Svar: Farmor og far
Hej med dig
Tillykke med fødselsdagen til jeres datter :)
Tak for dit brev og din åbne og ærlige beskrivelse af jeres situation... Jeg kan godt forstå du bliver rigtigt ked af det, og det lyder også meget grænseoverskridende, det du fortæller!
Hvis I inviterer til spisning - uanset om det er fødseldsagsboller og lagkage, ostebord eller varm middagsmad om aftenen, - så er det jer der inviterer, og så skal din svigermor naturligt ikke medbringe forskellige retter, som ikke er aftalt. Det er super fint, at du medtænker hende og inddrager hende ved at spørge, om hun vil bage boller, men det hører ingen steder hjemme så at troppe op med en bradepandekage og et fad fuld af pølser, ligesom hun naturligvis ikke skal medbringe en lasagne, når du har stået og lavet mad til jeres gæster.
Som jeg læser dit brev, så har du faktisk forsøgt at sige fra - men der bliver ikke lyttet til dig, og det du siger bliver "overruled" - det farmor siger og gør vejer tungere, end det du mener og gør - og det er naturligvis ikke i orden. Der er tale om fester og middage i jeres hjem, det er jer, der inviterer, og det er naturligvis under jeres regler og måden, som I ønsker at gøre tingene på. Hvad farmor gør hos sig selv, kan du ikke blande dig i, men hos jer, er det jer forældre som bestemmer, hvad der skal foregå og hvordan - og det kan farmor ikke blande sig i...
Det er problematisk, at du har en oplevelse af, at din kæreste tager sin mor i forsvar, og at de to går bag ryggen på dig og laver aftaler. Det går naturligvis ikke. Det er ikke okay. Og i første omgang er du nødt til at tale med din kæreste om, hvad der foregår, og hvordan du har det.
Det lyder også som om, at I er nødt til at sætte jer ned alle tre og tage en snak om disse ting. Du er nødt til at sige fra, sætte ord på hvor grænseoverskridende det virker, at du faktisk forsøger at inddrage hende og gerne vil have hendes hjælp til f.eks. at bage boller, men når hun så gør noget helt andet end aftalt, så bliver du naturligt ked af det. Det må du meget gerne sætte ord på - der er ikke noget i vejen med dig og det du føler, sådan ville de fleste af os have det, hvis vi stod i din situation :)
Og så skal ...
... du naturligvis også mærke efter, hvad du vil være med til, hvor meget og hvordan - og give dig selv lov til at sige fra. Især i situationen, hvis du kan overskue det, fordi det virker stærkere, hvis du kan sige fra, når det sker og ikke flere dage efter... Det vil sige, at når din svigermor f.eks. kommer med et fad lasagne, og du har stået og lavet varm mad parat, så kan du sige "det var sødt af dig, men jeg har lavet mad, så jeg kommer lasagnen i fryseren til en anden dag".. og når hun f.eks. medbringer pølser og kage til fødselsdag, så kan du sige "det er jeg ked af, jeg havde jo bedt dig om at bage boller"... Så du på en pæn måde får givet udtryk for, at det påvirker dig. Og at det ikke virker som om, at du synes det er helt fint...
Med hensyn til din datter og sygdom, så er det helt okay, at du vælger at gå hjem med hende fremfor at lægge hende ovenpå. Det behøver slet ikke være til diskussion, og du behøver ikke skulle forklare dig. Det er vigtigt, at du tror så meget på dig selv og din fornemmelse som mor, at du her træffer det valg, som du mener er bedst og holder fast i dette - også selvom familien så bliver skuffet, eller synes du er "besværlig". Du har ansvaret for din datter, og du skal naturligvis gøre det, som du fornemmer er bedst for hende.
Det gælder også pasning. Du har altid været meget utryg ved dine svigerforældre. og jeg ved fra dine tidligere breve, at tingene er langt mere komplekse end som så, og du skal naturligvis ikke lade jeres datter passe hos dem, når situationen er som den er. Du kan ikke være sikker på, at de ser hende og reagerer hensigtsmæssigt på hendes behov. Det er vigtigt, at jeres datter passes af nogen, som du kan have tillid til - og da det ikke lyder som om, at du har tillid til din mands bror, så skal hun naturligvis heller ikke passes af ham...
Jeg er med på, at far gerne vil have kontakt til sin familie, og at han gerne vil tage særlige hensyn til sin mor, og nogle gange derfor også undskylder for hendes opførsel og reaktioner. Men det er jeres datter som kommer i første række. Det er hendes tarv som skal prioriteres.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika






