på, at hun kan have brug for tryghed om natten og derfor har brug for at mærke dig - men det er vigtigt, at du ikke ammer hende og ikke lader hende selv finde brystet i søvne. Du er nødt til at skære mælken væk for at skabe lyst til mere rigtig mad i maven. Du må gerne være hos hende, lægge beroligende hænder på hende, så hun mærker, at du er der - men du bør tage en t-shirt eller lignende på, så hun ikke selv kan finde brystet i søvne. Det er dig som styrer, hvornår hun kan ammes.

Det kan også være nødvendigt, at du lader far tage over om natten, og at du sover et andet sted. Far dufter ikke af mælk, men kan give masser af nærhed og tæt kontakt, putte med lillesøster og lade hende mærke, at hun ikke er alene. Men han giver ingen mælkeduft, og hvis du sover et andet sted, så er amning udelukket. På den måde kan man nogle gange vælge at skabe nogle mælkefrie nætter, hvor hun stadig får trygheden, som naturligt er vigtig, men hvor I også holder fast i at mælken skal væk så der er plads til rigtig mad i maven...

Og så skal du huske på, at når du trapper ud af amning, så er det fordi, det er godt for hende at få anden mad, hun har brug for flere næringsstoffer og brug for rigtige fødevarer. Netop med den alder hun har nu, så er det vigtigt, at I får givet hende så mange forskellige fødevarer som muligt, og udnytter hendes naturlige lyst til at smage, bruge sine kæber, putte i munden. Jo ældre hun bliver, jo sværere bliver det at få hende til at spise og spise varieret, så for at forebygge kræsenhed og spiseproblemer senere hen, så er du nødt til at gøre noget aktivt nu og bevidst hjælpe hende. Samtidig har hun lige så meget brug for sammenhængende nattesøvn som du har - så der skal ændres vaner nu... og det lyder det heldigvis som om, at du er opmærksom på :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du spørger, hvilke amninger, der skal fjernes først - og du skal faktisk fjerne rigtig mange - du skal fjerne amningerne om natten, så hun ikke ammes efter kl 24. Du kan dog i nogle få dage bibeholde amningen tidlig morgen, så nætterne ikke bliver helt ulidelige for dig. Og så skal du stoppe med amningerne formiddag og skrue ned til kun en amning før middagsluren, og stoppe amningerne om eftermiddagen.

Når amningerne ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften, så bliver du tømt jævnligt over 24 timer og skulle gerne undgå en brystbetændelse, men du skal naturligvis være opmærksom på, om det kan være nødvendigt et par gange at malke ud eller lade din datter komme til 1-2 gange ekstra i et par dage, fordi dit bryst bliver for spændt og for ømt. Det vil dog være sådan, at jo længere tid der går mellem hver amning, jo mindre mælk vil du producere og din mælkeproduktion vil således naturligt indstille sig på hendes nuværende behov.

Din datter har en alder, hvor hun naturligt vil søge brystet og lukke munden for skeen. Du kan derfor ikke regne med, at hun selv vil vælge brystet fra og foretrække skemad og mad i mindre stykker... det er noget du skal beslutte og derfor aktivt hjælpe med at ændre - også selvom det er rigtig svært og saendsynilgvs ikke kan gøres uden gråd og protester. Heldigvis fortæller du, at hun om natten dier kortvarigt og det kan derfor gøre det lidt lettere helt at undvære mælken om natten, og de mange små tåre hun får om dagen, kan erstattes af mad og vand. Det er således ikke fordi hun nægtes trøst, nærhed, omsorg eller nægtes vand og mad - det skal nu tilbydes på en anden og bedre måde for hende - og når det er sagt, så ammes hun jo også stadig, blot 3-4 gange i døgnet :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og tager imod det kærlige skub til at få trappet gevaldigt ned i antallet af amninger og mælkeindtag :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce