Svar: Udfordrende nattesøvn

---

Kære J og A

Tak for jeres brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at I har læst flere af mine bøger og nu har fået lyst til at skrive til mig - tak... :)

Der er, som jeg ser det, ikke tvivl om at flere ting spiller ind hos jer. For det første, har det naturligt betydning, at I er flyttet - har boet midlertidig hos svigerforældrene og efterfølgende er flyttet til nyt hjem. Det betyder naturligt nye lyde, lys/skygger, nye dufte og på mange måder en ny hverdag at forholde sig til - og et nydt sted at skulle vænne sig til, når man skal sove.

Der er heller ikke tvivl om, at graviditeten (stort tillykke med det) også spiller ind. Jeres datter mærker tydeligt, at der er forandringer på vej, og hun forstår naturligt ikke, hvad det betyder. Hun er stadig en meget lille pige, og det er vigtigt at anerkende dette. Hun kan godt allerede nu føle sig lidt afvist - pladsen på mors skød bliver mindre, så hun kan ikke sidde og putte som tidligere, mor kræver måske lidt mere selvstændighed, løfter og bærer hende ikke som før, og kræver at hun går selv, selv tager sine sko op fra gulvet osv. og det kan godt af jeres datter opleves som om, at mor nogle gange afviser hende eller ikke vil hende... Og det vil naturligt kunne gøre hende ekstra tryghedssøgende og ofte også lidt ekstra klyngende. Hun har brug for at mærke jer, brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed, for at være sikker på, at I stadig er der for hende, fordi der er ændringer på vej, som gør hende usikker :)

Og så spiller hendes alder også en stor rolle, og netop i 18-20 måneders alderen oplever mange forældre søvnproblemer. Det handler blandt andet om, at hun nu begynder at have lidt farefornemmelse. Altså en fornemmelse for at verden kan være farlig. Hun oplever det i løbet af dagen - når hun løber, så falder hun og slår sig. Hun kravler op og kan ikke selv komme ned. I holder fast i hende, fordi hun ikke må gå ud på vejen. I siger mere nej i løbet af dagen. Andre børn skubber, tager legetøj fra hende osv. Der er mere og mere modstand og flere og flere farer i løbet af dagen.

Denne øgede farefornemmelse og oplevelse af at verden ikke bare er et sjovt sted at være i, gør det rigtig svært for hende at sige farvel til dagen og alle oplevelserne. Det er svært at koble fra, og svært for hende at overgive sig til søvnen i denne alder. Og det har hun brug for at I hjælper hende med. Denne spirende farefornemmelse gør også at hun drømmer mere og derfor kan vågne med gråd og nogle gange skrig om natten. Alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes i søvne og det er naturligt, at hun begynder at drømme ekstra meget netop nu. Det er ofte også i denne alder at forældre oplever natteskræk for første gang, så jeg kan naturligvis ikke udelukke, at dette også kan spille ind hos jer... :)

Det kan være en svær periode at flytte hende på eget værelse, det vil normalt være lettere at gøre i 16-17 måneders alderen end nu... eller f.eks. gøre det i forbindelse med flytning, så hun fra starten vænnes til de nye rutiner og ikke først lærer en ting, som så skal laves om... Det har af mange forskellige årsager ikke være muligt hos jer, og det forstår jeg til fulde - det er også rigtig dejligt at læse, at I ønsker at skabe en ændring som på sigt vil være bedst for jeres datter, det er jeg helt med på :) Og da der er en lille ny på vej, så synes jeg det må være et forsøg værd at flytte hende på eget værelse nu, og så må I se, hvordan det går, tage den derfra og så have forståelse for, hvis det ikke går.

Som jeg læser jeres brev, så har I flyttet tremmesengen på eget værelse, og det er fint. Det er dog vigtigt, at I giver jeres datter samme ritual, som hun ...

---

---

... er vant til - så den eneste forskel er hvor sengen står...

Det vil sige, at hvis hun f.eks. plejer at sidde på skødet, få læst historie, talt dagen igennem og lignende, så skal I stadig gøre dette. Hvis hun har en bamse, putteklud eller lignende at sove med, så skal den stadig bruges. Alt omkring putning skal være som det plejer at være, eneste forskel er at sengen står et andet sted. Det betyder også, at hvis I ikke plejer at læse, tale dagen igennem, bruger puttebamse osv. så vil det være rigtig godt, at i introducerer dette nu - og først når det fungerer, flytter hende på eget værelse, hvor ritualet så bibeholdes.

Hvis I f.eks. plejer at lægge jer med hende i dobbeltsengen, så vil det være en god idé at, I nu sætter jer op, så hun vænnes til at hun ligger ved siden af jer og I sidder ved siden af og læser bog, viser billeder, læser videre.. så det ritual I har, minder om det ritual, som hun skal forventes at kunne følge, når hun ligger i egen seng på eget værelse.

I skal naturligvis sikre jer, at puttetidspunktet er rigtigt, at hun rent faktisk er parat til at sove, når hun bliver puttet. I må meget gerne stadig tilbyde hende et godnatmåltid som en fast del af sit putteritual. En aftenrytme kunne f.eks. se således ud:

Aften 18: I spiser sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov. Puttes i nattøj mv.

---

---

Tilbydes en godnatgrød i køkkenet, måske kl 19.30. Letmælk af kop.

Får herefter børstet tænder og puttes så i seng som nu med godnathistorie, en snak om dagen, en godnatsang, putteklud, bamse eller lignende. Her er klokken måske 19.45-20...

Når hun har et trygt og genkendelige putteritual, så putter I hende - og herefter skal I så vurdere, om I skal blive siddende hos hende eller det vil være okay at gå fra hende. Hvis hun kan falde i søvn inden for ca. 15 minutter fordi I er der, holder hænderne beroligende på hende, synger godnatsang eller lignende, så er det godt givet ud. Når der kommer en lille ny til, så vil det være med til at gøre, at hun stadig føler sig prioriteret, at I stadig gerne vil hende :)

Når og hvis hun vågner om natten og søger jer - så kan I gøre to ting. I kan enten vælge at have en madras på gulvet i børneværelset, som I har overvejet, fordi hun så kan komme op og få nærheden og kontakten, men med det samme hjælpes til at sove videre, og uden at blive vænnet til at skulle ud af værelset. Hun kan på denne måde hjælpes til at sove videre på eget værelse, enten ved at blive hjulpet i ege seng eller ved at komme over på madrassen, og når hun sover, så flyttes over i egen seng igen.

Eller, I kan tage hende ind til jer i soveværelset, men så flytte hende tilbage til egen seng igen, når hun sover tungt og godt. Med den alder hun har, kan man nogle gange med fordel putte hende i egen seng, lade hende komme forbi dobbeltsengen om natten, men flytte hende tilbage til egen seng, så hun vågner i egen seng om morgenen. Hvis hun forbinder sin egen seng med stedet, hvor hun sover, og samtidig oplever at vågne i egen seng om morgenen, så kan det hjælpe hende (og jer) med også at komme videre i egen seng om natten, når hun vågner og har brug for hjælp til dette. Det bliver altså på sigt lettere at hjælpe hende videre i søvnen, hvor hun er og uden at hun skal forbi jeres seng om natten. Men det er en forudsætning, at hun forbinder sin egen seng med stedet, hvor hun sover :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke med det hele, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---