Svar: Søvn 16 måneder
Kære Anja
Tak for dit brev og fine beskrivelse og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Der er, som jeg ser det, flere ting som spiller ind hos jer. Du nævner blandt andet, at jeres dreng har haft problemer med ørerne og har fået lagt dræn.. Og selvom han er rask nu og drænene fungerer rigtig godt, så tænker jeg, at de smerter han har haft fra ørerne har givet ham en erfaring med sig om, at det at skulle sovet er forbundet med afbrudt søvn pga smertejag.. Og når han har haft ondt, så har I naturligvis været der, trøstet, taget ham op osv. ... og givet ham sutten.
Og jeres dreng lyder faktisk til at have det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det handler om, at han har lært at han skal have sutten i munden for at kunne sove. Når vi sover, så har vi alle sammen mange små opvågninger, vi vender os, sparker dynen af, tager dynen på igen, vender os på den anden side osv. og jeres dreng har naturligt også disse små opvågninger - og hver gang I har været inde og hjælpe ham, så har I givet ham sutten i munden. Det har beroliget ham og det har også hjulpet på trykket i ørerne, så han har kunne sove bedre :)
Men det er sådan, at når han sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen - også kæbemuskulaturen. Og det betyder at sutten vil ryge ud af munden på ham. Hvis I hver gang kommer sutten i munden, så vænner i ham til at den skal være der - og så begynder han at registrere, hver gang den falder ud. Det betyder, at han begynder at vågne op, klynke eller græde for at få sin sut, hvorefter han så kan finde ro og sove videre igen - og det er meget uhensigtsmæssigt, fordi det forstyrrer både hans og jeres søvn.
Derfor er det rigtig godt, hvis I kan undgå at give ham sut i munden, når I hjælper ham med at skift stilling, få dynen på osv. om natten. Ligesom det vil være rigtig godt at I - med den alder han har - lærer ham at finde sin sut selv. I skal starte om dagen og overføre rutinerne til om aftenen. Det vil sige, at når han om dagen har brug for sin sut, så giver I ham den i hånden eller lægger den på bordet foran ham, og så skal han selv tage den, vende den rigtigt og komme den i munden. Når han kan det om dagen, så fylder I ekstra sutter i sengen, kobler gerne en eller flere sutter på en klud, og hjælper ham med at søge efter sutten, selv finde den og selv komme den i munden. Så det ikke er noget I behøver gøre om natten, men noget han fremadrettet selv kan styre.
Derudover så har I en udfordring med hans søvn på grund af den dagsrytme han har. Samlet set sover han det, han har behov for. Det gennemsnitlige søvnbehov for en dreng på 16 måneder er 13.5 times søvn i døgnet, og hos jer er det fordelt sådan, at han ofte sover ca. 9.5 timers nattesøvn fra 18.30 til 04 og så sover han ca 3.5-4 time i løbet af dagen, fordelt på 1.5 times middagslur og 2.5-3 timers middagslur...
Problemet er, at hans rytme bliver tidligere og tidligere, og det er naturligt meget svært at få døgnet til at hænge sammen for jer. Det ville være bedre, hvis han kunne sove 10 timers nattesøvn fra kl 20 til 06 og så sove en lidt senere formiddagslur og middagslur. Han må stadig gerne sove ca 3.5 times dagssøvn fordelt på to lure. Det vil være rigtig fint, men det er vigtigt, at dagplejer forsøger at rykke på hans puttetidspunkter i løbet af dagen, så han gradvist sover lidt senere end tilfældet er nu.
I skriver, at I ...
... om aftenen har forsøgt at putte senere - og det forstår jeg godt. For man tænker naturligt, at hvis han puttes en time senere, så sover han en time længere om morgenen. Men sådan fungerer det desværre ikke. Det er om dagen, at hans rytme skal ændres, og det skal gøres med små skridt. Det vil sige, at hvis han plejer at blive puttet kl 08 om morgenen, så skal han nu puttes 8.15, 8.30, 8.45, 9.00 og det samme med hans middagslur - han skal ikke længere puttes kl 12, men i stedet 12.15, 12.30, 12.45, 13.00. Så han gradvist vænnes til at sove sine lure senere end at tilfældet nu og så hans rytme på den måde gradvist flyttes.
Det kræver derfor et meget stor samarbejde med dagplejer at få dette til at lykkes. Og derhjemme skal i naturligvis gøre det samme. her kan I med fordel også lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for på den måde at forlænge hans vågenperiode lidt, så han naturligt kommer til at sove en senere middagslur.
Det er super godt, at I har holdt fast i hans spisetider og giver morgengrød kl 06.30. Hvis han var vant til at spise kl 04, når han vågner, så ville I også skulle ændre på hans spisetider. Det lyder dog ikke til at være nødvendigt hos jer - og det vil også hjælpe dagplejer, at der ikke skal ændres på spisetiderne der, han kan stadig spise sammen med de andre børn.
Det er også rigtig godt, at I fornemmer, at han nogle gange godt kan holde sig vågen, og at han generelt virker til at håndtere end hård nat. Han lyder ikke til at være en dreng som bryder sammen og tydeligt mangler overskud - og det kan godt gøre det lettere at flytte på hans dagsrytme :)
En dagsplan, som I kan arbejde hen imod, kunne se således ud:
Morgen 6.30: Havregrød, vand eller letmælk af kop.
Afleveres i dagpleje, de dage hvor han skal det
Mellemmåltid omkring kl 08: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Formiddag 9: Puttes til formiddagslur og sover her som nu ca 1.5 time
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, pastaskruer, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle osv. Må også meget gerne tilbydes varm mad til frokost. Vand af kop.
Hjemme kommer han i bad her, så hans vågenperiode gøres lidt længere og han samtidig aktiveres og stimuleres rigtig godt.
Mellemmåltid - en banan sammen med lidt letmælk og puttes til middagslur omkring kl 13 og sover så gerne 2.5 time
Hentes i dagplejen
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig gerne moset mad. Vand af kop.
Hygge, afslapning, lidt massage og bliver måske smurt med lidt creme eller lignende og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød som en fast del af putteritualet, hvis han virker sulten, ellers kan den springes over. Får børstet tænder.
Puttes til natten ca 19.30-20 med sutteklud, bamse, og godnatsang som nu...
Kan stadig godt have brug ofr hjælp til stillingskift med sin putteklud, beroligende hænder, godnatsang igen osv. i løbet af aftenen, og det er også helt okay, at I forsøger at tage ham ind til jer i løbet af natten, hvis han viser behov for dette. Men prøv om I kan hjælpe ham med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








