Svar: Igen problemer med at falde i søvn

---

Kære Oscars mor

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt, at din dreng begynder at protestere over at skulle sove - det er en del af hans selvstændighed og spirende egen vilje, at han nu gerne vil det modsatte af dig... Det er dog vigtigt, at du stadig hjælper ham til at få en middagslur, og at du også hjælper ham til at falde godt i søvn om aftenen :)

Det første du skal gøre er at sikre så fast en dagsrytme som muligt. Det vil sige, at han skal op til samme tid hver dag - uanset om det er hverdag eller weekend, og hvis du gerne vil have, at han sover omkring kl 20 om aftenen, så vil det være rigtig godt, hvis han starter dagen omkring kl. 07 og spiser morgenmad ca. 7.30.

Det er stå op tidspunktet som bestemmer rytmen for resten af dagen og dermed sætter rytmen for, hvornår han sover middagslur og dermed også hvornår han er parat til at sove til natten. Samtidig sikrer et fast stå op tidspunkt, at der også er tid til tilstrækkeligt mange måltider dagen igennem, så dagen ikke "skrider for jer", ligesom hans vågne perioder naturligt bliver aktive perioder, hvor I kan lege, opleve og undersøge verden og han kan bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt - alt sammen nødvendigt for at han sover godt om natten.

Det gennemsnitlige søvnbehov, når man er knap 2 år gammel, er 13 timer i døgnet, og det vil f.eks. ofte være rigtig fint fordelt sådan, at han sover ca 11 timer om natten f.eks. fra kl 20 til 07 og så sover ca 2 timers middagslur f.eks. mellem 13-15... Det er vigtigt, at du putter din dreng når han er parat til at sove - hverken for tidligt eller for sent. Hvis du putter ham for tidligt, så bliver han naturligt frustreret over ikke at føle sig træt og parat og hvis du putter ham for sent, så er det lige så frustrerende, fordi han så er nået at blive overtræt og derfor så heller ikke kan sove med det samme...

Det er også vigtigt, at du tilbyder ham mange måltider dagen igennem, fordi det er med til at stabilisere hans humør og dermed sikre ekstra overskud, så hans verden ikke bryder helt så meget sammen. Det betyder, at en dagsplan kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop

I leger og er aktive

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Vand af kop.

I leger og er aktive - gerne ture ud af huset, på legeplads osv. så han får brugt sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt, leger med andre børn osv.

Frokost 12: Brød med forskelligt pålæg, - frokosten må meget gerne bestå af kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, æg, ost osv. Vand af kop.

Leger og er aktiv - og tilbydes et lille mellemmåltid før det er tid til middagslur - det kan f.eks. være en banan og en kop letmælk.

Puttes til middagslur ca kl 13...

Kommer op og leger lidt

Eftermiddag 16: ½ bolle med lidt smør, ost, frisk frugt og bær. Må også gerne få en portion tykmælk eller yoghurt med lidt rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende. Vand af kop.

Leger, hygger og er aktiv

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter igen bestående af kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta.. Vand af kop.

Leger lidt og kommer også gerne i bad, gøres klar til natten med ren ble, nattøj osv.

Må gerne tilbydes et godnatmåltid - det kan være en portion havregryn ...

---

---

... eller det kan være rester fra aftensmaden f.eks. en gnavefrikadelle sammen med et stykke brød eller lignende. Vand eller letmælk af kop.

Får børstet tænder og puttes til natten ca. kl 19.45-20 med godnathistorie, snak om dagen, puttebamse, godnatsang eller lignende...

Med hensyn til "the Terrible Two", så er du ikke den eneste, som synes at det er svært. I Danmark taler man om selvstændighedsalderen og det er netop din drengs selvstændighed og spirende egen vilje, som du mærker mere og mere nu.

Når verden ikke vil helt det, som jeres dreng vil, når han mærker, at I vil noget andet ellernår tingene driller - så får han det man kalder fortvivlelsesanfald. Og det vil ofte ske over ting, der i jeres øjne virker som bagateller. Det kan f.eks. være fordi han skal have skiftet ble eller selv vil gå op af trappen og ikke bæres, det kan være fordi du giver ham den blå kop i stedet for den røde eller fordi du skærer æblet i både og han ville have haft det skrællet... Han kan ikke sætte ord på sine følelser eller forklare dig, hvad det er han gerne vil eller ikke vil, og derfor bryder verden sammen for ham.

---

---

Det bedste du kan gøre i en sådan situation er at lyse til ham, vise ham, at du forstår ham og gerne vil hjælpe ham. Samtidig med, at du naturligvis nogle gange skal holde fast i at det er som du siger :) Det er vigtigt, at du kan rumme den fortvivlelse som opstår, når han mærker, at du vil noget andet end han vil. At kunne rumme betyder, at du kan holde ud, at han har det, som han har det. At du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt.

Især børn i 1-3 års alderen bliver frustrerede og anfald af fortvivlelse kan være voldsomme. Når han bliver frustreret og fortvivlet, så kører hormonerne rundt i kroppen og adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner". Når jeres dreng bliver fortvivlet, frustreret, ked af det, bliver bange, bliver vred osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen og her vil det f.eks. gøre, at hans muskelmasse øges. Du vil derfor opleve, at du f.eks. kan få svært ved at holde ham - han virker ekstra stærk.

Igen skal du lytte til ham, forsøge at finde ud af, hvad det er han bliver så fortvivlet over og ked af eller vred over. Måske kan du hjælpe ham, fordi han stadig er så lille, at han ikke selv kan "nå skat, driller skoene, skal jeg hjælpe dig?" eller "hov falder maden af gaflen, se her skat, så går det bedre...", så du guider, støtter og hjælper der, hvor du fornemmer, at han har det svært.

Andre gange vil du måske ikke kunne finde ud af, hvad det er, der udløser hans anfald, og her vil det stadig være vigtigt, at han føler, at du lytter til ham og prøver at forstå ham. Det er vigtigt, at han fornemmer, at du er der, at du gerne vil hjælpe, - og at han kan mærke, at du tager det helt roligt, når han ikke kan tage det roligt... Adrenalin virker som ild - hvis du puster til det f.eks. ved at sige "hold så op!" eller "lad være med at skabe dig", "hvor er du dog hysterisk" eller lignende, så bliver det værre, og det hjælper ham ikke på sigt. Hvis du derimod tager det roligt og viser ham, at du kan rumme ham og de store følelser han har, så vil han spejle sig i dette og "ilden går ud".

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---