Svar: Når en 3årig slår

---

Kære mor

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Når børn slår, så er det ofte udtryk for, at barnet føler sig presset og/eller mangler ord og derfor ikke kan give udtryk for sine følelser og frustrationer - hvorfor reaktionen sker fysisk og ikke verbalt :)

Du skriver, at det ofte sker, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, og det er helt naturligt. Selvom han nu er knap 3 år gamme, så er jeres dreng naturligt ikke i stand til at sige "det synes jeg er uretfærdigt", og derfor slår han, når han føler, at andre (børn og voksne) ikke lytter til ham og hans behov. Det kan også sagtens ske i andre situationer, og det er her vigtigt, at du forsøger at finde ud af, hvad det er der udløser hans behov for at slå - for det bliver udløst af et eller andet. Det kan være, at du forhindrer ham i en leg, det kan være, at du siger nej til noget, som han gerne vil, måske føler han sig udenfor og overset - og kan så reagere med at slå, fordi han på den måde får din opmærksomhed. Der kan være rigtig mange årsager og for at hjælpe ham, så er det vigtigt, at du forsøger at finde ud af, hvad der udløser det - og så møde ham forskelligt alt efter, hvad årsagen er.

Han skal naturligvis lære ikke at slå og han må ikke slå jer eller slå andre. Derfor er det godt, hvis I kan sige fra.. MEN samtidig er det meget vigtigt, at I fortæller ham, hvad det er I gerne vil have, at han gør i stedet. Det nytter ikke noget, hvis I kun skælder ud eller siger fra - han skal vide, hvad alternativet er. Derfor skal han guides i, hvad han kan gøre ved sine voldsomme følelser i stedet, ligesom han skal guides og støttes i, hvordan man også kan løse en konflikt med ord... Det er naturligt stadig svært for ham og for børn i denne alder - men netop derfor skal I og andre voksne hjælpe dem, når de har konflikter, så de ikke "kommer op at slås" og "bliver bange for hinanden" :)

Når I siger fra, kan det være en god idé at formulere jer med et "JEG vil ikke have, at du slår" - i stedet for at sige "DU må ikke slå". Når I formulerer jer med et "jeg", så bliver det mere tydeligt for ham, at han netop her overskrider jeres grænse. Det kan I læse mere om i min bog "Helens bog om børn og opdragelse".

Nogle gange kan det også være en god idé at stoppe op og f.eks. sige "hov, hvad sker der nu?" - fordi I på den måde får hans ...

---

---

... opmærksomhed. I hjælper ham med at få afbrudt den voldsomme reaktion af følelser, som han føler sig "fanget i".

Det kan være en god idé at gå ned i øjenhøjde, få kontakt med ham, røre ved ham ved at lægge en beroligende hånd på ham eller måske tage ham i hånden - så han mærker, at du/I rigtig gerne vil ham og så du med din ro og fysiske kontakt, hjælper ham til at få samling på sig selv og selv finde roen. Han kan spejle sig i din ro - og derfor er det også vigtigt, at du ikke bliver lige så temperamentsfuld, men tager det stille og roligt, selvom du bliver frustreret og ked af det, når du oplever, at han slår :)

---

---

Du skal også hjælpe ham med de ord, som han ikke selv har - og hjælpe de andre børn, som han måske havner i en konflikt med. Han har en alder nu, hvor han skal lære f.eks. at sige tak for en gave, tak for mad, sige undskyld osv. Han skal lære, hvad det han gør, gør ved andre - og hvad der kan gøre andre glade, kede af det osv. Og det kan han kun lære ved, at opleve det og se det - og ved at du er der sammen med ham i forskellige situationer, guider og forklarer.

Netop det, at han føler sig uretfærdigt behandlet er vigtigt at tage hånd om. Han og de andre børn skal lære, hvad der kan udløse denne følelse. Det kan være, at de f.eks. har en konflikt omkring en bil - at et andet barn har taget bilen fra din dreng, og så reagerer han ved at slå eller råbe den anden ind i hovedet.. Her vil det være en rigtig god idé, at du sætter dig med begge børn og mægler mellem dem, sætter de ord på, som de mangler. F.eks. "V. bliver ked af det, når du tager bilen fra ham", så du forklarer barnet, som tager bilen, hvorfor din dreng bliver ked af det, og reagerer som han gør. Og så din dreng trøstes og hjælpes med at sætte de ord på, som han mangler. Og så må du også meget gerne hjælpe med en løsning "Hvis V. leger med den her bil, så kan du måske lege med den røde bil..?"... Eller i situationen, hvor jeres dreng råber op, så kan du evt. sige "de andre børn bliver bange, når du råber så højt. Prøv at sige stille og roligt at du gerne vil ...". Så du igen og igen viser, at du forstår, hvad der udløser hans vrede og frustrationer, at du godt kan rumme de stærke følelser, som han har, og samtidig også viser ham, hvordan man kan løse konflikter uden at råbe eller slå...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---