Brev:
Søvn (eller mangel på samme) i vuggestue

Kære Helen
Jeg har nogle søvnudfordringer med min dejlige dreng på 16 mdr.
Jeg har vist haft skrevet til dig en del gange omkring hans søvn (eller mangel på samme) efterhånden ;-) Og nu giver jeg den altså et forsøg igen.
Vores primære problem er hans manglende søvn i vuggestuen. Da han startede i vuggestue i august, sov han i en lang periode kun 2x30 min på en dag, og kom altså sjældent op over 1 times sammenlagt søvn. I samarbejde med vuggestuen prøvede vi en lang række tiltag, men der var ikke rigtig noget, der virkede. Dette stod på i et par mdr. Herefter begyndte han så småt endelig at sove lidt bedre i vuggestuen, 1 times tid om formiddagen, med lidt held nogle dage endda 1 ½, og 30-45 min om eftermiddagen, hvilket jo var rigtig fint, i hvert fald i forhold til hvad han hidtil havde gjort.
Så blev det selvfølgelig juleferie, hvor han var hjemme, og i starten af januar var han hjemme med sygdom i ca. 1 ½ uge. Og herefter er det gået fuldstændig nedad bakke med søvnen i vuggestuen, værre end nogensinde! Mange dage sover han kun 15 min ad gangen, nogle dage endda kun 10. Så når jeg henter ham kl ca. 16 har han ofte kun sovet sammenlagt 30 min på en hel dag, måske endda mindre.
De begyndte at putte ham indenfor i vuggestuen, da han blev meget ulykkelig, når de lagde ham udenfor. Men han sov nu ikke specielt længe af denne grund, og jeg mener i øvrigt heller ikke det er løsningen at han sover inde på stuen i larmen fra de andre børn, det forestiller jeg mig i hvert fald ikke han begynder at sove længere af. Vi havde for nylig en samtale med pædagogen, hvor vi besluttede at lade ham prøve at sove i egen barnevogn i vuggestuen igen, dette har han gjort af flere omgange. Pædagogen foreslog også, om han måske en gang imellem kunne have en fridag eller sove sin lur herhjemme og så blive afleveret bagefter, så han fik sovet ud en gang imellem. Og det er også vældig fint, det ville jeg da hjertens gerne hvis jeg havde mulighed, men jeg har jo også et job jeg skal passe, så ideen er jo fin, men sådan fungerer det jo bare ikke.
Han har i mellemtiden også fået lagt dræn i sidste uge, dette har dog ikke nået at have effekt endnu, da han har mellemørebetændelse i øjeblikket.
Men ...
... selvom pædagogerne tilskriver dette en stor del, mener jeg altså ikke at ørerne kan være den eneste forklaring, for herhjemme sover han sædvanligvis omkring 1,5 timer til lur. De siger at de gør hvad de kan for at få ham til at sove igen, og det tror jeg også på at de gør, men ved samtidig godt at han ikke bare lige falder i søvn hvis der er støj omkring ham, når han vågner.
Det går mig rigtig meget på, da jeg bestemt ikke synes, at den søvn han får, er nok. 15 min er jo nærmest ikke engang en lur, og han er DØDTRÆT, når han kommer hjem, sommetider falder han endda i søvn på mig.
Hans stue i vuggestuen er en ekstra, der er blevet oprettet i deres gamle motorikrum, fordi de havde brug for flere pladser i dagtilbuddet, og der er således ikke noget krybberum. Børnene sover derfor i krybber lige udenfor stuen, som jo egentlig er på legepladsen. Derfor er der naturligt en del larm, når der er børn ude. Min søn har altid været meget lydfølsom, når han sover, og jeg tror en del af forklaringen er støjen, som han ikke har hjemme i baghaven. Så sent som idag afleverede jeg ham under hans lur, og han vågnede op (mens jeg var der) lige så snart de lagde et af de andre børn ud, som græd højlydt.
Herhjemme kan han også godt vågne i løbet af sin lur, men plejer at være nem at få til at sove igen de fleste dage, hvis man ruller ham lidt frem og tilbage.
Han kommer sædvanligvis ud og sove omkring kl 10-11 herhjemme, hvis han sover sent og længe nok, får han kun én lur, ellers får han 30 min til eftermiddag. Men oppe i vuggestuen er det jo utopi at forestille sig, at han skal over på én lur, med den uhyrligt lille mængde søvn, han får. Det skifter en del, hvornår de putter ham i vuggestuen.
Jeg er efterhånden ved at være desperat, da jeg kan mærke på min søn at han er tappet for energi. Jeg forestiller mig bestemt heller ikke at hans motoriske udfordringer bedres af, at han konstant er træt. Vi er efterhånden der, hvor vi overvejer at skifte vuggestue (selvom jeg jo godt ved at der ikke er garanti for det løser noget som helst).
Mit hjerte græder for min lille dreng, som uden tvivl er mere veltilpas, når han får sin søvn.
Håber du vil dele dine tanker med mig.
Med venlig hilsen
en frustreret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




