Svar: Forkølet og sove ude
Hej med dig
Tak for dit brev og beklager svartiden denne gang :)
Jeres lille dreng må gerne sove ude, selvom han er lidt forkølet. Nogle gange kan det at sove ude i den friske luft faktisk være med til at gøre, at hans vejrtrækning lettes og måske er det derfor, at jeres læge også har sagt, at I roligt kunne tage ham ud :)
Han må ikke sove ude, hvis det er mere end 10 minusgrader. Spædbørn er særligt sårbare overfor kulde og reagerer ikke, hvis de fryser. Derfor skal barnevognen også holdes i læ, og du skal sikre dig, at han har passende påklædning på. Han bør sove i en sovepose eller i en heldragt, puttet med dyne. Soveposen eller sovedragten bør have hætte og lukkede ærmer, så hans hoved og hænder er godt beskyttet. Dynen skal dække hans krop op ad til og langs siderne, så han ligger dejligt puttet :)
Hvis han får feber eller på nogen måde virker sløv og mat, så bør han ikke sove ude. Og når han sover ude, skal du naturligvis også have ham under opsyn. Jo yngre barnet er, jo vigtigere er det, at vi tjekket barnet tit :) Han skal føles varm i nakken, han må ikke virke kold eller fugtig i nakken, når du mærker ham der...
Hvis han puttes i lift eller voksipose (eller lignende), så vil det være rigtig godt, at du starter med at putte ham indendøre og flytter ham ud i barnevognen derefter. Start med at give ham mælk, skift hans ble, så han har en dejlig tør numse og bliver gjort klar til at sove og giv ham så gerne mælk igen - og put ham så fra din favn og ned, hvor han skal sove. Lift eller sovepose er lunt, fordi det står indendøre, og når han er puttet, så flytter du ham over i barnevognen. Han starter altså med at blive lagt i sin lift eller i en voksipose eller lignende og så flyttes han med den over i barnevognen. Han skal flyttes der, hvor han er døsig - det vil sige, at han næsten sover. Han er ikke vågen og bliver ikke ked af skiftet, men når lige at følge med i, hvor han ligger og falder så til ro ved, at du triller barnevognen lidt, og han på den måde lulles i søvn. Hvis han vil have en sut, må han gerne få dette :)
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med, at han "synker sit spyt forkert".. Når han sover, så er det dog vigtigt, at han puttes på ryggen og at I sørger for at dreje hans hoved skiftevis til højre og venstre, så han kan komme af med gylp og spyt, selvom han sover. Det er også okay, hvis du eleverer hans ...
... hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Du kan evt. komme et lille sammenrullet håndklæde ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Han er for lille til at sove med en hovedpude men at ligge lidt højere med hovedet kan godt hjælpe ham med vejrtrækningen, hvis han er lidt forkølet, og derfor har lidt ekstra spyt som generer ham...
Det lyder som om, at det lige nu vil være en god løsning for jer at putte ham i barnevognen og så trille ham en tur. Det vil vænne ham til at sove i sin barnevogn, I vænner jer til at komme lidt ud i løbet af dagen og samtidig vil I kunne have ham under opsyn hele tiden. Og når I så kommer hjem, så kan I tage ham ind og lade ham sove videre i liften/soveposen indendøre - dog naturligt her løsne på hans tøj og afklæde ham lidt efter behov, så han ikke får det for varmt...
Små børn som jeres dreng trækker hovedsageligt vejret gennem næsen og har derfor svært ved at trække vejret gennem munden - derfor er det ekstra svært for dem, når de bliver forkølede, hvorfor de nogle gange kan blive ret dårlige af en "almindelig forkølelse". Det er vigtigt, at I hjælper jeres dreng med frie luftveje og I kan købe isotonisk saltvand på apoteket, som I kan bruge i hans næse for at løsne slim. I kan også prøve at kilde ham lidt under næsen med en stofble, for at se om I kan få ham til at nyse og dermed få renset næsen... Og så kan I også bruge en næsesuger. Det er en lille "ballon" med en tut ,hvor du trykker ballonen sammen, sætter tutten mod næseboret, slipper og snotten løsner sig og kommer ud i ballonen... Pas dog på ikke at bruge den så meget, at I får irriteret hans slimhinder ekstra og problemet derfor forstærkes.
Det er rigtig godt, at I har fået ham tjekket af lægen - ring til lægen, hvis I oplever, at han bliver bleg, ikke vil spise, får feber, hoster, får en pibende vejrtrækning og altid hvis han får det, som kaldes indtrækninger. Indtrækninger er, hvis I kan se, at hans mave trækkes ind under ribbenene, når han trækker vejret, - det er tegn på, at han har svært ved at få tilstrækkeligt med luft. Læg mærke til, hvordan det normalt ser ud, når han trækker vejret og f.eks. ligger nøgen på puslepuden, så vil I ikke være i tvivl, hvis han pludselig har indtrækninger.
I kan læse mere i min bog "Helens bog om børn og sygdom" :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet











