Svar: Baby græder, når hun bliver lagt
Hej med dig
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at flytningen er gået godt for jer alle tre, og det lyder som om, at I har haft nogle hyggelige dage sammen med bedsteforældrene - kan forestille mig, at de synes det er rigtig dejligt, at I er kommet lidt tættere på :)
I 3-4 måneders alderen oplever mange forældre, at søvnen giver lidt udfordringer. Mange børn begynder i denne alder at have sværere ved at sove længere lure, så de powernapper mere i løbet af dagen og mange børn har også svært ved at overgive sig til søvnen, har svært ved at koble fra og finde ro... og det lyder faktisk til at være dette, som I oplever hos jer lige nu...
Søvnen ændrer sig fysiologisk i denne alder, hvilket betyder, at søvnen begynder at indeholde flere stadier - og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, og vågner derfor op. Der hvor de skal videre i søvnen, sove et længere søvnstræk, vågner de op og kan ikke sove mere, selvom de tydeligt har behov for det. Mange børn har i denne alder også en aktiv moro-refleks, faldrefleks. Det betyder, at jeres datter kan give et spjæt, når hun er ved at falde i søvn - og på den måde får hun vækket sig selv. Derfor hjælper det nogle gange at sove i din favn, fordi du holder fysisk sammen på hende, så hun ikke vågner for meget op, men lulles videre ind i søvnen.
Hun er langt mere opmærksom nu, følger mere og mere med og er nu langt mere bevidst om, hvor I er. Hun skelner mere og mere imellem om det er mor eller mama, om hun er hjemme eller ude, om der er andre i rummet, om hun er i favn hos jer eller bedsteforældre eller ander. Hun bruger også sig selv mere fysisk - begynder at kunne holde sit hoved og dreje det mere bevidst efter lys og lyd - og hun lader sig f.eks. ofte også forstyrre, når hun ammes. Hun begynder at die, slipper så brystet, smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper atter og pludrer lidt og dier så igen, for atter at slippe og kikke efter mama, hvilket er langt mere spændende end at spise. Det betyder, at børn i denne alder nogle gange får tendens til at "slatspise" lidt hele dagen igennem og derfor søger brystet ekstra hyppigt aften og nat. Det er derfor også vigtigt, at du hjælper hende med at spise godt hos dig i løbet af dagen, så du er sikker på at hun får taget godt fra, hver gang hun ammes :)
Mælk skal naturligt indgå som en fast del af hendes putteritual og du kan enten gøre det, at du ...
... ammer hende i din seng - og lader hende falde i søvn ved siden af dig, og så lader hende ligge, men stille og roligt selv fjerner dig. Du skal her naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så hun ikke kan trille ned af sengen og komme til skade. Men nogle gange kan det hjælpe hende til at blive sovende, at hun ikke flyttes, men får lov til at ligge, hvor hun er faldet i søvn.
Du kan også forsøge at putte hende over i egen seng efter amning. Her er det vigtigt, at hun ikke puttes sovende fra din favn, men heller ikke puttes vågen. Hun skal flyttes fra din favn lige der, hvor hun næsten sover, men dog er vågen nok til at registrer, at hun puttes fra dig og er træt nok til at hun kan lulles ind i søvnen med dine hænder, kærtegn osv.
Du kan prøve at svøbe hende eller putte hende i en sovepose. Det vil give hende følelsen af at være holdt, og hun vil føle sig omsluttet - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Det betyder, at skiftet fra favn og ned, hvor hun skal sove, bliver mindre voldsomt for hende, så hun på den måde gradvist kan lære at blive puttet lidt på afstand af dig. Nogle gange kan det være en god idé, at du starter med at skifte hende og gøre hende klar til putning - svøber hende eller putter hende i sovepose - og først derefter ammer hende - og så flytter hende stille og roligt fra dig.
Du nævner, at I ofte bruger lang tid på at få hende til at sove, og du skal være opmærksom på, at hun ikke altid gaber, fordi hun er træt, men i denne alder godt kan gabe, fordi hun keder sig. Derfor skal hun ikke altid puttes med det samme hun viser træthedstegn, men i stedet skal hun måske aktiveres måske 20-30 minutter mere, hvorefter hun så kan få mælk og så blive puttet til en lur. Du/I må gerne med den alder hun har nu, forsøge at hjælpe hende til at have længere og mere aktive perioder, og så være parat til så at sove og også sove en længere lur, når hun puttes.
Det er helt okay at mama nogle gange tager over, hun dufter ikke af mælk, men har samme beroligende arme og det kan nogle gange hjælpe jeres lille datter med bedre at koble fra overfor dagen og dermed finde ro :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der måske sker hos jer netop nu og de næste uger frem... I kan læse mere i "Helens bog om børn og søvn", og "Helens bog om dit barns udvikling" :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








