Brev:

Stadig meget tryghedssøgende et halv år efter flytning

Kære Helen,

Jeg er mor til en dejlig, fræk, nysgerrig og kærlig dreng på snart 2 ½ år. Vi flyttede fra Nordjylland til Midtjylland kort efter hans 2 års fødselsdag. Vi var forberedte på en reaktion fra ham, da vi flyttede væk fra alt han kendte. Det var en flytning til det bedre. Ud af en lejlighed i byen til et stort hus på landet med have og dyr, og en mor der er var mere hjemme, fordi hun ikke skulle pendle 3 timer dagligt. Han har også fået en mere stabil dagplejer og er faldet godt til.

Vores søn har altid været mors dreng og selvom far til tider følte sig afvist, har vi gjort alt hvad vi kunne for at imødekomme hans behov for tryghed hos mor især ifm. flytningen. De første to måneder var svære for ham og hans udvikling (særligt den sproglige) stod stille. Herefter begyndte vi at se vores dreng blomstre op igen og blive sig selv. Der er dog stadig nogle tryghedsbehov som hænger ved, som jeg har lidt svært ved at finde ud af, om det blot er blevet en dårlig vane, eller om det stadig er et behov som skal efterkommes. Jeg håber, du vil dele dine tanker med os, og evt. komme med nogle gode råd til hvordan vi kommer videre.

Siden flytningen har han ikke villet sidde på sin højstol og spise. Han vil kun sidde på mit skød. Vi spørger altid om han vil sidde på sin egen plads og dækker også op til ham der. Vi har prøvet at flytte rundt på stolene og vi har prøvet at lade ham sidde på en alm. stol. Ved særlige livretter er det lykkes at han sidder selv.

Da han var 1½ begyndte han at blive meget selektiv med sin mad – særligt grøntsager var svære at få ham til at spise. Førhen var han altædende. Det selektive er taget til efter flytningen og grøntsager kommer næsten kun i munden hvis jeg har skjult dem i maden. Vi har ikke prøvet at nægte ham at sidde på mit skød, for at spise. Jeg er bange for, at han derfor vil fravælge at spise aftensmad. Vi vil gerne at det skal være hyggeligt og rart at spise. Det er også hyggeligt nu, men det vil være lidt lettere, hvis han ikke sad på mit skød imens. Hvad tænker du vi kan prøve?

Før vi flyttede havde han ikke sit eget værelse. Den mulighed har vi ...

... nu. Vi har dog valgt at beholde ham i soveværelset til han var mere tryg, for ikke at ændre alt for meget på én gang. Han har siden han var spæd været svær at få til at sove. Han skulle nødig gå glip af noget og var en lille natteravn. Han er faldet til ro i vores seng og blevet flyttet over i sin egen, når han sov og har sovet der indtil om morgenen. Efter flytningen har vi kørt samme taktik, men han vågner efter få timer og vil over til os (mig). Han er slet ikke pjattet med tremmesengen mere. Vi har fået et rigtig dårligt søvnritual: Han skal ’nuldre’ min øreflip for at falde til ro. Jeg har prøvet at lægge yndlingsbamserne i stedet, men de duer ikke.

Far kan sagtens putte, hvis jeg ikke er hjemme, men er jeg her, er det fyldt med gråd, hvis jeg ikke gør det. Det kan trække i langdrag og ende med at han bliver overtræt når far gør det, når jeg er hjemme. Når jeg putter læser vi en bog og snakker om dagen der er gået, så slukker vi lyset og han sover i løbet af 5-15 minutter.

På hans værelse står en juniorseng, som han sover middagslur i. Den er han glad for. Vi vil gerne snart prøve, at han skal sove på sit eget værelse. Han skal være storebror om 6 ugers tid. Han må gerne blive i soveværelset, når lillebror kommer, men hans nattesøvn vil nok være bedre, hvis han sov på eget værelse evt. sammen med far i starten. Det skal ikke være tvang at komme på eget værelse og vi vil ikke betragte det som et nederlag, hvis ikke han er klar. Hvordan bærer vi os ad med at afprøve putning på eget værelse til natten? Jeg tænker, at han ikke skal falde i søvn og tro at jeg og mine øreflipper bliver liggende hos ham. Han skal på en måde vide, at jeg ligger i værelset overfor, og at han bare kan komme ind til mig, hvis han vil.

Vi vil gerne afprøve putningen på eget værelse inden lillebrors ankomst, da han ikke skal føle, at han bliver udskiftet af lillebror. Han er en følsom og kærlig dreng og mit hjerte vil ikke kunne bære, hvis han skulle føle sig uden for eller tilsidesat. Hvad tænker du, vi kan prøve for at undgå pilleriet ved øreflipperne og for at gøre det trygt at sove på eget værelse?

Hilsen

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Forberede barn på flytning

Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: