Annonce

Annonce

Svar: Baby på 9 mdr vil kun ammes


19. januar 2019

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at det er rigtig hårdt, når din dreng tydligt viser behov for brystet - han søger det igen og igen og har nu en alder, hvor han er meget bevidst og tydeligt kan gøre opmærksom på, at det er brystet han vil have - og du så er nødt til at holde igen, for han ikke bør drikke så meget mælk. Det tager pladsen op for den egentlige mad, og han risikerer at blive det, man kalder mælkedranker. Står det på for længe, så risikerer I, at han får for ensidig kost og ikke næringstoffer nok, og derfor er du nødt til at trappe gevaldigt ned i amninger og øge hans indtag af rigtig mad.

Det vil være fint, hvis du kan amme ham 3 gange i døgnet, og jeg vil anbefale dig, at du ammer ham før middagslur, aften og sen aften. Det vil være rigtig godt, hvis far kan starte med at tage over nogle nætter - så det vil være rigtig godt, hvis I kan planlægge det sådan, at I ikke starter med at øve nætter uden amning, de nætter hvor far er på arbejde :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at tilbyde din dreng hyppige måltider dagen igennem, men en gang i timen er for meget. Det vil gøre, at han føler sig unødigt presset og derfor vil afvise maden mere og mere - og samtidig vil det kun øge din frustration, når han igen og igen skubber skeen væk.

En dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop

Puttes til formiddagslur - sæt ham i barnevognen og tril en tur - og han skal ikke ammes først. I stedet kan han tilbydes en lille rosinpakke eller lignende, som han kan sidde og spise lidt af, når I triller af sted.

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret fra glas. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur. Kan også her puttes i barnevognen eller du kan vælge at lægge dig sammen med ham i dobbeltsengen, så han får den ekstra nærhed og tætte kontakt fra dig her.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos eller frugtgrød med mme, vand af kop.

Aften 18: Familiemaden er udgangspunktet - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.

Ca. 19.30 tilbydes han en godnatgrød - vand af kop. Får derefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover derefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.

Det er vigtigt, at spisetidspunkterne ligger helt fast. Det er med til at påvirke hans indre ur og dermed hans fornemmelse for behov for mad, så han faktisk begynder at føle sult og parathed til at spise, når det er spisetid.

Det er vigtigt, at I forsøger at skabe samme rytme omkring spisningen, - sættes i den høje stol, hagesmæk, du sætter dig overfor ham, tilbyder ham mad i hånden og mindre stykker - og følger efter med en ske. Jo mere ens det foregår, jo mere genkendelighed og jo mere vil han ...


Annonce

... finde ud af, hvad det handler om nu - netop at spise :) Derfor er det også en god idé, at du ikke længere leger med legetøj i forbindelse med spisning, prøv i stedet at gøre maden interessant.

Det gør ikke noget, hvis han lige nu tilbydes færdiglavet grød og mos, hvis han f.eks. hellere vil spise dette. Det vigtigste er, at han begynder at spise og så kan mad i stykker og hjemmelavet mad naturligt begynde at fylde mere og mere. Fokus lige nu skal derfor ikke være så meget, hvad han spiser, men at han spiser (får mad i maven). Den færdiglavede grød og mos er ofte mere cremet i konsistensen og kræver ikke så meget tyggemodstand - og hvis han har eller har haft ondt i halsen, vil han måske bedre kunne acceptere dette i en perioder - og når han så bliver tryg ved at spise, så skal han naturligt have mad med mere bid og tyggemodstand, som passer mere til hans alder.

Når han søger brystet i løbet af dagen, så må du aflede ham igen og igen. Aktivere ham, få ham til at tænke på noget andet. Du kan som alternativ til byde ham et par slurke vand af en kop, hvis du tænker, at han er tørstig - så du på den måde stadig lytter og anerkender dette behov. Men det er slut med at skulle ammes igen og igen.

Når han søger brystet om natten, så vil det som sagt være godt, hvis far kan tage et par nætter efter midnat, og sove sammen med ham dobbeltsengen og mor sove et andet sted. Og når du så er hjemme om natten alene, så må du sove med en t-shirt eller lignende på, så jeres dreng ikke længere kan søge brystet i søvne. Det er dig, som bestemmer, hvornår han kan ammes.. og mælkebaren er lukket efter midnat...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du har tidligere skrevet til mig, at du trods 7 amninger i døgnet oplevede, at dine brystspændinger var mindre, og du tvivlede på, om du havde særlig meget mælk. Du har masser af mælk - ellers ville han ikke være så brystglad - og han kommer ikke til at mangle mælk, selvom du skruer ned til 3 amninger nu... :)

Det går altid bedst, hvis man gradvist kan skrue antallet af amninger ned - for det er meget hårdt for både mor og barn, når man pludselig skal fjerne mere end halvdelen af amningerne fra den ene dag til den anden. Der kan være forskellige årsager til, at det ikke er lykkes at trappe gradvist ned i amningerne, og hos jer skyldes det sygdom og behov for nattero... og det forstår jeg godt. Men I er nødt til det... Det er uhensigtsmæssigt for alle, hvis jeres dreng skal ammes så meget og stort set lever af modermælk. Det er problematisk for hans trivsel, det er rigtig hårdt ofr dig, og det gør det også meget svært for andre at passe ham. Hvornår skal han i dagpleje/vuggestue? Det er vigtigt at han kan puttes uden brystet og at andre kan tage sig af ham, trøste ham og hjælpe ham uden brystet.. ellers bliver det også rigtig hårdt at skulle starte pasning, når du skal tilbage på arbejde.

Så.. selvom det er hårdt, og han naturligt vil protestere over, at du fjerner brystet, som han jo har lært altid er der - så er du nødt til at vænne ham fra. Det er rigtig synd for ham, hvis han ikke lærer at spise rigtig mad og lære at kunne finde ro og trøst uden bryst...

Stort knus med på vejen og rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce