Svar: Den svære samtale

---

Kære L

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål - og alle dine åbne og ærlige tanker :)

De fleste af os forældre vil gerne beskytte vores børn mod de svære ting i livet - det kan være sygdomme, tanker om døden, risiko for overgreb - eller at mor f.eks. skal opereres. Og med den alder jeres datter har, så er det helt naturligt, at hun tænker over mange af de store spørgsmål i livet. Det er f.eks. spørgsmål som "hvor kommer man fra?", "hvordan kommer babyen ind i maven?", "hvordan ved man, at babyen skal ud?", "hvad sker der, når man dør?", "er det kun gamle mennesker som dør?", "kan mor og far dø?", "Kan jeg?"... osv.

Hun har en alder nu, hvor hun gradvist bliver bedre og bedre til at adskille fantasi og virkelighed, og det gør, at hun naturligt nu bliver langt mere tænkende og derfor også søger flere og flere forklaringer og ikke mindst forsøger at finde ud af fakta...

Jeg er stor tilhænger af, at man forsøger at være så ærlig som mulig, når man taler med sit barn og besvarer barnets spørgsmål. Naturligvis med hensyn til barnets alder, og den udvikling barnet går igennem. Det er naturligt skræmmende at finde ud af, at man kan blive syg, dø og ikke længere komme tilbage - at døden er noget endeligt - med mindre man f.eks. tror på genfødsel... :) Men det er ikke desto mindre vigtigt, at vi taler med vores børn om disse ting, giver lidt viden gradvist, lader hende vende tilbage igen med nye spørgsmål, svarer igen...

Hvis hun spørger om ting, som du af gode grunde ikke kan vide, så er det bedre at være ærlig omkring det end at finde på noget eller give en falsk forklaring. Hvis hun f.eks. spørger "hvordan ser Gud ud?", så kan du roligt svare, at det ved du faktisk ikke. Nogen mener, at det er en mand med skæg, og måske er det rigtigt. Men du tror i hvert fald at han ser rar ud - eller hvad du nu tænker. Nogle gange kan det også være en god idé at spørge hende, hvad hun tænker - jeg er faktisk lidt i tvivl, hvad tror du? Så udgangspunktet for snakken bliver hendes tanker...

Lidt anderledes er det naturligt omkring din operation, for her er I nødt til at fortælle, hvad der skal ske og forberede hende på det. Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, at I fortæller det et par uger før det skal foregå, så hun netop har tid til at tænke på det og kan vende tilbage med spørgsmål. Jeg forstår godt, at du er urolig for det og også bekymrer dig om at gøre hende unødigt bekymret, men du skal være opmærksom på, at hvis du selv er bange eller utryg ved at tale om det, så vil hun meget let kunne blive påvirket af dette, og dermed kan hendes utryghed forstærkes.

Fantasien er ofte værre end virkeligheden, og generelt vil børn have glæde af, at vi giver dem specifik viden - også om sygdom og hele sygdomsforløbet. Hun vil meget hurtigt fornemme, hvis der er ting I ikke fortæller, og hun kan blive ekstra og unødigt bekymret, ligesom hun kan føle sig udenfor, hivs det er noget I fortier. Det betyder ikke, at I skal sætte en masse voldsomme ord på, for hun skal ikke blive bange, men det vil være helt reelt at fortælle, at mor skal opereres i maven, at hun og lillebror bliver hentet ...

---

---

... af mormor og morfar og skal være hos dem et par dage, at mor de efterfølgende uger ikke vil kunne løfte og kramme som hun plejer, men vil være nødt til at ligge mere ned. Hvis jeres datter spørger, om mor skal "skæres i maven", så må I gerne sige ja, for det er sådan man opererer, men uden at gå ind i det operationstekniske, så kan I fortælle, at mor vil få et ar, som I kan kikke på bagefter, at det skal renses og holdes rent - eller hvad I nu ved skal ske - og som jeres datter naturligt vil opleve efterfølgende. Hvis hun spørger om det vil gøre ondt, så kan I sige, at det gør ondt at blive opereret, men at mor vil få nogle piller, som hjælper mod smerterne.

Når jeg skriver, at jeg synes I skal fortælle ærligt og åbnet, så betyder det ikke, at alt skal fortælles, men at det I siger skal være rigtigt - og naturligvis tilpasset hendes alder. Børn i jeres datters alder har lettest ved at forstå sygdomme, som kan ses. Hvis du har et navlebrok, som du kan vise hende, så vil det hjælpe hende til at forstå, at det er dette, som du nu skal have opereret væk.

Det vil være en god idé at gøre hende tryg ved at fortælle, at lægerne hjælper mor. De sørger for at give mor den rigtige medicin, de opererer mange mennesker hver dag og er rigtigt dygtige til det, de sørger for at mor har det godt, imens hun er på hospitalet... og lignende, så jeres datter får en følelse af, at der bliver taget godt hånd om mor.

---

---

Det er vigtigt, at I forsikrer hende (og lillebror) om, at de ikke har skyld i sygdommen, og i at mor skal opereres. Børn i børnehavealderen kan godt være bange for, at det er deres skyld, og de kan godt få dårlig samvittighed og føle, at det skulle have hjulpet noget mere eller handlet anderledes i bestemte situationer. Du nævner, at du har haft problemer siden lillebrors fødsel, og det er vigtigt, at det ikke er graviditeten eller fødslen som er skyld i det der sker nu. De vil ikke kunne forstå det og forholde sig objektivt til dette...

I kan også tale om, hvad der skal ske, når mor er hjemme igen. At det kan være nødvendigt at hjælpe til med madlavningen, rengøringen osv. i hverdagen, at far måske vil være den som afleverer og henter i institutionen i en periode, at mormor og morfar måske vil komme forbi lidt hyppigere, end de plejer - og gøre dette hyggeligt og noget også at se frem til. Så der ikke kun er fokus på problemerne/udfordringerne, men også at nyde det gode, som situationen måske også kan bringe med sig og så jeres datter samtidig forberedes lidt på, hvad der er i vente :)

I må meget gerne spørge ind til, hvad hun tænker, om det I har fortalt, og I må også meget gerne opfordre hende til at komme og spørge jer, hvis der opstår spørgsmål undervejs - for det er helt naturligt, at man ikke ved hvad man skal spørge om, før man har tænkt lidt over det hele. Fortæl hende også, at I naturligt vil svare åbent og ærligt på hendes spørgsmål, der er ikke noget at være bange for og derfor heller ikke noget, som er nødvendigt at skjule :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke - også med den forestående operation - knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

Viden om børn:

---