Annonce

Annonce

Svar: Sover i mors og fars seng - 19 mdr.


7. marts 2019

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lidt trætte forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres datter og alle jeres tanker - og dejligt at høre fra jer igen :)

Det lyder rigtig hårdt med sygdom gennem flere måneder, og det er rigtig godt, at I har givet lille I. den ekstra nærhed og tætte kontakt, som hun tydeligt viser behov for. Problemet er lidt, at hun jo bliver mere og mere bevidst, og det er naturligt dejligt at ligge mellem mor og far om natten.. Samtidig kender hun jo ikke klokken og forstår ikke forskel på, hvornår hun må være der, og hvornår hun ikke må, så ofte sker det, at tidspunktet for hendes opvågning rykker mere og mere frem, så hvor hun plejer at vågne kl 01, så vågner hun pludselig kl 24, så 23, 22 og pludselig så ligger hun i jeres seng mere eller mindre fra starten eller I er nødt til at gå i seng samtidig med hende, for at få hende til at sove.. og det dur naturligt ikke.

For at ændre lidt på dette, så tænker jeg, at det kan være en god idé, hvis I kan stoppe med at sidde hos hende om aftenen. Det er helt fint, at I sidder hos hende 10-15 minutter, taler om dagen, læser en godnathistorie, synger en godnatsang eller lignende, men derefter vil jeg anbefale, at I stiller jer og laver noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge vasketøj sammen - jeg kalder det stryge-tøj-metoden.

Det går ud på, at I stiller jer i nærheden - enten på hendes værelse eller ved døren og stiger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt, at hun kan se jer fra sin seng, at hun ikke behøver rejse sig for at sikre sig, at I er der. Det er vigtigt, at I kommunikerer sammen. I må meget gerne have kontakt, og I må meget gerne berolige hende med ord, men I sidder ikke direkte hos hende - I er der, men på afstand. Og så laver I noget kedeligt. Imens du står og stryger kan du f.eks. sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor/far passer på dig, nat-nat" eller hvad du/I nu vil sige :) Det er en god idé at bede hende "lægge sig", fordi det gør, at hun ofte lettere bliver liggende. Hvis I derimod lægger hende ned og går hen til strygebrættet, så rejser hun sig igen med det samme...

Når I står og laver noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller lignende, så signalerer I, at der ikke sker noget spændende. I laver noget kedeligt, der er ikke noget sjov for hende, det er sovetid nu. I sender samtidig et signal om, at I er der, men ikke sidder og venter på at hun sover, og hun vænnes til, at I godt kan være på afstand, for at hun kan sove. det er trygt og okay selvom I ikke er tæt på... Og det er vigtigt for netop ikke at søge jer om natten, at hun får denne fornemmelse igen :)

Hun må gerne kalde på jer "moar?"/"faaar?", og I må gerne svare Ja, jeg er lige her skatterpige, sove nu" eller lignende. Så hun hele tiden hører og ser, at I er der, I forsvinder ikke og hun kan være helt tryg ved at være i sin seng - med jer på afstand.

Stille og roligt kan I udvide metoden ved at gå frem og tilbage med rent tøj, som skal lægges på plads eller for at finde en ny skjorte der skal stryges – I har på den måde et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. I siger derfor f.eks.: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen".. I går kortvarigt væk og kommer tilbage med nyt tøj i favnen. Hun lærer, at I går kortvarigt væk og kommer tilbage - og hun har en alder, hvor hun godt forstår, at I ikke er forsvundet, selvom hun ikke kan se jer :) Det kan derfor være en god idé at I arbejder på at vænne hende til at sove, uden at I behøver sidde og vente på at hun falder i ...


Annonce

... søvn...

Når og hvis hun så vågner om natten, så kan det være en overvejelse værd, om hun skal ind hos jer for at finde ro, trøst og tryghed. Hun lyder til at vågne af smertejag på grund af sine ører, og hun er naturligt stadig så lille, at hun ikke forstår, hvorfor hun skal have ondt og hvad det betyder - og hun kan heller ikke forklares det... Derfor skal hun naturligt gøres tryg og hvis det betyder, at komme ind til jer, så er det sådan det er. Men, det kan dog være en god idé, at I flytter hende tilbage i egen seng igen, når hun efter et par timer sover godt igen og I synes at pladsen begynder at blive lidt trang. Det at hun falder i søvn i egen seng og også vågner i egen seng om morgenen kan gøre det lettere for hende på sigt at komme videre i søvnen i egen seng om natten og derfor på sigt også undgå at skulle ind omkring jer...

Derudover, så spiller det naturligt også ind, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med hende lige nu. Hun har lige nu en alder, hvor hun naturligt begynder at opleve verden større og mere farlig. Hun skubber måske sin høje stol foran sig, hen til et bord, klatrer op og finder ud af, at hun ikke selv kan komme ned. Når hun løber rundt udenfor, så går det stærkere nu, og hun oplever at falde og slå sig. Når hun er i vuggestue, så oplever hun modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske.. Hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen er det med til at give hende en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det betyder, at børn i denne alder kan have svært ved at overgive sig til søvnen. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne. Det er svært at give slip og overgive sig til søvnen. Og når hun så endelig sover, så bearbejder hun alle oplevelserne - og hun drømmer derfor rigtig meget. Derfor vil børn i denne alder ofte protestere mod at skulle sove og de søger ekstra fysisk kontakt og nærhed, for at kunne falde i søvn - og derfor vil børn i denne alder ofte også sove meget uroligt, ligesom hun kan vågne med skrig om natten og være rigtigt ked af det. Det er også i denne alder, at børn ofte begynder at have anfald af natteskræk ...

Og ud over sygdom, tryghed osv. så lyder det også som om, at I mærker denne urolige periode med farefornemmelse rigtig meget i øjeblikket - hos de fleste børn er det især svært i 18-20 måneders alderen... På den måde arbejder tiden også for jer, men det er dog vigtigt, at I forsøger at holde fast i de rutiner og vaner, som I allerede har, og I gerne vil have skal fungere fremadrettet - f.eks. at hun puttes i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover - det er rigtig godt :)

Så, der er mange ting som spiller ind hos jer lige nu, og mange ting i spil. Derfor tænker jeg, at der ikke findes én løsning på det hele, men at I skal forsøge at skabe nogle rutiner, som både tager hensyn til hendes ekstra behov for tryghed og nærhed, fordi alder, sygdom osv. påvirker hende i øjeblikket, men samtidig også forsøge at skabe nogle rutiner, som I tænker vil kunne fungere for jer alle tre fremadrettet. Hun har tidligere været rigtig god til at sove i egen seng, og det vil være rigtig godt, hvis hun stadig kan dette.. og det må I naturligvis gerne holde fast i. Det er altså balancen, som skal findes, hvilket naturligt er svært.

Jeg håber dog, at mine tanker er med til at kaste lidt lys over, hvad der sker, og hvad der nok spiller ind hos jer i øjeblikket :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme - 3 måneder

Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce